Penge på kvindesprog

Kvinder og økonomi. En cocktail, som vi gang på gang får bekræftet, er lidt tynd i det. Kvinder står økonomisk dårligere efter skilsmisse, de får mindre i løn for samme arbejde, de sparer mindre op til pension osv. Men sådan behøver det slet ikke være! For kvinder har mange kvaliteter, der er forenelige med et liv i overskud. Vi har taget en snak med kvinderne bag Millionøsemetoden, Kirsten Stendevad og Christine Eilvig, som har lavet et koncept og en bog, der i høj grad henvender sig til kvinder og vores til tider akavede forhold til penge. For kvinders manglende formuer bunder ifølge de to i, at vi rent faktisk be­vidst eller ubevidst skyer pengene.
 

- Vi tror på, at kvinders indre pengetermostat står lavere end mændenes. Historisk har vi været optaget af andre ting: familien, husholdningen osv., mens mændene har været forsørgerne. Så vi tænker f.eks. på, hvordan vi får gjort os fortjent til en lønforhøjelse, mens mændene bare beder om den. Og hvis vi ikke selv tror på, at vi kan få lønforhøjelse, hvorfor skulle andre så?, spørger Kirsten Stendevad. 
 

Hun er ifølge makkerparret den flamboyante, der har let ved at indtage scenen, mens Christine Eilvig er den strukturerede, der ikke tager tirsdagstrusser på om onsdagen. På den måde supplerer de hinanden, mens de er lige opsatte på at forstå, hvordan kvinder – og mænd – kan arbejde mod større økonomisk frihed. Vel at mærke uden at give køb på tid til familie og fornøjelse.
 

- Mange kvinder tror, at det er enten/eller. Enten er jeg en god mor, eller også er jeg Gucci-sort karrierekvinde. Så det var det, vi satte os for: At finde ud af, hvordan vi kan få både-og, fortæller Christine Eilvig.
 

- Danske kvinder arbejder ret meget, så hvorfor ikke få det bedre økonomisk? Penge er ikke alt, men hvis vi ikke har dem, giver de grobund til mange frustrationer i familierne. Derfor er det rart at have overskud – så vi ikke vælger økologien, ferien og tiden med børnene fra, siger Kirsten Stendevad.
 

Uanset om vi vil eller ej, træffer vi økonomiske valg hele tiden. Vi kigger på prisskiltet, før vi træffer beslutningen om at købe. Vi vælger mellem sommer- eller vinterferie. Vi skal lige have nok til, at det løber rundt. Og det er denne tankegang, Kirsten og Christine vil give et puf. For vores ’pengerødder’ – alt hvad vi har lært og lever efter, når det gælder økonomi – bunder for de fleste i en middelklassetankegang. 
 

- Vi har lært, at rige mennesker ikke er gode – så vi afholder os ubevidst fra at blive rige, siger Kirsten. Og Christine supplerer:
 

- Penge er for mange kvinder noget dumt og hårdt noget. Da vi fandt ud af, at vi kunne tjene penge på at lave noget, vi synes er sjovt, blev det med penge også sjovere.

Tankegang adskiller os

Passionen er et centralt emne i Millionøsemetoden. Det viser både Kirstens og Christines historie, som i bogen bakkes op af otte kendte menneskers råd. Hvis du vil tjene mere end gennemsnittet, er det vigtigt at finde det, du brænder for.
 

- Rige mennesker er ikke nødvendigvis specielt talentfulde i begndelsen – det er noget, der kommer med tiden. Det er deres tankegang, der adskiller dem fra andre. Den amerikanske historie om, at bydrengen bliver direktør. Kvinder går bare ikke så let med på den leg – for de ønsker ikke det ekstra arbejde, som de tror er forbundet med at udleve den historie, siger Kir­sten. 
 

- Alt, hvad vi har lært om logisk og almen økonomisk viden, skal vendes på hovedet, hvis vi vil have mere. Vi skal tilbage til, da vi drømte om tylskørter, softice og millioner. Før vores pengerødder blev grundlagt, og vi fik at vide som 6-årige, at der var noget, vi ikke kunne få. For det er den samme 6-årige, der går ned i banken og skal forhandle. Jeg tror, det er årsagen til, at mange rent faktisk er bange for deres bankrådgiver!, pointerer Christine. 
 

’Penge gror ikke på træerne’ og ’vi har ikke råd’ er formaninger fra barndommen, som vi skal lære at slippe. I dag har vi flere muligheder end nogen sinde for at følge vores passion og en karriere, der er forenelig med familietid. Med internettet og teknologien kan vi sidde derhjemme og arbejde på vores projekter, vi kan sælge og handle uden at forlade børnene – det er bare med at gribe chancen og turde kaste sig ud i det. Men heri ligger måske den største hurdle.
 

- Hvis vi vil have økonomisk frihed, så kan vi ikke have økonomisk tryghed. Og det gør folk rædselsslagne. Der er til gengæld ikke noget, som er så tilfredsstillende som det at gøre noget nyt og lykkes med det. Jeg har aldrig erfaret andet, end at pengene er kommet ind igen, hvis jeg er taget på kursus i USA – uden først at vide, om jeg havde pengene, opfordrer Kirsten.
 

Hun understreger, at det vi frygter og bekymrer os om, sjældent bliver til noget.
 - Selvfølgelig er nogen uheldige i pengesager, men måske skyldes det mere, at de skejer ud og er uansvarlige?

Spræng budgettet – en gang

Mange af pointerne kan lyde utopiske og drømmende – især for tryghedsnarkomaner – men millionøsemetoden handler ikke om at bruge løs af pengene uden mål og med. 
 

- Du skal opføre dig, som om du allerede er det sted, hvor du gerne vil hen. For hvis du opfører dig i forhold til, hvor du er, så bliver du der. Det betyder også, at du skal tjene penge, mens du bruger. De kvinder, som overforbruger – uden at have pengene – tjener ofte ikke pengene selv, siger Christine.
 

Så selvom du måske skal udfordre dig selv til at bruge penge uden helt at vide, hvor de næste skal komme fra, opfordrer Christine og Kirsten ikke nogen til at belåne huset til op over skorstenen. Alligevel vil Kirsten gerne prikke lidt til vildskaben.
 

- Prøv at sprænge budgettet bare én gang. Ellers finder du aldrig ud af, om ikke pengene til det kommer alligevel. Du skal åbne hånden både for at kunne give og modtage. Det er det samme, som hvis du ikke anerkender din chef. I stedet for at bagtale ham, så prøv for én gangs skyld at være åben for hans idéer. Du ved ikke, hvad der sker, men det kan være, at det bliver bedre.
 

I det hele taget handler det om at tænke bedre om penge og det at være rig. At få hævet sin pengetermostat – for hvis du ønsker pengene, finder de også lettere vej til dig. 
 

- Mange går med forestillinger om, at hvis jeg får en masse, så er der ikke nok til andre. At det ikke er åndeligt eller spirituelt nok at have mange penge. Vi tænker, at jo mere du har – jo mere kan du give. Vi har selv givet mange penge ud, fordi vi har hævet vores pengetermostat. Faktisk er det ikke samfundsvenligt at sige, at der kun lige skal være nok til mig. Du hjælper ikke de fattige ved at blive en af dem, siger Kirsten.
 

- Ved at tjene penge på vores passion bliver vi mere værdifulde for samfundet. Og i sidste ende handler det slet ikke om pengene, men om tid til at nyde livet, være sammen med mand og børn, højere livskvalitet, uddyber Christine. Et eksempel er, da hun sendte fødselsdagspenge til sit fadderbarn og modtog et langt brev om, hvad pengene blev brugt til.
- Det er ubetaleligt.

En naturlig finansjustering

Siden Christine og Kirsten fulgte deres egen passion og valgte at indvie resten af Danmark i deres metode, er verden blevet fejet over ende af en finanskrise. Mens bankerne for bare et år siden ikke kunne låne penge nok ud, er kasserne nu lukket i, og både lønmodtagere, husejere og virksomheder slikker sår rundt omkring. Med respekt for de ramte kalder Christine og Kirsten samstemmende krisen for en finansjustering. 
 

- Den renser ud i usunde pengerødder – de rødder, der bunder i grådighed. Vi skal tjene på innovation og ideer – ikke på at spekulere. Jeg vil gerne opfordre alle de fyrede i at se det som en mulighed for at kigge på, hvad de nu vil med deres liv, siger Kirsten.
 

- Vi ser krisen som naturens orden. Ligesom årstiderne skifter, går vi nu fra sommer til vinter, og så skal man se på, hvordan man driver sin forretning. Du går jo f.eks. ikke i bikini og klipklapper om vinteren. Populært sagt skal du sælge paraplyer, når det regner, siger Christine.
 

Og det er lige præcis, hvad de to selv gør. I øjeblikket har de kurser for kvinder i, hvordan de kan drive forretningen, så de ikke er så følsomme over for f.eks. en finanskrise. Og kvinder kan noget med penge, som mænd åbenbart kunne lære af.
 

- Vi har jo set, at kvindelige investorer ikke har tabt nær så meget under krisen. Og så advarer vi i øvrigt mod at abonnere på finanskrisen – det må ikke blive en forklaring eller undskyldning for, at det skal gå dårligt. Tværtimod kan det være sundt at standse op og reflektere, og det kan være sundt at blive rystet i sin grundvold. Så selvom det ikke ser sådan ud lige nu, kan alt gå hen og blive en gave, siger Kirsten.

Ved at tisse i bukserne

Der er ingen tvivl om, at Christine og Kirsten nyder det, de laver: At vække og forvandle kvinder til millionøser. De er levende eksempler på, at passionen kan bringe overskud og rigdom – ligesom de har bunkevis af historier fra kursister, der knap kunne betale husleje, og som tjener hund­reder af tusinde kroner bagefter. 
 

- Det er rigdom for mig at finde et problem og så løse det for andre mennesker. Jeg synes, at alle fortjener et job, hvor de ikke kender forskel på arbejde og fritid, og hvor man slet ikke kan lade være. Jeg er selv ved at tisse i bukserne, så spændende synes jeg, at det er, siger Christine.
 

Rigtig meget af metoden går ud på at ændre sit tankesæt for derefter at ændre sine vaner. Men i Millionøsemetoden er der også masser af praktiske råd til, hvordan vi kan tjene mere uden at arbejde mere. Det gælder om at finde ideen til mulige passive indkomster – skrive en bog, udgive en cd, investere – alt hvad der muligvis koster en indsats til at starte med, men som kan leve sit eget liv efterfølgende. 
 

Selv er de overraskede over, hvor hurtigt teorien er blevet til virkelighed for deres eget ved­kommende. 
 

- Det er ligesom at køre på cykel. I starten kan man se, at det fungerer for andre, men man skal lige lære det selv. Derfor vil vi også have økonomi på skoleskemaet, for det er vigtigt at lære, at alt er muligt, siger Christine.