Vare(r). Pris
1 Naturli Ja... 48.50
1 Depression... 129.00
1 Naturli Ap... 48.50
Total 226.00
 

- Kernesunde nødder og opskrifter fra Henrik

 

Klik her og se
vores tilbud på
abonnementer
 

Læs mere

 

Gode tilbud på sunde bøger og produkter, der gør et naturligt liv sjovere.

 

Besøg shoppen

 

Deltag i vores konkur-

-rence om forskellige
helseprodukter
og bøger.
 

Deltag her

 

Henvendelser til redaktion og forlag:

Forlaget Mediegruppen
Telefon 7584 1200
Telefax 7584 1229

Man-tor 8.30 - 16.00
Fre 8.30 - 15.00
Email info@naturli.dk 
CVR 29203768

 

KRÆFT ER IKKE NOGEN SYGDOM - find den provokerende bog her!

 

Spørg eller læs svarene fra Naturli's brevkasse - om sundhed, krop, sind og skønhed.

Besøg brevkassen

Penge på kvindesprog




Kvinder og økonomi. En cocktail, som vi gang på gang får bekræftet, er lidt tynd i det. Kvinder står økonomisk dårligere efter skilsmisse, de får mindre i løn for samme arbejde, de sparer mindre op til pension osv. Men sådan behøver det slet ikke være! For kvinder har mange kvaliteter, der er forenelige med et liv i overskud. Vi har taget en snak med kvinderne bag Millionøsemetoden, Kirsten Stendevad og Christine Eilvig, som har lavet et koncept og en bog, der i høj grad henvender sig til kvinder og vores til tider akavede forhold til penge. For kvinders manglende formuer bunder ifølge de to i, at vi rent faktisk be­vidst eller ubevidst skyer pengene.
 

- Vi tror på, at kvinders indre pengetermostat står lavere end mændenes. Historisk har vi været optaget af andre ting: familien, husholdningen osv., mens mændene har været forsørgerne. Så vi tænker f.eks. på, hvordan vi får gjort os fortjent til en lønforhøjelse, mens mændene bare beder om den. Og hvis vi ikke selv tror på, at vi kan få lønforhøjelse, hvorfor skulle andre så?, spørger Kirsten Stendevad. 
 

Hun er ifølge makkerparret den flamboyante, der har let ved at indtage scenen, mens Christine Eilvig er den strukturerede, der ikke tager tirsdagstrusser på om onsdagen. På den måde supplerer de hinanden, mens de er lige opsatte på at forstå, hvordan kvinder – og mænd – kan arbejde mod større økonomisk frihed. Vel at mærke uden at give køb på tid til familie og fornøjelse.
 

- Mange kvinder tror, at det er enten/eller. Enten er jeg en god mor, eller også er jeg Gucci-sort karrierekvinde. Så det var det, vi satte os for: At finde ud af, hvordan vi kan få både-og, fortæller Christine Eilvig.
 

- Danske kvinder arbejder ret meget, så hvorfor ikke få det bedre økonomisk? Penge er ikke alt, men hvis vi ikke har dem, giver de grobund til mange frustrationer i familierne. Derfor er det rart at have overskud – så vi ikke vælger økologien, ferien og tiden med børnene fra, siger Kirsten Stendevad.
 

Uanset om vi vil eller ej, træffer vi økonomiske valg hele tiden. Vi kigger på prisskiltet, før vi træffer beslutningen om at købe. Vi vælger mellem sommer- eller vinterferie. Vi skal lige have nok til, at det løber rundt. Og det er denne tankegang, Kirsten og Christine vil give et puf. For vores ’pengerødder’ – alt hvad vi har lært og lever efter, når det gælder økonomi – bunder for de fleste i en middelklassetankegang. 
 

- Vi har lært, at rige mennesker ikke er gode – så vi afholder os ubevidst fra at blive rige, siger Kirsten. Og Christine supplerer:
 

- Penge er for mange kvinder noget dumt og hårdt noget. Da vi fandt ud af, at vi kunne tjene penge på at lave noget, vi synes er sjovt, blev det med penge også sjovere.

 

 

Christine Eilvig er forfatter, foredragsholder og kursusleder. Gennem sin virksomhed christineeilvig.dk coacher hun og underviser private og erhvervslivet i helhed, balance, ansvar, succes og spiritualitet.

 

Kirsten Stendevad er forfatter, foredragsholder, kursusleder og indehaver af pureevolution.net, hvor hun bl.a. leder Gudindeskolen og erhvervslederuddannelsen Business Goddess Leadership samt underviser erhvervslivet i nye, helhedsorienterede veje til succes.

 

  

 

Tankegang adskiller os

Passionen er et centralt emne i Millionøsemetoden. Det viser både Kirstens og Christines historie, som i bogen bakkes op af otte kendte menneskers råd. Hvis du vil tjene mere end gennemsnittet, er det vigtigt at finde det, du brænder for.
 

- Rige mennesker er ikke nødvendigvis specielt talentfulde i begndelsen – det er noget, der kommer med tiden. Det er deres tankegang, der adskiller dem fra andre. Den amerikanske historie om, at bydrengen bliver direktør. Kvinder går bare ikke så let med på den leg – for de ønsker ikke det ekstra arbejde, som de tror er forbundet med at udleve den historie, siger Kir­sten. 
 

- Alt, hvad vi har lært om logisk og almen økonomisk viden, skal vendes på hovedet, hvis vi vil have mere. Vi skal tilbage til, da vi drømte om tylskørter, softice og millioner. Før vores pengerødder blev grundlagt, og vi fik at vide som 6-årige, at der var noget, vi ikke kunne få. For det er den samme 6-årige, der går ned i banken og skal forhandle. Jeg tror, det er årsagen til, at mange rent faktisk er bange for deres bankrådgiver!, pointerer Christine. 
 

’Penge gror ikke på træerne’ og ’vi har ikke råd’ er formaninger fra barndommen, som vi skal lære at slippe. I dag har vi flere muligheder end nogen sinde for at følge vores passion og en karriere, der er forenelig med familietid. Med internettet og teknologien kan vi sidde derhjemme og arbejde på vores projekter, vi kan sælge og handle uden at forlade børnene – det er bare med at gribe chancen og turde kaste sig ud i det. Men heri ligger måske den største hurdle.
 

- Hvis vi vil have økonomisk frihed, så kan vi ikke have økonomisk tryghed. Og det gør folk rædselsslagne. Der er til gengæld ikke noget, som er så tilfredsstillende som det at gøre noget nyt og lykkes med det. Jeg har aldrig erfaret andet, end at pengene er kommet ind igen, hvis jeg er taget på kursus i USA – uden først at vide, om jeg havde pengene, opfordrer Kirsten.
 

Hun understreger, at det vi frygter og bekymrer os om, sjældent bliver til noget.
 - Selvfølgelig er nogen uheldige i pengesager, men måske skyldes det mere, at de skejer ud og er uansvarlige?

 

 

Millionøsetip:

”Det er blevet muligt at tjene penge med helheden og balancen i behold. I dette nye pengeparadigme misunder vi ikke de rige. Vi ser dem som rollemodeller, der viser os noget, som er muligt for alle.”

Fra Millionøsemetoden
– se flere tip på www.millionøsemetoden.dk

 

Millionøsetip:

”Afslør, hvordan du opererer, når du har med penge at gøre: Er det dit bevidste valg at spare, investere, bruge løs eller lege struds – eller kopierer du bevidstløst din far eller mor? Og hvad har dit voksne jeg egentlig mest lyst til, uanset hvad du er opdraget til?

Fra Millionøsemetoden – se flere tip på www.millionøsemetoden.dk

 

Millionøsetip:

”Fremsæt dit ønske for at give din energi retning. Og giv så slip i tillid til, at der kommer det, du har ønsket dig, eller noget endnu bedre. Brug en stille stund hver dag på at ’lande’ ideer til dit næste skridt.”

Fra Millionøsemetoden – se flere tip på www.millionøsemetoden.dk 

 

 

Spræng budgettet – en gang

Mange af pointerne kan lyde utopiske og drømmende – især for tryghedsnarkomaner – men millionøsemetoden handler ikke om at bruge løs af pengene uden mål og med. 
 

- Du skal opføre dig, som om du allerede er det sted, hvor du gerne vil hen. For hvis du opfører dig i forhold til, hvor du er, så bliver du der. Det betyder også, at du skal tjene penge, mens du bruger. De kvinder, som overforbruger – uden at have pengene – tjener ofte ikke pengene selv, siger Christine.
 

Så selvom du måske skal udfordre dig selv til at bruge penge uden helt at vide, hvor de næste skal komme fra, opfordrer Christine og Kirsten ikke nogen til at belåne huset til op over skorstenen. Alligevel vil Kirsten gerne prikke lidt til vildskaben.
 

- Prøv at sprænge budgettet bare én gang. Ellers finder du aldrig ud af, om ikke pengene til det kommer alligevel. Du skal åbne hånden både for at kunne give og modtage. Det er det samme, som hvis du ikke anerkender din chef. I stedet for at bagtale ham, så prøv for én gangs skyld at være åben for hans idéer. Du ved ikke, hvad der sker, men det kan være, at det bliver bedre.
 

I det hele taget handler det om at tænke bedre om penge og det at være rig. At få hævet sin pengetermostat – for hvis du ønsker pengene, finder de også lettere vej til dig. 
 

- Mange går med forestillinger om, at hvis jeg får en masse, så er der ikke nok til andre. At det ikke er åndeligt eller spirituelt nok at have mange penge. Vi tænker, at jo mere du har – jo mere kan du give. Vi har selv givet mange penge ud, fordi vi har hævet vores pengetermostat. Faktisk er det ikke samfundsvenligt at sige, at der kun lige skal være nok til mig. Du hjælper ikke de fattige ved at blive en af dem, siger Kirsten.
 

- Ved at tjene penge på vores passion bliver vi mere værdifulde for samfundet. Og i sidste ende handler det slet ikke om pengene, men om tid til at nyde livet, være sammen med mand og børn, højere livskvalitet, uddyber Christine. Et eksempel er, da hun sendte fødselsdagspenge til sit fadderbarn og modtog et langt brev om, hvad pengene blev brugt til.
- Det er ubetaleligt.

 

 

De otte forbilleder

I bogen ”Millionøsemetoden – spind guld på din passion og få overskud både i hverdagen og på kontoen” kan du bl.a. læse om følgende otte menneskers vej til rigdommen:

Sofia Manning, coach og ejer af virksomheden Manning Inspire

Christian Stadil, bl.a. ejer af Hummel International

Martin Thorborg, stifter af Jubii og Spamfighter

Ole Henriksen, stifter af Ole Henriksen Face/Body Day Spa og hudplejeserie

Gun-Britt Zeller, frisør og indehaver af tre eksklusive saloner

Anders La Cour, jurist og investeringsrådgiver i firmaet Formuepleje

Ninka-Bernadette Mauritson, forfatter og indehaver af kernesundfamilie.dk

Charlotte Bircow, fitnessdronning og indehaver af charlottebircow.dk 

 

 

En naturlig finansjustering

Siden Christine og Kirsten fulgte deres egen passion og valgte at indvie resten af Danmark i deres metode, er verden blevet fejet over ende af en finanskrise. Mens bankerne for bare et år siden ikke kunne låne penge nok ud, er kasserne nu lukket i, og både lønmodtagere, husejere og virksomheder slikker sår rundt omkring. Med respekt for de ramte kalder Christine og Kirsten samstemmende krisen for en finansjustering. 
 

- Den renser ud i usunde pengerødder – de rødder, der bunder i grådighed. Vi skal tjene på innovation og ideer – ikke på at spekulere. Jeg vil gerne opfordre alle de fyrede i at se det som en mulighed for at kigge på, hvad de nu vil med deres liv, siger Kirsten.
 

- Vi ser krisen som naturens orden. Ligesom årstiderne skifter, går vi nu fra sommer til vinter, og så skal man se på, hvordan man driver sin forretning. Du går jo f.eks. ikke i bikini og klipklapper om vinteren. Populært sagt skal du sælge paraplyer, når det regner, siger Christine.
 

Og det er lige præcis, hvad de to selv gør. I øjeblikket har de kurser for kvinder i, hvordan de kan drive forretningen, så de ikke er så følsomme over for f.eks. en finanskrise. Og kvinder kan noget med penge, som mænd åbenbart kunne lære af.
 

- Vi har jo set, at kvindelige investorer ikke har tabt nær så meget under krisen. Og så advarer vi i øvrigt mod at abonnere på finanskrisen – det må ikke blive en forklaring eller undskyldning for, at det skal gå dårligt. Tværtimod kan det være sundt at standse op og reflektere, og det kan være sundt at blive rystet i sin grundvold. Så selvom det ikke ser sådan ud lige nu, kan alt gå hen og blive en gave, siger Kirsten.

 

Ved at tisse i bukserne

Der er ingen tvivl om, at Christine og Kirsten nyder det, de laver: At vække og forvandle kvinder til millionøser. De er levende eksempler på, at passionen kan bringe overskud og rigdom – ligesom de har bunkevis af historier fra kursister, der knap kunne betale husleje, og som tjener hund­reder af tusinde kroner bagefter. 
 

- Det er rigdom for mig at finde et problem og så løse det for andre mennesker. Jeg synes, at alle fortjener et job, hvor de ikke kender forskel på arbejde og fritid, og hvor man slet ikke kan lade være. Jeg er selv ved at tisse i bukserne, så spændende synes jeg, at det er, siger Christine.
 

Rigtig meget af metoden går ud på at ændre sit tankesæt for derefter at ændre sine vaner. Men i Millionøsemetoden er der også masser af praktiske råd til, hvordan vi kan tjene mere uden at arbejde mere. Det gælder om at finde ideen til mulige passive indkomster – skrive en bog, udgive en cd, investere – alt hvad der muligvis koster en indsats til at starte med, men som kan leve sit eget liv efterfølgende. 
 

Selv er de overraskede over, hvor hurtigt teorien er blevet til virkelighed for deres eget ved­kommende. 
 

- Det er ligesom at køre på cykel. I starten kan man se, at det fungerer for andre, men man skal lige lære det selv. Derfor vil vi også have økonomi på skoleskemaet, for det er vigtigt at lære, at alt er muligt, siger Christine.

 
 

 

Brugerne mener

{Text}

{Label:leaveComment}
Navn


E-mail (*)


{Label:ratingLabel}


{Label:openidLogin} [{Label:logout}]
{Label:openidLogin}
{Label:openidNote}
* {Label:emailNote}
 

Tilmeld dig Naturli's nyhedsbrev



Tilmeld nu
Brevkasse
 

Styrkelse af børnenes immunforsvar


Jeg vil høre dig, om du kan anbefale en kombination af urter eller lign mod almindelig sygdom, som hører efteråret til. Det er til vores handicappede(har et syndrom) pige på 4 år og hendes illesøster på 7 måneder, som snart skal starte i vuggestue?
 

Vi bruger lige nu Biostrath til storesøster på 4 år, og havde god succes med det sidste år sammen med Sambucol, men det er temmelig svært at få fat i.


Storesøster har indtil videre været forskånet for meget sygdom, nok i kraft af at hun bliver passet hjemme, men nu er der jo kommet en lillesøster, som inden længe vil slæbe en hel masse med hjem fra vuggestuen, og derfor vil jeg gerne forebygge og ruste dem begge, så godt vi kan. Især vores handicappede datter, som er længe om at komme af med sygdom, når hun bliver ramt. Så jeg håber, du kender til nogle gode produkter udover Biostrath, hvis det kunne være godt at kombinere med andet?

 

Derudover har jeg et spørgsmål vedr. vaccination af vores handicappede pige. Hun har kun fået de første 3 vacciner og er vaccineret 2 gange mod mæslinger, men mangler altså den sidste samt resten af MFR vaccinen. Tror du, det er en god idé at få hende vaccineret mod de andre to, altså røde hunde, og fåresyge? Jeg tænker på, om det er farligt at få disse to, eller er det mere pga. af, at man kan blive steril, for hun skal jo ingen børn have?


Lillesøster får vaccinen MFR, når tid kommer, men vi vil have den delt op så hun får dem enkeltvis, da jeg har set og hørt mange kedelige fortællinger om børn som er blevet handicappede, autsister mv efter at få MFR vaccinen samlet. Hvad er din holdning til det?

På forhånd mange mange tak.

 

KH
Småpigemoderen

 


 

Der er gode råd i min artikel om børns immunforsvar. Det grundlæggende er en sund kost med grønt og frugt og uden sukker, margarine og mælk, samt at børnene ikke bliver udsat for tobaksrøg og får rørt sig om dagen. Vær også opmærksom på, om de kunne mangle jern, da det er meget almindeligt.

 

Jernmangel går ud over immunforsvaret og intelligensudviklingen. Op mod halvdelen af alle børn har jernmangel i 1 års alderen.


Vaccinationer vil jeg nødigt udtale mig om , selvom  jeg generelt er imod dem. Du kan kontakte www.vaccinationsforum.dk og spørge dem.


Mange gode hilsener
Carsten Vagn-Hansen


Din pris: DKK
Køb nu



Brugerne mener

{Text}

{Label:leaveComment}
Navn


E-mail (*)


{Label:ratingLabel}


{Label:openidLogin} [{Label:logout}]
{Label:openidLogin}
{Label:openidNote}
* {Label:emailNote}

Virus skyld i overvægt?


Jeg har læst, at adeno-virus, SAM-1 og Ad-36 kan være årsag til fedme.


Jeg var alvorligt angrebet af virus og streptokokker i hele kroppen for to år siden (alle blodprøver var skæve - både nyre og levertal + blodbilledet).
 

Efterfølgende har jeg ikke kunnet tabe mig de 14 kg, jeg tog på.


Jeg måtte/kunne grundet infektionen ikke gå i ca. 3-4 måneder - bla pga. reaktiv artrit (ledbetændelse).
 

Kan du hjælpe/ foreslå mig evt. naturmedicin for at afhjælpe problemet?


Jeg har aldrig tidligere døjet med overvægt. Mens jeg var syg, spiste jeg som vanligt. Efterfølgende har jeg været på flere slankekure uden effekt.
 

Mvh
Annie

 


Tak for mailen. Infektioner kan udløse autoimmune reaktioner og sygdomme, som f.eks. reaktiv ledbetændelse (artrit). Man kan også have flere autoimmune sygdomme samtidig, så jeg vil råde dig til at få undersøgt dit stofskifte, og om du har dannet antistoffer mod din skjoldbruskkirtel. Se min artikel om Hashimotos sygdom. Det kan være en del af forklaringen.


Prøv at holde op med at spise brød, især hvedebrød og stop med mælk. Hold helt op med margarine af alle arter samt med hvidt sukker. Start dagen med 1-2 spiseskefulde af en god olie, f.eks. Livets Olie, Nutridan Strong citron eller Udo's Choice. Det tager trangen til at spise for meget og til at spise sødt samt øger din forbrænding. Tag også noget organisk krom, f.eks. Bio-Chrom, 1 tablet morgen og aften.


Du kan også overveje at spise efter din blodtype. De fleste taber sig, hvis det er nødvendigt, og får det bedre på en blodtypekost. Kender du ikke din blodtype, kan du købe en test i Matas eller på apoteket, som du selv kan lave.


To gange 20 minutter om ugen skal du anstrenge dig rigtig meget, så sveden springer, f.eks. med vægtløftning. Det sætter også din forbrænding op, så du kan tabe sig, men du må ikke efter anstrengelsen spise eller drikke søde ting.


Mange gode hilsener
Carsten Vagn-Hansen


Din pris: DKK
Køb nu



Brugerne mener

{Text}

{Label:leaveComment}
Navn


E-mail (*)


{Label:ratingLabel}


{Label:openidLogin} [{Label:logout}]
{Label:openidLogin}
{Label:openidNote}
* {Label:emailNote}

Svimmelhed ovenpå stress


Jeg skal prøve at gøre dette, så kort jeg kan. Jeg har været sygeplejerske i 25 år og været glad for mit arbejde, selvom det har været hårdt i mange år med små børn osv. Jeg er lykkeligt gift, har 3 børn, er 49 år.


I november 2006 væltede jeg med stress efter en længere periode med chikane og mobning og ingen støtte fra min leder, (blev selv mobbet). Det stod på ca. 3 år, inden jeg blev syg af stress. Så det er en lang periode, jeg har bag mig.

 

Jeg forsøger stadig at få hverdagen til at hænge sammen. Jeg har selv gjort mange ting for at "komme mig", gået til psykolog, er meget kreativ, har været til kunstterapi, på rekreation, går til yoga osv.

 

Mit nuværende altoverskyggende problem lige nu er, at jeg siden januar har været meget svimmel. Verden kører rundt rigtig mange gange om dagen. Så må jeg lukke øjnene og vente til det går over. Det sker også, når jeg har sovet og skal rejse mig eller skal op og tisse om natten. Nogle gange må jeg holde fast ved vægge og andet, indtil jeg er på badeværelset.

 

Jeg kan heller ikke holde ud f.eks at løbe eller hoppe. Så går der meget lang tid, inden jeg kan åbne øjnene igen. Det ødelægger min livskvalitet, og samværet med andre mennesker, som jeg elsker. Jeg er meget social, men det sociale har lidt lidt under dette. nogle gange går en svimmelhed over i flere dage på langs, fordi det simpelthen ikke vil holde op med at køre rundt. Så har jeg også kvalme og er bare dårlig. Efterfølgende rekreerer jeg nogle dage.


Jeg har været hos neurologer, cardiologer, ørelæger og mangler nu en fysioterapeut, som skal se, om det er min spændte nakke, som giver mig svimmelhed. Og så skal jeg efter eget ønske til en psykiater, fordi jeg ofte møder en undertone af, at "det er nok psykisk". Og det kan det jo også være.
 

Men min egen læge siger, at jeg ikke har en depression. Jeg er aktiv, kan grine og græde, more mig, maler, også vægge, går ture i det omfang mit hoved kan kapere det, da jeg er meget generet af de mindste lyde, larm. F.eks. større flokke med mennesker, som snakker og børn, som råber. Koncentrationen er også dårlig. Jeg vil meget mere end jeg kan, og ved det godt.


Sidste efterår syntes jeg pludselig, at det blev så mørkt i september. Det har jeg ikke tænkt over før, så jeg læste om perikon og syntes, det var noget for mig. Det havde også en effekt, jeg fik det bedre. Til januar tænkte jeg, at det gik meget godt, og stoppede. Jeg har ikke tænkt på før nu, om det kan have sat det andet igang?
 

Så læste jeg for nylig om Zen-bev og har før tænkt meget over min hjerne, som jo er helt ødelagt af stress, at den må mangle noget. Jeg har også tænkt på ubalance i melatonin og tilførsel af dette. Men hvem skal jeg snakke med det om. Min egen læge ser meget mærkelig ud?


Nu har jeg taget Zen-bev i 5 dage, og jeg mærker en forbedring. min mand også. Jeg er ikke så svimmel og sover bedre (tager også Baldrian) + B-compleks. Men er jeg på den rigtigt vej? Og kan jeg tage perikon istedet? Skal jeg måske prøve melatonin? jeg vil gøre alt for at få det bedre, håber du kan give mig nogle svar.

 

Den håbefulde optimist!

 


Tak for mailen. Jeg vil råde dig til at læse min bog "Depressioner. Naturlig behandling" (forlaget Hovedland). Du/I er absolut på rette vej, og jeg vil advare mod, at du hos en psykiater bliver sat i behandlbng med "lykkepiller". Psykologbehandling er langt bedre og forebygger også langt bedre mod kommende depressioner. Du har jo heller ikke en egentlig depression.

 

Sørg for at få så meget lys som muligt og brug en daglyslampe hver morgen om vinteren. Hvis du ikke kan sove, er perikon godt at tage ved sengetid, og Zenbev sikrer, at du kan danne nok serotonin på en naturlig måde. Melatonin dannes ud fra serotonin.


Jeg vil gætte på, at din svimmelhed har meget at gøre med dine spændte muskler. Du kunne prøve at få massage og udføre de øvelser, jeg har nævnt i min artikel om slidgigt i nakken, og derefter gå til en kiropraktor for at få løsnet muskler og nakke. Først massage, så kiropraktor. Se også artiklen om svimmelhed.
 

Mange gode hilsener
Carsten Vagn-Hansen


Din pris: DKK
Køb nu




Brugerne mener

{Text}

{Label:leaveComment}
Navn


E-mail (*)


{Label:ratingLabel}


{Label:openidLogin} [{Label:logout}]
{Label:openidLogin}
{Label:openidNote}
* {Label:emailNote}

Vitaminer/mineraler - dagligt tilskud?


Jeg har en forespørgsel vedrørende vitaminer og mineraler. Hvad vil I anbefale en voksen person at tage som dagligt tilskud?

På forhånd tak
Karin

 



Grundlæggende vil jeg anbefale en blandet vitamin-mineral tablet dagligt. Den skal være af god kvalitet med naturlige vitaminer og let optagelige mineraler. Spørg i din helsekostforetning eller Matas.


Det er desuden en god idé at spørge rundt i familien om eventuelle sygdomme gennem livet, så man kan få en idé om, hvilke arvelige og andre tilbøjeligheder til sygdom, der findes i familien. Så kan du læse i bøger og på Internettet om disse sygdomme, og hvordan du kan forebygge dem ved hjælp af sund levevis med kost, motion og kosttilskud.


Næsten alle i Danmark mangler D3-vitamin fra omkring september til og med marts, da solen er svag, og vi ikke får nok sol på kroppen. Derfor vil jeg anbefale at tage omkring 100 mikrogram D3-vitamin dagligt i denne periode. De fleste mangler også magnesium, der som D3-vitamin er vigtigt for mange af vroes funktioner, så jeg vil også anbefale 400-600 mg magnesium, f.eks. som citrat, om aftenen, sammen med 50 elleer 100 mg B6-vitamin.

 

Det er også vigtigt at få nok af det sunde fedt, f.eks. olivenolie og omega-3 fedtsyrer fra fiskeolie, fed fisk, avocado, mandler, nødder og hørfrøolie. Du kan f.eks. starte dagen med at tage 1-2 spiseskefulde af en god olie, f.eks. Livets Olie, Nutridan Strong Citron eller Udo's Choice DHA. Det tager også trangen til sødt og til at spise for meget, hvilket er årsagen til mange livsstilsygdomme.


Mange gode hilsener
Carsten Vagn-Hansen


Din pris: DKK
Køb nu


Tilbage


Brugerne mener

{Text}

{Label:leaveComment}
Navn


E-mail (*)


{Label:ratingLabel}


{Label:openidLogin} [{Label:logout}]
{Label:openidLogin}
{Label:openidNote}
* {Label:emailNote}

Er fiskeolie farligt med blodtryksmedicin?


Der siges så meget om fiskeolie og blodtryksmedicin, hvorvidt man må indtge det samtidig. Jeg er 50 år og har taget blodtryksmedicin i ca. 5 år, da det er en familiesvaghed.

 

Jeg er nomal af bygning ca. 53 kg. og 161 cm høj. Jeg har på et tidspunkt taget begge produkter samtidig.


Men jeg har hørt i en Matasforretning, at det må man ikke, da fiskeolie kan modvirke effekten af blodtryksmedicin.


Nu vil jeg lige høre dig, hvorvidt det er rigtigt?

 

Venlig hilsen
Lone Espersen

 


Tak for mailen. Det er det rene vrøvl. Fiskeolie er meget gavnligt for hjertet og kredsløbet og nedsætter blodtrykket.

 

Det, som de i Matas kan have taget fejl af, er, at man skal være opmærksom på, at fiskeolie kan forstærke virkningen af blodfortyndende medicin (ikke hjertemagnyl, men de former for blodfortyndende medicin, hvor man måler koagulationen med mellemrum, typisk Marcouma og Marevan).


Du kan læse mere i artiklen om for højt blodtryk.


Mange gode hilsener
Carsten Vagn-Hansen


Din pris: DKK
Køb nu


Tilbage


Brugerne mener

{Text}

{Label:leaveComment}
Navn


E-mail (*)


{Label:ratingLabel}


{Label:openidLogin} [{Label:logout}]
{Label:openidLogin}
{Label:openidNote}
* {Label:emailNote}

Kan blodtrykket passe?


Jeg læser med stor interesse dine svar. Mit spørgsmål drejer sig om min svigerinde, der har forhøjt blodtryk.


Efter hvad hun siger, er det omkring 208/? - 20 minutter efter hun er stået op, og hun selv måler det.


Kan det virkelig passe?
 

Hun får medicin mod forhøjet blodtryk.
 

Mit spørgsmål er: hvor højt blodtryk kan man have? Og kan man overleve så højt blodtryk.
 

Hvilke symptomer vil man have ved så højt blodtryk?

 

Mange hilsner fra
Svigerinden

 


 

Normalt vil man ved et så højt blodtryk have trykken i hovedet, evt. egentlig hovedpine, og generelt dårligt tilpashed, men nogle har ingen særlige symptomer. 

 

Andre er så nervøse for, at blodtrykket er for højt, at de alene pga. stress og angst får for højt blodtryk.

 

Hun bør derfor få det kontrolleret hos sin læge, hvor det skal måles både liggende og siddende, gerne to gange. Se artiklen om for højt blodtryk.
 

I længden er de skidt at gå med så højt blodtryk, da både risikoen for blodpropper, hjerneblødninger og åreforkalkning øges en hel del.
 

Mange gode hilsener

Carsten Vagn-Hansen


Din pris: DKK
Køb nu


Tilbage


Brugerne mener

{Text}

{Label:leaveComment}
Navn


E-mail (*)


{Label:ratingLabel}


{Label:openidLogin} [{Label:logout}]
{Label:openidLogin}
{Label:openidNote}
* {Label:emailNote}

Celleforandringer og svamp


Jeg skriver vedrørende mit datter på 26 år, som de sidste par år har haft lette til moderate cellerforandringer. De sidste måneder er hun flere gange blevet behandlet for svamp i skeden, og den sidste måneds tid har hun fået tiltagende smerter i underlivet.

 

Ved en undersøgelse viser det sig, at hun har noget væv, som er vokset ind over livmodermunden som følge af celleforandringerne, men lægen ville ikke røre ved det, da hun anbefaler, at hun presser på for at få en ny tid til undersøgelse på Skejby i Århus.
 

Mit spørgsmål er nu hvad din vurdering er i forhold til evt. keglesnit, hvornår man anbefaler at få et sådan, og hvilke overvejelser man skal gøre sig. Og er der andre/supplerende behandlinger du vil anbefale?

 

Med håb om hurtigt svar.

Venlig hilsen og tak fra moderen

 

 


Tak for mailen.  De lette til moderate celleforandringer på din datters livmoderhals skyldes kronisk inflammation og ikke nødvendigvis med HPV virus, som man har sat et stort spørgsmålstegn ved i relation til vaccination mod livoderhalskræft.

 

Langt de fleste med celleforandringer vil slippe af med dem ved at modvirke den kroniske inflammation, der også kan skyldes svampeinfektioner, normalt med candidasvampe. Har man candida i skeden, har man den også i maven og tarmene, og det er nødvendigt at udrydde den der for at få svampen i skeden væk.

 

Først og fremmest skal den sultes ud ved at lade være med at "fodre" den med sukker, slik, kager, hvidt brød, hvid pasta, hvide ris etc. Så det første, din datter skal gøre, er at ændre på sin kost, og jeg kan anbefale hende at konsultere en ernæringsterapeut DET eller veluddannet kostvejleder for at få tilrettelagt en kost, som ikke medfører candidasvampe- eller anden inflammation.


Normalt vil man først overveje et keglesnit, hvis celleforandringerne bliver mere udtalte og udbredte. Keglesnit kan medføre problemer ved kommende graviditeteter, men ikke altid. Det må hun drøfte med lægerne på sygehuset eller en praktiserende gynækolog.

 

Nogle gange forsøger man at fjerne inflammation/infektioner på livmoderhalsen ved hjælp af frysning eller laserbehandling, men det hjælper ikke, hvis man ikke ændrer sin kost og dårlige vaner. Det var først, da man før første Verdenskrig opfandt margarine, hvidt sukker og cigarettterne, at kræft og blodpropper blev almindelige sygdomme. Indtil da var det kun 1-2 procent, der fik kræft. I dag er det over en trediedel.
 

Læs mere om alternativ behandling af kræft og forebyggelse i de gode bøger "Kost mod kræft" af Richard Beliveau og Denis Gingras, og Anette Harbech Olesens bog "Sund mad, før, under og efter kræftbehandling".


Mange gode hilsener
Carsten Vagn-Hansen


Din pris: DKK
Køb nu


Tilbage


Brugerne mener

{Text}

{Label:leaveComment}
Navn


E-mail (*)


{Label:ratingLabel}


{Label:openidLogin} [{Label:logout}]
{Label:openidLogin}
{Label:openidNote}
* {Label:emailNote}

Gammelmandshud hos 35-årig?


Min søn er 35 år. Han var hos lægen, fordi han havde fået nogle hudproblemer på underbenene.

 

Lægen sagde, at det var gammelmandshud...? Og at man ikke kunne gøre noget. Huden har mørke pletter/plamager på skinneben og lægmuskler. Kender du noget, der kan gøres ved det?

 

Moderen

 

 


Tak for mailen. Er din søn blevet undersøgt for diabetes? Her kan man nemlig se sådanne pletter opstå, blandt andet efter stød mod huden, på grund af tilbagedannelse af fedtcellerne i underhuden. Det hedder necrobiosis lipoidica diabeticorum. Det kan også ses ved leddegigt.


Mangel på organisk selen og zink kan være medvirkende. Han kan prøve at tage tilskud af f.eks. Bio-selen + zink, 2 tabl. om aftenen.
 

Se også artiklen om hudens behov.
 

Mange gode hilsener
Carsten Vagn-Hansen


Din pris: DKK
Køb nu


Tilbage


Brugerne mener

{Text}

{Label:leaveComment}
Navn


E-mail (*)


{Label:ratingLabel}


{Label:openidLogin} [{Label:logout}]
{Label:openidLogin}
{Label:openidNote}
* {Label:emailNote}

Kløe uden årsag?


Jeg vil høre dig, om du har et rigtig godt råd mod eksem på arme og i ører.

 

For ca. 6 år siden begyndte det at klø på mine arme. Det var uudholdeligt, og kløen holdt først op, når jeg havde kløet mig så meget, at der gik hul på huden. Men så startede det bare et endet sted på armen med samme resultat.


Til sidst var jeg et stort sår på begge arme og gik til hudlæge, hvor jeg fik noget binyrebarkhormon. Salven fik kløen til at stoppe, og armene blev pæne igen.


Men så startede det i mine ører. Jeg gik til ørelæge og fik igen hormonsalve. Men denne gang ville salven ikke hjælpe - kun ca 14 dage af gangen.


Så fik jeg et råd om at dryppe ørerne med rødvin. Det prøvede jeg i ca 3 mdr. også uden resultat.


Mit sidste forsøg har været en kinesiolog, som har fjernet det værste i ørerne, men ikke det hele. Og nu er det så startet på armene igen.
 

Jeg er ved at fortvivle, for da jeg jo husker, hvordan mine arme så ud sidst, så tør jeg dårligt klø på dem, og det stikker, svier og klør mere eller mindre hele tiden. Indtil videre har jeg smurt mig med solsikkeolie, da det kan tage noget af toppen.

 

Håber inderligt du kan hjælpe med et godt råd. Da jeg sidste gang var hos min læge, spurgte jeg, om man dog ikke kan få undersøgt, hvad det er, der ligger til grund for lidelsen, men hun sagde, at det gjorde man ikke. Kan det være rigtigt. Kan man ikke forlange, at det bliver undersøgt af professionelle?

 

Den kløende

 


Tak for mailen. Se artiklen om eksem. Det er meget vigtigt, at du ændrer din kost og genopbygger din tarmslimhinde (modvirker utæt tarm). Det vil nok være en god idé at konsultere en ernæringsterapeut (DET). 
 

Overvej også, om der er noget i dit  miljø (hjem og arbejdsplads) der kan være medvirkende til din allergi/dit eksem.


Solsikkeolie er bestemt ikke den bedste olie, da det er omega-6 fedtsyrer, som forværrer inflammationen i huden. Den eneste omega-6 fedtsyre, der gavner huden, er gammalinolensyre -GLA, f.eks. i kæmpenatlysolie. Du skal derimod have et stort tilskud af omega-3 fedtsyrer hver dag. Læs mere om det sunde fedt og om uinflammation på i min artikel.


Når kosten er i orden, vil rødvin i ørerne sikkert hjælpe dig godt.


Mange gode hilsener
Carsten Vagn-Hansen

 


Din pris: DKK
Køb nu


Tilbage


Brugerne mener

{Text}

{Label:leaveComment}
Navn


E-mail (*)


{Label:ratingLabel}


{Label:openidLogin} [{Label:logout}]
{Label:openidLogin}
{Label:openidNote}
* {Label:emailNote}
Naturli Shop
Abonnement
Om Naturli
RSS
Annoncering

Naturli er Danmarks mest aktuelle magasin om sundhed, helse og vejen til en bedre livsførelse. Naturli giver gode råd til læseren, men er ikke et alternativ til en egentlig medicinsk behandling. Bladets redaktion består af nogle af landets anerkendte eksperter - bl.a. radiodoktoren Carsten Vagn-Hansen. Rådene på siden følges under eget ansvar.

Skriv gerne til vores webmaster. Indhold på naturli.dk må kun gengives med skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af naturli.dks brugere er ikke nødvendigvis overensstemmende med redaktionens.
Vi tager forbehold for ændringer og tastefejl.

© Naturli, Forlaget Mediegruppen