Krydderurter: Det grønne drys

Det giver smag, men også masser af sundhed og næring - bliv klogere på de grønne urter og brugen af dem

Første gang, det grønne drys rigtig vakte min interesse, var, da min far lokkede mig med til et familieprojekt med at lave en krydderihøj. Den var lavet med sten, og hver plante var omgrænset af sten. Højen var flot, og der var mange planter at tage af. Fra forår til sensommer var der en masse dufte, og et liv af insekter, som også kunne lide højen. Højen var formet som en hestesko af jord og i midten var der et springvand, der gav overskud af fugtighed til midterområdet. Det gav bedre grobetingelser til de planter, der havde behov for det. Højens jord var en blanding af muldjord, bakkegrus og kompost, der gjorde, at det grønne drys trivedes. Der var mange muligheder, og der var utallige aflæggere – nogle har vi stadig.

Du behøver dog ikke have plads til en hel høj for at dyrke krydderurter. De fleste krydderier kan sagtens stå i potter eller i en krukke. Det er bare om at komme i gang, naturen skal nok fortælle, om du har grønne fingre.

Oregano( Origanum Vulgare)

Havemerian eller almindelig merian er nok de sorter, de fleste får fat i, når man udplanter oregano. De krydses indbyrdes og kaldes Oregano. Det er en meget robust staude, og den plante vi har, er en aflægger fra min fars krydderihøj fra for ca. 25 år siden.

Vild merian er en steppeurt fra Central og Sydeuropa.

Oregano bruges som krydderurt eller lægeplante. Der er en sammensat æterisk olie i oregano sammen med carvacol og thymol, der giver en antimikrobiel aktivitet mod infektion i luftveje, hals og fordøjelsen mm. og har antioxidanteffekt.

Evt. overskud af oregano kan tørres før blomstringen i august.

Selv bruger vi den friske oregano i hjemmelavet pizza, lasagne, flutes mm.

Salvie (Salvie officinalis)

Salvie er brugt som naturmedicin og krydderurt. Plantens navn betyder at helbrede. Den indeholder æterisk olie, bitterstoffer og garvestoffer. Sammensætningen har vist sig at have en gunstig effekt på menstruationsbesvær og hedeture. Den er også god mod ondt i halsen, hvor man bruger et eller to blade med honning eller rent vandudtræk til mundskylning samt fordøjelsesbesvær. Her tager man 2 friske blade eller en strøget teskefuld urter pr. kop.

Persille (Petroselium crispum)

Persille har været dyrket siden oldtiden som krydderurt og lægeurt. Den er kongen af grønt drys med A- og C-vitaminer samt jern og magnesium. Den er 2-årig. Vi har to sorter – bred persille og kruspersille.

Analyser viser, at planten indeholder den æteriske olie apiol, som virker godt ved urinvejsinfektioner og udrensning. Bredbladet persille indeholder mest. Desuden er der i begge sorter et stort indhold af klorofyl, der tager lugt fra mad og dårlig ånde.

Selv sår vi sorterne i mistbænk og får to gode rækker, rigeligt til os. Persille kan også købes som udplantningsplante. Har du ikke fået brugt det hele, inden frosten kommer, kan du hakke det og fryse ned i små portioner.

Persille kan bruges som drys i mangt og meget ,men persillesovs og nye kartofler er en dansk nationalret, som må fremhæves.

Purløg (Allium schoenoprusum)

Purløg er et af forårets første spirer og derfor rart at have lige ved hånden. Den hører til løgfamilien og stammer fra Canada og Sibirien. Den indeholder bl.a. alkylsufid , som omdannes til allin, der giver løgsmag og lugt.

Bruges som drys på f.eks. tomat, æggemad, salatblanding, omelet og kartoffelsalat.

Klippes purløgene løbende ned, kommer der friske skud hele sommeren. Det er rart at have en række med purløg. Purløg har et moderat energiindhold, og der er A- vitamin, B1-, B2-, B6- og C-vitaminer og mineraler i. Har du købt et potte med purløg og klippet dem ned , kan den sættes i jord og vokse videre der.

Kinesisk Purløg (Allium tuberosum)

Kinesisk purløg er en flerårig staudeplante, der får 30 til 40 cm lange runde og flade blade. Disse bruges som purløg og har en mild hvidløgsmag. Blomsterstanden kan bruges til dekoration i salat. Planten er vitamin- og mineralrig og gunstig for maven. Den er absolut et spændende alternativ.

Basilikum( Ocimum basilicum)

Basiikum trives bedst, når det er sol og varme. Vi starter den i potter i drivhus eller vindueskarmen.

Vi bruger både den grønne og røde basilikum, og ønsker du, at den skal blive mere busket, knibser du den første knop af. Når sommeren og varmen kommer, kan den sættes udenfor i krydderhøjen eller i en krukke.

Den er rigtig god i mad til pizza og pastaretter, tomatsauce og fiskeretter. Det giver altid noget specielt at bruge frisk basilikum. Planten indeholder garvestof, æteriske olier, kamfer og estragol mm. Som naturmiddel bruges den bl.a. til forkølelse og fordøjelsesproblemer.

Hvidløg (Alium sativum)

Hvidløg er brugt af mennesker i over 3000 år og kommer oprindelig fra Sibirien. Hvidløg har altid været kendt som krydderi, krydderurt og lægeplante.

Når hvidløg knuses, dannes der allicin, som har en betændelses-bekæmpende effekt over for svampe og bakterier. Hvidløg styrker immunsystemet og er godt for blodkredsløbet og den dårlige kolesterol. Hvidløg indeholder også A-, B- og C-vitaminer samt mineraler.

Det er meget nemt at avle hvidløg, og vi sætter dem i række hver efterår til oktober. I juli høster vi dem og binder dem op til tørring under et tørt halvtag i 2-3 uger. Derefter bliver de opbevaret i net et tørt og mørkt sted.

Hvidløg bruges i mad, dressing m.m. og de hjemmeavlede smager selvfølgelig bedre. Hvidløgsånde kan dulmes af frisk persille.

Tip til dig, der ikke har friskt grønt drys

De fleste planter findes i praktisk tørret form som kapsler eller som te, hvis du ikke er til eller har mulighed for at dyrke det grønne drys. Kapsler er også nemme at tage med på rejse. Der findes også kombinationsprodukter, der indeholder masser af de plantebaserede antioxidanter – f.eks. Cellsikker Andante, Grøn Intensity , Spirulina, Chlorella, Astragalus complex og Rødvinsreveratrol.