Screening og vacciner – skal/skal ikke?

Ikke alle tager lige taknemmeligt imod tilbuddet fra sundhedsvæsnet om at blive screenet og vaccineret. For er tilbuddet udelukkende godt og forebyggende? Eller risikerer vi at bytte én risiko med en anden?

Når brevet med tilbud om screeninger dumper ind ad døren, har vi faktisk et valg – vil vi tage imod tilbuddet (ud over lidt ubehag sker der vel ikke noget ved det?), eller skal vi takke nej (og risikere at blive syge uden at opdage det tidligt)?

Der er sat spørgsmålstegn ved, om alle de forebyggende undersøgelser og screeninger for livsmoderhalskræft og brystkræft hjælper. Læger og videnskaben strides om, hvem og hvor meget de gavner. Det samme gælder for de efterhånden mange vaccinationer, vi og vores børn anbefales. Er de effektive, hvor længe virker de, og hvilke bivirkninger kan de have? Hvad er risikoen ved at lade være?

Kan man virkelig sige nej, og kan man skade sine børn ved ikke at lade dem vaccinere? Er der noget, man kan gøre i stedet for at vaccinere og for at forebygge kræft og andre sygdomme?

Mammografi eller...

Et ofte stillet spørgsmål er, om man skal sige ja til tilbud om mammografi, hvor man klemmer og sender røntgenstråler gennem brysterne. En oversigt fra Det Nordiske Cochrane Institut, der overvåger lægevidenskabelig forskning og sammenligner undersøgelser fra Skandinavien og resten af verden, sætter et stort spørgsmåls­tegn ved værdien af mammografi. Det har vist sig, at selvom man eventuelt ved en mammografi kan opdage brystkræft lidt tidligere, så lever kvinderne ikke længere af den grund end kvinder, der har fået så store knuder i brystet, at de kan føles. De får så bare flere år med angst og usikkerhed.

Der er for mange falsk positive resultater, så mange skal gå rundt i angst, indtil det viser sig, at der alligevel ikke var noget galt. Ved en mammografi får brysterne også en dosis radioaktivitet, hvilket øger risikoen for at udvikle kræft i brystet. Det kraftige tryk mod brysterne under mammografien øger desuden risikoen for kræft og for spredning af eventuelle kræftceller.

Lidt om kræft og forebyggelse

Der opstår hele tiden kræftceller i kroppen, men immunsystemet opsporer dem, og dets dræberceller tilintetgør dem. Tager man bidder – biopsier – fra brystet hos kvinder i 40’erne, vil man finde kræftceller hos mere end 40 ud af 100. I de fleste tilfælde klarer et godt immunforsvar dem, så der ikke opstår egentlig brystkræft.

Du skal dog ikke bare lade skæbnen råde, men være opmærksom på, om brysterne ændrer sig på nogen måde. Du kan, når du bader og har sæbet dig ind, let føle, om der er knuder og så få dem undersøgt. Du skal gå metodisk til værks og undersøge dine bryster sektion for sektion, udefra og indefter. Der er desuden andre screeningsmetoder som ultralydscanning, termografi og MR-scanning, og ingen af disse metoder er farlige. Så hvis der er usikkerhed omkring, hvad du kan føle i brystet, er det rimeligt at spørge efter disse undersøgel­ser, så du ikke går og er nervøs uden grund.

En mammografi opdager kun en tredjedel af brystkræfttilfældene, ultralydscanning flere, mens MR-scanning opdager 93 procent og er god til at finde tidlige stadier af brystkræft.

Man må først og fremmest råde til forebyggelse af brystkræft, der jo desværre er hyppigt forekommende i Danmark. Mindst hver niende kvinde får det. Man kan blandt andet lade være med at drikke mælk. Brystkræft er kun hyppig hos kvinder, der drikker mælk.

Professor Jane Plant beskriver i bogen “Dit liv i dine hænder” (forlaget Aronsen), hvordan hun ved at supplere sin behandling med et totalt stop for mælkeprodukter og ved hjælp af en sund kost nu i 15 år har været rask. Tidligere oplevede hun, at brystkræften flere gange havde spredt sig i kroppen.

Mælk indeholder blandt andet hormoner, som fremmer væksten af hormonfølsomme svulster i bryster, æggestokke og hos manden i prostata. Mælk indeholder også kasein, som øger risikoen for at få kræft. Det gør hormonbehand-ling med kunstige hormoner ef-ter overgangs­alderen også.

Motion nedsætter desuden risikoen for brystkræft og modvirker overvægt, som også kan øge risikoen. En sund kost med meget grønt og frugt samt tilskud af selen, E-vitamin og ekstra af de sunde fedtsyrer i for eksempel fiskeolie, oliven­olie og avocado er også forebyggende.

For meget mættet ikkeøkologisk fedt (dyrefedt, mælkefedt) og for mange omega 6-fedtsyrer (margarine) øger risikoen. Det gør hvidt sukker, hyppig antibiotikabehandling, alkohol og behandling med lægemidler mod depression samt tobaksrygning også.

Det er også godt at få dagslys gennem øjnene om dagen og en god nattesøvn i mørke uden elektromagnetiske påvirkninger, da det styrker dannelsen af melatonin, som forebygger kræft. Natarbejde øger risikoen, da der så dannes mindre melatonin. Brug af BH’er med bøjler bør også undgås, dels på grund af trykket fra dem, og dels fordi metalbøjlerne virker som antenner for elektromagnetisk stråling.

Livmoderhalskræft – screening og risiko 

Hvert år får omkring 400 kvinder i Danmark kræft i livmoderhalsen. Tobaksrygning, som dræber cirka 14.000 mennesker om året, øger risikoen, og det gør en kronisk betændelse med humant papillomvirus (HPV) også. De fleste, der bliver ramt af denne virus, helbreder sig selv ved at have et godt immunforsvar. Både antallet af nye tilfælde og dødeligheden har været faldende gennem mange år. De vigtigste symptomer er pletblødning, blødning efter samleje og øget udflåd fra skeden.

I Danmark tilbydes alle kvinder mellem 23 og 65 år en forebyggende undersøgelse af cellerne i livmoderhalsen hvert tredje år. Finder man tegn på betændelse med ændring af cellerne, behandles betændelsen, og man kontrollerer, om cellerne bliver normale igen, eller om der sker en gradvis udvikling af egentlige kræftceller, som oftest sker langsomt.

Det kan være et problem, at kvinder, der har været til en undersøgelse, hvor der ikke er fundet noget, så stoler på undersøgelsen og lader være med at reagere, hvis der kommer symptomer, og derfor i nogle tilfælde når at udvikle kræft inden den næste undersøgelse. Man kan også risikere både et falsk negativt og et falsk positivt svar. Enhver unormal blødning fra skeden bør undersøges nærmere, og igen hvis det bliver ved.

En væsentlig årsag er en betændelse i livmoderhalsen med HPV-virus, der desværre er udbredt på grund af brug af mange sexpartnere og manglende brug af kondom under hele samlejet. Desuden har mange et dårligt immunforsvar på grund af en dårlig kost og mangel på vigtige næringsstoffer samt på grund af stress og udsættelse for mange og skadelige kemiske stoffer, inkl. kosmetik, tilsætnings­stoffer, kemi på arbejdspladsen og rygning. 

Forsøgsdyr for vacciner 

Der er mange typer af HPV-virus, og to tred­jedele af tilfældene af livmoderhalskræft i Danmark skyldes to af disse typer, som primært unge piger nu kan blive vaccineret imod. Man kan dog med god grund spørge, om det er gavnligt og nødvendigt at indføre vaccination med stoffet Gardasil i Danmark. De piger, der bliver vaccineret, er forsøgspersoner i et studie, som går ud på at finde ud af, hvordan og om vaccinen virker i det lange løb, og hvilke bivirkninger den vil kunne give.

Allerede i 2007 er der blevet rapporteret mere end 1600 bivirkninger af vaccinen, heraf 23 pct. alvorlige – f.eks. kramper, ansigtsnervelammelse, overreaktioner i immunsystemet og død – bl.a. af blodpropper. I den milde ende er der rapporteret om mange smerter og om besvimelser efter vaccinationen.

En gruppe ved navn Judicial Watch har afdækket, at der indtil august 2008 har været 9.748 bivirkninger, heraf 21 dødsfald, som ikke inkluderer 10 aborter. Der er også konstateret 78 udbrud af kønsvorter efter vaccinationen, som netop skulle beskytte mod dem.

En undersøgelse tyder endda på, at Gardasil-vaccinen kan øge risikoen for forstadier til kræft med hele 44,6 pct. hos nogle kvinder, så den kan vise sig at være endnu farligere for kvinders sundhed end helt at lade være med at gøre noget.

Vaccinen er ikke blevet undersøgt for, om den kan medføre skader på cellernes DNA og dermed virke kræftfremkaldende. Man ved heller ikke, om den kan medføre ufrugtbarhed. Det vil tiden vise. Hvor lang tid den virker, ved man heller ikke. Gennemsnitsalderen for fremkomst af livmoderhalskræft er mellem 50 og 55 år, og selvom Gardasil kan nedsætte risikoen for forstadier til kræft (som i mange tilfælde vil forsvinde igen), ved man ikke, om vaccinen virkelig kan forebygge kræft, da gennemprøvningen har været så kort. Som det er nu, skal piger vaccineres tre gange, men det kan godt være, at den skal gentages gennem årene. Herved udsættes pigerne også for giftvirkninger fra konserveringsmidler i vaccinerne. 

Har vi behov for vacciner?

Markedsføringen har været massiv og baseret på at skabe en overdreven frygt for kræft, som er en skræmmediagnose. Man har i øvrigt i flere år vidst, at der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem HPV-virus og livmoderhalskræft. Der er sået tvivl om, hvor stor betydning HPV-virus i det hele taget har for udvikling af kræft, og vaccinen dækker langt fra alle typer af HPV. Lægetidsskriftet The Lancet har oplyst, at det er sjældent, at en positiv test for HPV er udtryk for en sygdom, der, hvis den ikke bliver opdaget, fortsætter og bliver til kræft i livmoderhalsen. Så man anbefaler, at der ikke testes for HPV hos kvinder under 35 år.

Det er ikke virusen, men den krop, den kommer ind i, der betyder noget. Det er en svækkelse af modstandskraften – immunforsvaret, der er baggrunden for langvarige infektioner og inflammation, som kan medføre kræft. Andre væsentlige risikofaktorer er tobaksrygning, hygiejne, andre kønssygdomme og en kost med for lidt grønsager og frugt, fattigdom og manglende lægehjælp. Der er derfor god grund til snarere at tage fat på livsstilen hos pigerne. Op mod 40 pct. af de unge i teenagealderen får hverken frugt eller grønt hver dag og resten alt for lidt. Alt for mange piger ryger stadig. En risiko ved vaccination mod HPV vil også være, at de unge så fejlagtigt mener, at de er beskyttet mod kønssygdomme generelt og derfor dyrker usikker sex uden kondom.

Der er derfor god grund til at overveje grundigt, om man vil lade sine unge vaccinere. Det er bedre at lære dem at spise sundt og at lade være med at ryge. De bør have motion hver dag, vaske sig og bruge kondom, indtil de har en fast og sikker partner. Læs mere om kondylomer (kønsvorter) på www.dsgnet.dk.

Børnevaccinationer

Det er en almindelig opfattelse, at vaccinationer er årsagen til faldet i dødeligheden af smitsomme sygdomme, men den er faldet i lige linje de sidste 120 år uafhængigt af indførelsen af vaccinationer og opdagelsen af penicillin. Den reelle årsag til faldet er bedre kost, bedre boligforhold, rent vand, bedre arbejdsforhold, kort sagt bedre sociale forhold. Bakterier er heller ikke farlige, hvis man har en god modstandskraft.

Der kan være gode grunde til at vaccinere – især børn med et nedsat immunforsvar: Arvelig svækkelse af immunforsvaret, børn på visse former for medicin, for tidligt fødte børn, trætte og fejlernærede børn. Mangel på jern svækker blandt andet modstandskraften mod sygdom. Børn, der er udsat for forure­ning og belastning med kemiske og sundheds­skadelige stoffer kan blive meget syge og kan derfor have gavn af at blive vaccineret.

De sunde og raske børn tåler normalt fint at blive vaccineret, men på den anden side får de et stærkere immunforsvar ved at få børnesygdommene, og det er stadig uklart, om vaccinen i sig selv og dens indhold af skadelige tilsætningsstoffer kan være årsag til skader på immunforsvaret. F.eks. ved at skabe en fejlfunktion, hvor immunforsvaret angriber raskt væv, så der udvikles autoimmune sygdomme.

Ulempen ved ikke at vaccinere alle børn er risikoen for epidemier, hvor de svage børn kan blive skadet eller dø. Desuden er vaccinationer nu så udbredte, at uvaccinerede også som voksne vil blive forhindret i at rejse til lande, hvor der bliver vaccineret. I USA kræves det, at unge, der vil på ophold derovre, er vaccineret. Får man børnesygdomme som voksen, bliver man også meget mere syg af dem.

Det er svært at rådgive, tilråde eller fraråde vaccinationer. Man må forsøge at opveje fordele mod ulemper og søge at leve så sundt som muligt. Du kan søge videre oplysninger på www.vaccinationsforum.dk.
 

Fornuftig forebyggelse hos lægen

For højt blodtryk og sukkersyge er to folkesygdomme, der er god grund til at blive undersøgt for med mellemrum. De rammer 10-20 pct. af befolkningen og øger risikoen for en alt for tidlig død på grund af bl.a. årefor­kalkning, hjertesygdom og blodpropper. Sygdommene kan også medføre en række følgesygdomme, der nedsætter livskvaliteten og livslængden. Bliver de opdaget i tide, er der gode muligheder for at kurere dem eller for at få et godt og langt liv med dem. Det er livsstils­sygdomme, så en radikal ændring af livsstilen med en sund kost, kosttilskud, daglig motion og eventuelt et vægttab til normal vægt kan i de fleste tilfælde overflødiggøre medicin.

Blodtrykket kan du sørge for at få målt, når du alligevel er på besøg hos lægen, hvilket så godt som alle kommer hvert år, og det er ikke dyrt selv at anskaffe sig et blodtryksapparat. Det er også nemt og hurtigt at få målt blodsukkeret hos lægen.

Har du diabetes i familien, for højt blodtryk, er du overvægtig og kan lide at spise sødt og meget, har du tegn på åreforkalkning, er du træt, har du kløe ved urinrøret eller svamp? Har du kramper i benene, hudkløe, problemer med synet, småsår, der ikke vil hele, skal du tit af med vandet – også om natten? Så er der grund til at blive undersøgt for diabetes.

Det er klogt at være opmærksom på, hvordan din krop fungerer, når du har det godt, og at blive undersøgt, hvis der er noget, der ændrer sig, uden at der tilsyneladende er nogen grund til det. Det gælder for eksempel afføringsvaner, hvor det ved varige ændringer er klogt at få undersøgt afføringen for blod, så en eventuel tarmkræft kan blive opdaget i tide.