10 gode råd mod svedeture på kontoret

Vi brokker os ikke over varmen! Men for alle os, der sidder inde på et kontor fra 8-16 fører landets højere temperaturer nogle ulemper med sig – især hvis der ikke er optimal udluftning eller air-condition på arbejdspladsen.

Kender du det? Du er kommet på arbejde i en skjorte, der ikke absorberer sved helt optimalt – og de store mørke pletter under armene bliver ikke mindre i takt med de høje temperaturer, der hen ad dagen opvarmer kontoret som en gryde.

Vi har samlet 10 gode råd, så du undgår svedeture på jobbet og kan holde din krop dejligt nedkølet.

1. Varme væsker 

Det kan virke lidt paradoksalt, at du skal drikke og spise noget varmt, når du sveder og gerne vil køles ned. Men faktisk er det netop her en god idé med noget varmt som suppe eller urtete – for når kroppen mærker, at den bliver varmet op, vil den begynde at give slip på varmen, og man vil mærke en befrielse og føle sig lettet.

For at kompensere for væskemangel kan man bagefter drikke større mængder af væske, der har stuetemperatur.

2. Kølende bad

Inden du hopper på cyklen eller stiger ind i bilen til arbejde, så tag et karbad med halvlunkent vand tilsat kølende, æterisk olie: Kom 5-10 dråber æterisk olie af pebermynte ned i 1 spsk. olivenolie. Hæld derpå olieblandingen ned i badevandet.

3. Salt

Når vi sveder, mister vi salt. Sørg derfor for at indtage salt på de meget varme dage. Det kan f.eks. være mad som oliven, avocado med salt på eller bouillon. 

4. Spis vandmelon

Vær på forkant med varmen, og medbring en lækker madpakke med melon og andre søde og saftige frugter. Udover at være et lille boost hen på eftermiddagen, giver frugten også fugt til kroppen og kompenserer dermed for væsketabet i varmen.

5. Krydderurtedrik

Var det noget med en kølende krydderurtedrik? Du skal bare koge 1 liter vand med to breve pebermyntete eller tørrede urter af krusemynte. Lad det køle ned til stuetemperatur og tilsæt til sidst to spsk. ægte rosenvand. Drik det i løbet af dagen.

6. Kokosmælk

Prøv at drikke kokosmælk eller kokosvand – det virker afkølende og kan lindre i sommervarmen.

7. Sol med omtanke

Hvis du arbejder indendørs, så lever du højst sandsynligt også op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at undgå solbadning omkring middagstid, hvor solens stråler er kraftigere. Men hvis du nu skulle få lyst til at nyde frokosten udenfor i det gode vejr, så ophold dig ikke for længe i solen ad gangen for at undgå hedeslag.

8. En nedkølet varmedunk

Normalt bruger vi en varmedunk, hvis vi fryser. Men i dette tilfælde er det lige omvendt – her skal du nemlig fylde dunken med vand og køle den ned i fryseren. Sæt den eventuelt ned til dine fødder og køl dig selv ned, når varmen tager over.

9. Nedkøl din puls

Sæt is eller en kold komprimering hen til dine pulspunkter på håndled, nakke, albuer, ankler eller bag knæene. Det kan hjælpe dig med at afkøle hurtigt, da blodet løber tæt på overfladen i disse steder.

Hvis du ikke har is på hånden, kan du sætte dine håndled under koldt vand i 10 sekunder, da det også hjælper dig med at afkøle og undgå svedeture.

10. Ansigtsspray

Et pift fra en ansigts-spray med kildevand køler og forfrisker – og så er sprayen nem at have med i tasken.

 

Kilde: https://www.alt.dk/sundhed/koel-af-i-sommervarmen

 

 

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*