Krop

Bevæg dig væk fra diabetes!

31. oktober 2011

Diabetes er en sygdom i eksplosiv vækst, og man forventer, at dobbelt så mange som i dag har sygdommen i 2025. Sygdommen findes i forskellige former, men uanset typerne spiller motion en vigtig rolle i forebyggelsen.

 I Danmark er ca. 270.000 mennesker diagnosticeret med diabetes, svarende til ca. 5 pct. af befolkningen, og hvert år diagnosticeres 27.000 danskere med diabetes. De mest kendte former for diabetes er type 1 og type 2, men der findes forskellige andre former (bl.a. type 1½ og graviditetsdiabetes).

Type 1 diabetes er en såkaldt “autoimmun sygdom”. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin. Insulinen har bl.a. den vigtige funktion, at det sætter kroppens celler i stand til at optage kulhydrat (sukker) fra  blodet. Type 1-diabetes bliver som regel diagnosticeret, når man er barn eller teenager. Samtidig ved man ikke, hvad der udløser type 1-diabetes, og sygdommen kan derfor hverken forebygges eller helbredes. Type 1-diabetikerne udgør ca. 10 pct. af den samlede diabetikergruppe svarende til ca.  25.000 danskere. Hos type 2-diabetikere formår kroppen ikke at udnytte insulinet så godt som ellers, og den producerer måske heller ikke nok insulin. Det betyder, at sukkerstofferne forbliver i blodbanen og giver forhøjet blodsukker i stedet for at blive til energi. Herudover giver diabetes ofte anledning til en række følgesygdomme som f.eks. hjertekarsygdom, nervekomplikationer, nyrekomplikationer, fodsår, øjenkomplikationer mm.

Tidligere blev type 2-diabetes kaldt gammelmandssukkersyge, da den primært ramte ældre mennesker. I dag er denne betegnelse imidlertid misvisende, da udviklingen af type 2-diabetes i befolkningen har gjort, at også yngre mennesker rammes af sygdommen. Mange tror, at diabetes især rammer mænd,  men faktisk udgør kvinderne 49 pct. af det samlede antal diabetikere. I alt har ca. 80 pct. af det samlede antal danske diabetikere type 2 diabetes. Der er flest diabetikere i aldersgruppen 60-69 år, hvor der findes 77.000 diagnosticerede.

Eksplosiv vækst i antallet af diabetikere

Udviklingen i antallet af diabetikere er alarmerende. Gennem de sidste 10 år er der sket en fordobling af antallet af diabetikere, og man forventer, at der i Danmark vil være ca. 600.000 diabetikere i 2025. Som samfund kan Danmark dermed imødese store udgifter, idet der allerede i dag bruges mere end 7  milliarder kroner på behandling hvert år.

Diabetesforeningens estimat er, at 750.000 personer i Danmark i 2009 har forstadier til diabetes, og heraf forventes 30-40 pct. at udvikle type 2-diabetes inden for 3,5 år. Årsagen hertil skal naturligvis i høj grad søges i den stadigt mere inaktive livsstil, der rammer mange, men også at stadigt flere bliver  overvægtige.

Kan man forebygge diabetes?

Et vigtigt spørgsmål er, hvorvidt man kan forebygge udvikling af diabetes. Da man endnu ikke ved, hvad der forårsager type 1 diabetes, findes der aktuelt ingen forebyggelsesmuligheder. Det gør der til gengæld med type 2 diabetes, men både arvelighed og miljø er involveret.

Arveligheden ved type 2-diabetes er stor, og hvis en forælder har type 2-diabetes, er risikoen for, at dennes barn får type 2-diabetes ca. 40 pct. Undersøgelser viser, at 80-90 pct. af alle type 2-diabetikere er overvægtige. Det understreger, at det ofte er en usund livsstil med overvægt, usund kost  og/eller for lidt motion, der er udslagsgivende for, om man udvikler type 2-diabetes.

Man kan derfor godt være genetisk disponeret for sygdommen, uden den kommer til udtryk, hvis ellers man har en sund livsstil. Omvendt kan en slank person med en sund livsstil godt udvikle type 2-diabetes, hvis den genetiske disposition er meget stærk.

Motion som forebyggelse

Det er i dag veldokumenteret, at motion kan forebygge diabetes. Undersøgelser tyder på, at tilstrækkelig fysisk aktivitet kan reducere risikoen med op til 30 pct. Da stadigt flere yngre rammes af diabetes, har man set nærmere på, om ekstra motion i skolealderen kan reducere risikoen. En af disse  undersøgelser blev lavet i Svendborg, hvor en stor undersøgelse blandt skolebørn viste, at 6 timers idræt om ugen, kan halvere risikoen for type 2 diabetes.

Forskerne bag undersøgelsen fulgte 1200 børn på seks skoler i Svendborg over en treårig periode, hvor eleverne modtog seks lektioners idræt om ugen, og som så blev sammenlignet med børn, der ikke fik ekstra idræt i skolen. Resultatet viste som nævnt en reduktion i risikoen på næsten 50 pct. I tillæg  til den nedsatte diabetes risiko fik børnene med de ekstra idrætstimer i skolen også bedre koordination og balance, blev stærkere og fik lavere risiko for rygproblemer.

Hvor meget skal der til?

Sundhedsstyrelsens anbefalinger til voksne (der findes andre anbefalinger til børn) er bl.a. lavet ud fra, at man ved at følge disse skal kunne forebygge type 2 diabetes. Anbefalingerne siger, at alle voksne bør være fysisk aktive mindst 30 minutter af moderat intensitet, helst alle ugens dage. De 30  minutter kan opdeles i mindre perioder, f.eks. 15 minutter om morgenen og 15 minutter senere, eller 3 gange 10 minutter i løbet af dagen. Sundhedsstyrelsen anbefaler ydermere, at alle voksne mindst to gange om ugen fremmer og vedligeholder deres kondition, muskelstyrke, bevægelighed og  knoglesundhed. Træningen skal være af høj intensitet af 20–30 minutters varighed. Man skal således hæfte sig ved, at man helst skal være aktiv hver dag, hvis en effekt skal opnås!

Forrige artikelStyr den søde tand om aftenen

Næste artikelUsikkerhed om HPV-vaccination

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.