Annonce

ulvetime

Bevar verdensfreden i familien – også i ulvetimen

05 juni 2017

Har du børn, så kender du sandsynligvis til de krigstilstande, der kan opstå specielt sidst på eftermiddagen, når alle er vendt hjem fra job, skole og institutioner. Her kan sunde snacks, hvor man husker fedtet, være vejen til våbenstilstand.

Lige på det tidspunkt, hvor der er fuldt tryk på fritidsaktiviteter, madlavning, lektier, vasketøj m.m., kan bølgerne nemt gå højt. Lunten hos både børn og voksne bliver kort, og eksplosionsfaren er nærværende.

De færreste af os har lyst til at være omvandrende vulkaner. Vi har det bedst, når vi kan navigere roligt igennem dagen. Så hvorfor ender vi alligevel der? Hvorfor bliver lunten så kort? Og først og fremmest: Hvad kan vi gøre for at undgå det? Hvordan kan vi hjælpe vores børn og os selv, så vi ikke bliver sure, helt på tværs, pylrede eller løber på væggene mellem kl. 15 og 18?

Vores adfærd styres af hjernen, men hjernen er en grådig størrelse. Den står for ca. en femtedel af energiomsætningen i kroppen. Det er faktisk ret meget, når man ser på, hvor lidt hjernen egentlig udgør af kropsmassen: Kun ca. 2 pct.

 

Vores hjerne presser kroppen

Ikke nok med at hjernen er grådig, den er også en primadonna med nykker. Den kræver nemlig tilgang af ilt og næring i form af glukose i en konstant og lind strøm. Den kan kun lagre glukose nok til ca. to minutters forbrug. Hvis ikke der er konstant tilførsel, så begynder den at presse kroppen til at frigive mere blodglukose fra andre steder. Det gør den bl.a. med stresshormonerne adrenalin og noradrenalin, som påvirker leveren til at frigive mere glukose. Adrenalin og noradrenalin påvirker også hjernen og kan bl.a. give aggressiv adfærd. De forstærker f.eks. følelsen af vrede og irritation. Hermed kommer verdensfreden i familien alvorligt i fare.

Hjernen er groft set delt op i tre områder. Inderst ligger reptilhjernen. Det er den, der styrer vejrtrækning, blodtryk, blodstrømning mm. Derudover har den et alarm-system, der hele tiden skanner omgivelserne for farer.

Næste område er det limbiske system, også kaldet følelses-hjernen. Her er en stor ”kemi-fabrik”, der forbinder de data, vi registrerer, med vores følelser og hukommelse. Det er, som navnet siger, også her, vores følelser har hjemme inkl. evnen til at sætte sig ind i andres følelser.

Den yderste del af hjernen, neocortex, indeholder logik, kreativitet og sprog. Det er også her, vi kan regulere vores adfærd og udsætte vores behov. Vi kan altså fungere bedre i sociale sammenhænge, når neocortex fungerer optimalt.

 

Fornuften bliver sparet væk

Hvis ikke hjernen ikke har tilstrækkelig og konstant tilførsel af ilt og glukose, så begynder den, ud over at sende stresshormoner afsted, at spare, hvor den kan. Den kan ikke spare i reptilhjernen eller i det limbiske system. Vores overlevelse er afhængig af, at der er styr på blodtryk og vejrtrækning. Vi er også afhængige af følelser og hukommelse. Men den yderste del – neocortex er knap så vigtig for overlevelsen (en komodovaran overlever ganske fint uden. Dens hjerne er stort set ren krybdyrhjerne).

Hjernen kan altså godt spare lidt på evnen til at udsætte behov, tage hensyn til andre og i det hele taget regulere vores sociale adfærd. Igen bliver den familiære verdensfred sat under pres.

Sidst på eftermiddagen er mange ved at være lidt sultne. Når man kommer hjem fra institution, skole eller arbejde, er blodsukkeret ved at være i bund. Hvis man ser på hjernens reaktioner som netop beskrevet, så er det slet ikke så underligt, at ulvetimen kan blive fyldt med konflikter og uro.

 

Udelukkende kulhydrater giver ulvetime

”Jamen, mit barn har da fået eftermiddagsmad i vuggestuen/børnehaven/fritteren. Så det må da kunne vente med at spise, til vi skal have aftensmad”. Eller hvordan hænger det egentlig sammen?

Mange institutioner serverer eftermiddagsmad kl. 14. Og mange serverer eftermiddagsmad, som ikke holder blodsukkeret og dermed mætheden kørende særligt længe. Det er ofte mad, der består hovedsageligt af kulhydrater: frugt, boller, knækbrød o. lign. Kulhydrater er ikke gode til at holde et stabilt blodsukker og er hurtigt brændt af. Derfor kan et barn sagtens være sulten og have et lavt blodsukker kl. 16, selvom det har fået eftermiddagsmad kl. 14.

 

Fedt til ulve

Så hvad kan du gøre, for at undgå ulvetimen bliver fyldt med uro, skæld ud og dårlig stemning? Du kan faktisk gyde olie på vandene – helt bogstaveligt. Nøglen ligger i at sørge for, at kroppens blodsukker er stabilt hele dagen. Det starter fra morgenmaden og fortsætter dagen igennem. Alle måltider skal være en kombination af gode hele kulhydrater, fedtstoffer og protein. (Børn under 1 år skal dog ikke have for mange proteiner).

Fedtstoffer og proteiner er ikke nær så hurtigt brændt af som kulhydraterne. De holder derfor blodsukkeret stabilt væsentligt længere. Dit barn har dog også brug for kulhydrater for at få tilstrækkelig med energi og for at blive dækket godt ind med vitaminer, mineraler og sporstoffer. Der skal derfor være lidt af det hele i et godt og blodsukkerstabiliserende måltid.

Når du vælger fedtstoffer, så husk at vælge en god kvalitet. Olierne skal være koldpressede og økologiske. Hvis de ikke er koldpressede, så har de været igennem en hårdhændet proces, som har ødelagt de gode egenskaber ved fedtsyrerne. Smør og fede mælkeprodukter skal komme fra økologiske dyr. Disse produkter indeholder flere sunde omega 3-fedtstoffer, og samtidig bakker du op om en bedre dyrevelfærd.

 

Eftermiddagen starter om morgenen

De to vigtigste måltider for børns stabile blodsukker er faktisk morgenmaden og eftermiddagsmaden. Desværre er det også de to måltider, som ofte ikke er særligt blodsukkervenligt sammensat. De består meget ofte overvejende af kulhydrater fra brød, gryn, frugt og fedtfattige mælkeprodukter. Endnu værre for blodsukkeret og for næringen er det, hvis det er raffinerede kulhydrater i form af hvidt mel. I andre kulturer spiser man anderledes til morgenmad f.eks. bacon og æg eller suppe.

Bevarelsen af verdensfreden starter altså allerede om morgenen. Server et morgenmåltid, der ud over kulhydrater, indeholder nogle gode kvalitets fedtsyrer og evt. også proteiner. Det kan f.eks. være: Æg i alle afskygninger, pandekager, klatkager, rester fra aftensmaden, smoothies med olie og proteinpulver, en rugbrød med smør og pålæg, havregrød med et æg rørt i, skyr (husk fedtet), havregryn med et godt drys af afskallede hampefrø, kakaonips og sødmælk.

 

To gange eftermiddagsmad?

Eftermiddagsmaden skal også indeholde både kulhydrater, fedtstoffer og proteiner. Mange børn har brug for to gange eftermiddagsmad. Både den bolle de får i børnehaven og så et rigtigt eftermiddagsmåltid derhjemme.

Udnyt, at barnet er sultent og lav en lille skål med grøntsager: gulerod, agurk, cherrytomat, lidt ærter. På den måde får dit barn spist en masse sunde grøntsager. Tilsæt også lidt frugt og husk så fedtstoffet og proteinerne. Det kan f.eks. være i form af lidt nødder, frø og kerner (dog ikke til børn under 3 år, som kan få dem galt i halsen, vælg i stedet nøddesmør f.eks. mandelsmør, peanutbutter eller tahin på et stykke brød). Det kan også være en skive økologisk kødpølse, en rest frikadelle fra aftensmaden, en skive rugbrød med et tykt lag smør eller kokosolie eller en ostestav. Hvis du laver en dip af yoghurt rørt op med tahin, lidt olie, salt og peber kan der også ryge ekstra mange grøntsager indenbords.

 

Ingen ulvetime eller aftensmad

”Hvis mit barn spiser så meget til eftermiddagsmad, så kan det jo ingen aftensmad spise”. Nej, det kan der være noget om. Men jeg kunne fristet til at sige: Og hvad så?

Dit barn har fået en masse god næring. I har undgået konflikter og uro, fordi hjernen har fået en stabil blodsukkertilførsel. Dit barn har undgået unødige stresshormoner. Dit barn kan stadig godt smage en enkelt bid aftensmad eller to, hvis du gerne vil give dem forskellige smagsoplevelser, men det har måske ikke brug for så store mængder.

Dit barn kan stadig være med ved aftensmaden og hygge og snakke om dagens oplevelser. Du har til gengæld taget hånd om dit barns behov og også givet dig og resten af familien en mere rolig og hyggelig eftermiddag.

Hjernen styrer vores adfærd og dermed også uro, konflikter og aktivitet. Verdensfreden i familien afhænger derfor i høj grad af, at hjernen har de bedste betingelser for at fungere godt. Med et stabilt blodsukker kan hele hjernen arbejde godt. Mange familier har erfaret, at især et ekstra eftermiddagsmåltid kan gøre en verden til forskel.

 

Annonce

Annonce

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*