Binyretræthed – når stressen sætter sig

Flere og flere mennesker klager over træthed, energiløshed, stress og depressioner, og det er ikke kun af psykiske årsager. Binyretræthed er en del af det moderne stress syndrom. Der er tale om, at binyrerne på grund af overbelastning af forskellig art ikke er i stand til at klare deres arbejde.

Binyrernes arbejde er blandt andet at hjælpe ved belastninger af både legemlig og følelsesmæsig art – kropslig og psykologisk stress. De er for eksempel en forudsætning for, at vi kan flygte eller kæmpe, hvis vi bliver overfaldet. Binyrerne sidder oven på nyrerne, og deres rolle er altså først og fremmest at styre kroppens tilpasning til stress af enhver art. Kortvarig stress er gavnlig, da den får os til at klare de problemer, der opstår.

Vedvarende stress – derimod – medfører, at binyrerne kommer på overarbejde med en kronisk forhøjelse af vores stresshormoner. Med tiden kan der så opstå det, man kalder binyretræthed med nedsat produktion af binyrebarkhormon.

Binyrerne producerer flere forskellige hormoner. Ikke kun stresshormonet cortisol, men også aldosteron, der styrer udskillelsen af mineraler, katastrofehormonet adrenalin, noradrenalin og kønshormoner. Produceres der for lidt af disse hormoner, påvirkes både de kropslige funktioner og sindet.

Binyretræthed kan forekomme i alle aldre og hos begge køn. Den kan forekomme alene, eller den kan være en følge af andre kroniske problemer med sundheden, for eksempel allergier, alkoholisme, depression, type 2 sukkersyge, kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi, leverbetændelse, lavt blodsukker, hjertesygdom, problemer med overgangsalderen, PMS (præmenstruelt syndrom), leddegigt, kroniske lungeproblemer eller fedme. For lavt stofskifte kan give de samme symptomer, da de forskellige hormoner påvirker hinanden. Årsagen kan også være langvarigt brug af binyrebarkhormon.

Binyretræthed kræver flere prøver

Den bedste måde at finde ud af, om der virkelig er tale om trætte binyrer, er at måle binyrebarkhormonet kortisol som frit kortisol. Indholdet i blodet svinger meget døgnet igennem og skal derfor undersøges på forskellige tidspunkter. I USA undersøger man kortisolmængden i en spytprøve. En enkelt blodprøve er uden værdi.

For lavt indhold af kortisol kan ses ved Addisons sygdom, hvor det er binyrebarken, der ikke kan danne nok hormon. Man kan også se nedsat kortisol, hvis hypofysen ikke danner nok af hormonet ACtH, der stimulerer binyrebarken til at danne hormoner. Man kan skelne mellem disse to muligheder ved hjælp af en bestemmelse af ACtH i blodplasma eller ved hjælp af en Synacthentest.

Selvom en undersøgelse ikke viser så lave værdier som ved Addisons sygdom, kan man godt have binyretræthed. Du kan selv foretage en test ved at lyse ind i øjnene. Pupillerne vil så blive små, men ved binyretræthed vil de efter få sekunder begynde at udvide sig igen, selvom du stadig lyser ind på øjet.

Blodtrykket er ved binyretræthed normalt lavt. Hvis du har målt blodtrykket liggende, og så hurtigt rejser dig, vil blodtrykket ved binyretræthed hurtigt falde, hvor det hos normale vil stige lidt. Mangel på væske kan dog også give blodtryksfald ved denne prøve, så du skal drikke rigeligt den dag, du udfører testen.

Symptomer på binyretræthed kan være følgende:

  • Uforklaret træthed, især om morgenen
  • Besvær med at komme op om morgenen, selvom man er kommet i seng i tide
  • Følelse af nedkørthed eller overbelastning
  • Muskelsvaghed og rygsmerter
  • Lavt blodtryk. Svimmelhed
  • Søvnforstyrrelser
  • Tørst og øget vandladning
  • Nedsat sexlyst
  • Svækket immunforsvar, besvær med at komme sig efter sygdom og stress
  • Trang til salt og søde ting
  • At man har det dårligt om eftermiddagen
  • At man har det bedst efter klokken 18 eller efter aftensmaden
  • At man føler sig lettere deprimeret

Dette er kun nogle af mange symptomer, og de fleste af dem kan skyldes andre ting.

Behandling mod binyretræthed: den rette livsstil

Hvis du har trætte binyrer, skal der gøres noget ved det, ellers forværres situationen. Du vil ikke kunne klare selv almindelig stress, har sværere ved at klare infektioner, bliver træt og får problemer med at koncentrere dig. Der er heldigvis meget, du kan gøre for at få binyrerne til at fungere ordentligt igen, blandt andet ved hjælp af kostændringer og ændringer af livsstilen.

Det er vigtigt at spise mad af god kvalitet, helst økologisk eller biodynamisk. Den skal være grov og naturlig, ikke raffineret med sukker, hvidt brød og stivelse. Mindst 600 gram grønt og frugt dagligt. grønsagernes enzymer må ikke ødelægges af for høj varme. Spis dem gerne rå, fra en wok, som smoothies elle friskpresset saft. Man skal have nok af de sunde fedtstoffer, for eksempel olivenolie, avocado, fed fisk, fiskeolie, mandler, nødder, hørfrøolie og kæmpenatlysolie. Økologisk smør indeholder også gode fedtstoffer, så det er i orden at spise smør med måde. For at få nok af de livsvigtige fedtsyrer er det en god ide hver morgen at tage to spiseskefulde af en god olie, f.eks. Nutridan Strong citron, Livets Olie eller Udo’s Choice. Protein skal også være af god kvalitet. Undgå helst svinekød, og vælg fjerkræ, kalvekød, lam og fisk.

Undgå fødevarer og drikke, der giver hurtig energi, men går ud over binyrerne. Det gælder sukker og ting, der er lavet af fint, hvidt hvedemel, kaffe, sort te, cola og andre drikkevarer med koffein og brus. Undgå også friturestegte ting, fastfood og margarine, da fedtsyrerne her er for dårlige og for rigelige.

Undgå mad og fødevarer, som du er følsom overfor, altså ikke tåler ret godt eller er allergisk overfor. Lav en kostdagbog og skriv ned, hvad du har spist eller drukket, inden du har fået det dårligt. Det er især ting som mælk, hvede, æg, majs, soja, penanuts, chokolade, tomater og oksekød, som kan være svære at tåle. Spis morgenmad før kl. 10.00, frokost ved 11-12 tiden, mellemåltid ved 14-15 tiden, middag ved 17-18 tiden og spis lidt, men godt før sengetid.

Ved salttrang er det fint at salte maden mere, men det skal helst være med havsalt, for eksempel Himalayasalt, Læsøsalt eller Mariagersalt. Havsalt indeholder en række vigtige mineraler, hvor almindeligt bordsalt kun indeholder natriumklorid. Himalayasalt indeholder 88 af de mineraler, mennesker har brug for.

Det er vigtigt at tygge maden grundigt, så den bliver blandet med fordøjelsesenzymer allerede i munden. Tag gerne et tilskud af vegetabilske fordøjelsesenzymer til hvert måltid. Især når der spises kogt eller stegt mad.

Få motion og modvirk stress

Få regelmæssig, gerne daglig motion. Det er godt mod både stress og depression. Vælg en form for motion, som du kan lide. En god gåtur på en halv time, gerne et par gange dagligt, er fint. Men start småt, for eksempel ti minutter nogle gange om ugen, og trap langsomt op. Cykling, svømning og meget andet er også god motion. Men undgå overanstrengelse. Det stresser også kroppen og går ud over immunforsvaret.

Start langsomt, og hvis du får det dårligt efter motion, så sæt tiden, hvor du motionerer, og tempoet ned.

Lær at styre din stress. Du kan for eksempel gå til en afspændingspædagog, afspændingsgymnastik, meditation eller andet. Føler du dig stresset, så træk vejret dybt tre gange og smil. Det slapper både krop og sind af. Åndedrættet er meget vigtigt for sindet.

Hvis det er jobbet, der er årsag til stressen, så overvej at skifte til et andet arbejde, hvor du ikke bliver så belastet.

Lad være med at bruge din tid og dine kræfter på mennesker, der suger energien ud af dig og ikke giver noget igen. Vær sammen med mennesker, der støtter dig, er opmuntrende, får dig til at grine og til at føle dig godt tilpas. Se sjove film i stedet for sindsoprivende tv.

Sørg for at få en god nattesøvn. Prøv at komme i seng før kl 22.00 og sov ikke for længe om morgenen. Få gerne 8-9 timers søvn. For at bedre søvnkvaliteten kan man bruge melatonin, 3 mg ved sengetid. Melatonin er et signalstof, der dannes i hjernens koglekirtel og er med til at styre både nervesystemet, hormonsystemet og immunsystemet. Det er vores kraftigste selvlavede antioxidant.

Man kan styrke sin egen dannelse af melatonin ved at få mindst en times kraftigt dagslys først på dagen (ved at være ude eller ved at bruge en lampe eller pære med lys af dagslyskvalitet) og ved at sove i totalt mørke.

Styrk søvnen mod binyretræthed

Der er også gode muligheder for at styrke sin egen dannelse af melatonin og skaffe sig et naturligt tilskud. Der er en hel del melatonin i havre, majs, ris, ingefær, tomater og bananer. Aminosyren tryptofan, der via serotonin omdannes til melatonin, kan man få mere af ved at spise spirulina, soja, hytteost, kyllingelever, tofu, kalkun og kylling, mandler og peanuts. B6-vitamin kan stimulere produktionen af melatonin, da det omdanner tryptofan til serotonin, der er forstadiet til melatonin. Calcium og magnesium er meget vigtige for produktionen af melatonin, så det er en god idé at tage tilskud af disse to mineraler om aftenen. Meditation og andre ting, der kan nedsætte stress, kan klart øge produktionen. Dertil kommer ovennævnte lysbehandling.

Visse lægemidler nedsætter mængden af melatonin. Det drejer sig blandt andet om acetylsalicylsyre, ibuprofen og lignende gigtmidler, blodtryks-sænkende midler af typen betablokkere og calciumblokkere, sovepiller og beroligende midler. Det gør kaffe, tobak og alkohol også.

Undgå miljøgifte. Sørg for at luften er ren, og ikke fyldt med støv, røg, kemiske stoffer. Luftbårne kemiske stoffer som for eksempel parfume, hårspray og opløsningsmidler belaster binyrerne. Kan du ikke undgå udsættelse for kemiske stoffer, så tage ekstra antioxidanter. Hjælp leveren med at udskille kemiske stoffer, du har ophobet i kroppen. Det kan man for eksempel gøre ved at bruge naturmidlerne Elixir, Marietidsel eller Cypar. Chlorella alger er også gode til at udrense med og indeholder desuden gode kosttilskud.

Få et ordentligt eftersyn hos tandlægen. Betændelse i tandkødet, eller endnu værre, betændelse i tandrødder, kan belaste både binyrer, hjertet og nyrerne betydeligt. Der vil ofte være ømhed af en eller ?ere tænder. Amalgam (”sølv-plomberne”) i tænderne kan forgifte kroppen og være en årsag til trætte binyrer og meget andet.

KILDE
James L. Wilson, der har skrevet bogen ”Adrenal Fatigue: The 21st Century Stress Syndrome (Smart). Se hans hjemmeside www.adrenalfatigue.org. Udkommer på dansk på forlaget Aronsen i 2009. I bogen findes et spørgeskema, som kan bruges til at sandsynliggøre, at man har binyretræthed.

Binyretræthed – behov for ekstra kosttilskud

Ved trætte binyrer er der dels et større behov for kosttilskud end normalt, og dels er depoterne i kroppen oftest helt udtømt. Som basis er det godt at tage 1-2 vitamin-mineraltabletter af god kvalitet dagligt, med naturlige vitaminer og let optagelige mineraler. Tag også gerne for eksempel Scanalka Senior for at få dækket behovet for mineraler ordentligt. Tag syrestabilt C-vitamin, et gram 3 gange dagligt og et E-vitamin præparat med blandede tokoferoler. De fleste mennesker mangler magnesium, så tag 500 eller 600 mg hver aften sammen med 100 mg B6-vitamin. Tag om morgenen tilskud af stærke B-vitaminer, der er vigtige hjælpestoffer i alle kroppens funktioner. Især panthotensyre, B5-vitamin, er vigtigt for binyrerne.

Selen er et vigtigt antioxidant, som langt de ?este har for lidt af, da jorden i Danmark er selenfattig. Tag 200 mikrogram dagligt, f.eks. som Seleno Precise. Zink er også vigtigt for mange hundrede enzymer i kroppen. tag f.eks. Bio-selen + zink, 2 tabl. om aftenen. D3-vitamin, der er det naturlige D-vitamin, har også stor betydning for immunsystemet. Vi har behov for mindst 60-70 mikrogram

D3-vitamin dagligt, gerne 100 mikrogram, undtagen de tre sommermåneder, hvis vi får nok sol på kroppen. D3-vitamin kan tages i doser på op til 250 mikrogram dagligt (10.000 enheder), uden at det skader. Aminosyren L-carnitin, 1-3 gram dagligt, styrker cellernes kraftværker (mitokondrierne) og sikrer tilførslen af de sunde fedtsyrer til mitokondrierne.

Q10, der er et vigtigt hjælpeenzym i kroppen, er også vigtigt for mitokondrierne.

Det kan være gavnligt at tage et tilskud med et adaptogen, et stof, der styrker og modvirker stress. Det kan for eksempel være rhodiola roseae (rosenrod), ginseng, gingko biloba, ingefær eller lakrids. Lakrids kan i nogle tilfælde sætte blodtrykket for højt op, så vær opmærksom på dette.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at få hormoner, som for eksempel naturligt kortisol, DHEA, pregnenolone eller progesteron, men det må man kun få under lægelig vejledning på baggrund af blodprøver.

Psykologbehandling med kognitiv adfærdsterapi er også en værdifuld behandling.


Klik her for at downloade “Test dig selv for binyretræthed” testen.

1 kommentar

  • Avni siger:

    ingen

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *