Blæretændelse pga. overgangsalder?

Jeg vil spørge om følgende: Hvorfor er det, jeg får blærebetændelse igen og igen, bare fordi overgangsalderen indtræffer?

Hvad kan jeg gøre?

Den belastede



 

Ja, det er et meget hyppigt spørgsmål på mine bækkenbundskurser. Forståeligt nok. Der kan være to forskellige svar:

1. Når man når overgangsalderen, får mange problemer med tørre/tynde slimhinder. Hvis slimhinden i urinrøret er blevet tyndere, så er urinrøret ikke længere så isoleret, som det plejer at være, og derfor er der lettere adgang for bakterier.

2. Bækkenbundsmuskulaturen er blevet slap. Musklen, der løber fra haleben til kønsben kan ses som en slags hængekøje, hvorpå livmoder, endetarm og blæren ligger ovenpå. Hvis denne hængekøje bliver for slap vil blæren have sværere ved at tømmes fuldkommen, og hvis der så hele tiden ligger en lille sjat urin i 37 graders varme, så har bakterier gode muligheder for at lave ballade.

Knibeøvelser og gode tissevaner vil være et must.

 

Bedste hilsner

Catrine Marcussen

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*