Bliv klogere – mens du sover

At lære og at sove har altid været to uforenelige begreber. Lige indtil nu, hvor et fransk studie, offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications, kan bevise, at hjernen er i stand til at oplagre ny viden, når man sover i REM-søvnfasen.

Det viser sig, at hjernen kan opfange og lære nye ting, når man befinder sig i den såkaldte REM-søvn, hvilket er en tilstand, hvor hjernen er lige så aktiv som i vågen tilstand, men den arbejder helt på egen hånd. REM-søvnen er med andre ord drømmesøvn.

Skift ikke bøgerne ud med søvn

Forsøgspersonerne, der deltog i søvnforsøget, blev udsat for hvid støj (den slags, der kommer fra et fjernsyn uden kanaler). Dagene efter kunne de gengive mønstrene, og de havde meget lettere ved udenadslære. De kunne altså huske, hvad de havde lært i løbet af natten, imens de sov. Deres hjerner havde simpelthen opfanget ’informationen’ og lagret den til senere brug.

Men inden du smider alle dine matematikbøger på porten, skal det fastslås, at hjernen kun kan lagre en vis grad af informationer. Derfor kan man altså ikke lægge sig under den varme dyne, lukke øjnene og lære spansk eller andengrads-ligninger.

Hvis man for eksempel regner med, at man kan lære et nyt sprog under søvn, bliver man skuffet. For når man sover, ved man ikke, at man har lært sproget. Derfor kan man heller ikke fremkalde ordene, når man senere skal bruge dem, fortæller ph.d. Thomas fra Andrillon Laboratoire de Science et Psycholinguistique, Frankrig.

Dyb søvn kan slette i hukommelsen

Resultatet af undersøgelsen viste yderligere, at man skal passe en smule på med, hvilket søvnstadie, man er i, når man forsøger at oplagre viden . Hvis man sover en dyb søvn, modsat REM-søvnen, oplevede forsøgspersonerne, at de havde sværere ved at huske mønstrene i den hvide støj. Det var som om, at hjernen herefter helt nægtede at lagre informationen.

Faktisk vil generelle informationer, som man har modtaget i vågen tilstand eller i REM-søvn blive slettet, hvis man hører dem igen i dyb søvn. Her er det som om, hjernen sletter informationerne helt fra hukommelsen, og desuden gør det sværere at lære dem senere hen.

Pas på med læring under søvn

Thomas Andrillon advarer om, at folk ikke skal forsøge at påvirke deres indlæring ved at afspille lyd om natten uden observation af professionelle. På trods af, at forskningen kan bevise, at man kan optimere sin hukommelse under søvn, er det stadig usundt at stresse sin hjerne med informationer, når den burde være i dvale og hvile sig.

Link: Videnskab.dk

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*