Blodsprængninger, teleangiectasier, karsprængninger

2. marts 2011

Blodsprængninger er små udvidelser fra pulsårerne i huden. De har et centrum, hvorfra der udgår små røde årer. Det kan ligne en edderkop.

Der kan være en arvelig tilbøjelighed til blodsprængninger, og hyppigheden stiger med alderen. Desuden kan der være en sammenhæng med hormonerne i kroppen, og man kan se dem i forbindelse med visse bindevævssygdomme (f.eks. lupus – LED).

Blodsprængninger kan behandles med laser hos en hudlæge eller klinik med udstyr til dette. Det gælder om at opvarme det punkt, hvor de små blodkar udgår fra. Det kan man også ved hjælp af en guldtråd, der er opvarmet (se på www.veins.dk ).

Nogen fraråder behandling af blodsprængninger på benene, da trykket i de små pulsårer her er højere end i f.eks. ansigtet.

Skleroterapi mod blodsprængninger

Man kan også bruge skleroterapi, hvor man sprøjter en væske ind, som skyller blodkarrene og lukker dem (se f.eks. på www.costing.dk ). Man kan finde flere oplysninger på Internettet ved at bruge søgemaskinen www.google.com , vælge sider på dansk og skrive blodsprængninger eller karsprængninger.

Cremer til pleje af blodsprængninger

Cremer med hamamelis (troldnød) eller lucerne (alfalfa) virker sammentrækkende og opstrammer proteiner i huden, og det samme gælder for cremen Revena Plus.

Vigtige kosttilskud

Man kan styrke sine blodårer ved hjælp af C-vitamin, kalk med magnesium, fx som CalMag, og D3-vitamin, B1-vitamin, E-vitamin, kisel og selen.

Mangel på kobber kan være en årsag til svækkelse af årevæggene. Man kan for eksempel få foretaget en hårmineralanalyse for at se, om man mangler kobber. Den kan udføres hos HAIRScan i Allerød. Tlf. 4814 1167. Dette også for at udelukke, at man har for meget kobber i kroppen.

Resveratrol, der er et stærkt antioxidant (modvirker oxidation – forharskning) kan hjælpe ved karsprængninger. Resveratrol findes i skallen af røde druer og dermed i rødvin, især mørk rødvin. Man kan også købe resveratrol i kapsler, og da man skal have 6 kapsler dagligt, er det den bedste måde at få resveratrol på.

Blodsprængninger og motion

Man kan nedsætte trykket i årerne i huden ved at få daglig motion, for eksempel cykling og gang, og ved at bevæge sine fødder og ben, når man har siddende arbejde.

Man kan gøre dette ved hjælp af et vippebræt, en bevægelig fodhviler eller en ramme med ruller på. Ved at bruge disse ting holder man sin venepumpe i gang. Når man bruger sine muskler, trykker man sine dybe returårer sammen. De har klapper, som sørger for, at blodet kun kan løbe opad mod hjertet. Når man bruger venepumpen meget, vil trykket i årerne i huden derfor blive mindre. 

Forrige artikelDiæt kan hjælpe mod ADHD

Næste artikelSov dig til et bedre helbred

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.