Brystkræftscreening – eksperter er lodret uenige

Af: Jette Warrer Knudsen / Foto: Scanpix/Iris

Står du lige nu og skal tage stilling til, om du skal sige ja tak til at deltage i screeningsprogrammet for brystkræft, så får du her et oprids af for og imod og eksperternes holdninger på baggrund af nyeste forskning.

For 18 år siden besluttede Folketinget at udrulle et nationalt screeningsprogram for brystkræft. Det betød, at alle amter (nu regioner, red.) i 2010 skulle tilbyde mammografiscreening til alle kvinder mellem 50 og 69 år – hvert andet år. Fyns Amt, Københavns Amt og Frederiksberg begyndte dog allerede at screene i begyndelsen og midten af 1990’erne.

Dermed har forskere i et nyt studie kunnet sammenligne forekomsten af fremskreden brystkræft hos screenede kvinder med en kontrolgruppe af uscreenede. Det er første gang nogensinde, at det er blevet gjort. Helt konkret har forskere fra Nordisk Cochrane Center brugt de danske registre til at sammenligne forekomsten af fremskreden brystkræft blandt de screenede og ikke-screenede kvinder i Danmark fra 1980-2010. Fremskreden brystkræft defineres i studiet som svulster på to centimeter eller derover.

Resultatet i det nye studie er, at forekomsten af fremskreden brystkræft ikke er mindre i de områder, hvor man screener.

 

Overdiagnosticering i brystkræftscreening

– Hvis screeningsprogrammet virkede, ville vi gerne se en reduktion i forekomsten af fremskreden brystkræft. Hvis der bliver flere små tumorer, men ikke færre af de større, så hjælper det ikke. Så hindrer screeningen ikke fremskreden brystkræft, siger overlæge og vicedirektør på Det Nordiske Cochrane Center, Karsten Juhl Jørgensen.

Han er hovedforfatter til en artikel, offentliggjort i Annals of Internal Medicine, om resultaterne af et nyt studie af effekten af mammografiscreening. Og konklusionen er, udover, at screeningen ikke forhindrer fremskreden brystkræft, at næsten en tredjedel af de tumorer, som findes ved hjælp af screening, er overdiagnosticering.

Det vil sige, at raske kvinder, som aldrig ville være blevet syge af brystkræft, bliver opereret og tilbudt strålebehandling samt evt. kemoterapi unødigt.

– Det rigtigt alvorlige her er, at folk, der aldrig ville få brystkræft, får en brystkræftdiagnose. Det har meget store negative indvirkninger på deres liv. De psykiske belastninger er store, og behandlingen er jo heller ikke ufarlig, siger Karsten Juhl Jørgensen, der mener, at screeningsprogrammet helt burde droppes.

 

Bør prioritere anderledes

– Der er en masse følelser involveret, og folk har en tendens til at se det, de gerne vil se. Men vi må bare erkende, at mammografiscreening ikke er det, vi troede, det var. Jeg mener, man skal nøjes med at behandle de mennesker, som er syge og så koncentrere sundhedsvæsenets knappe ressourcer om at udvikle bedre behandling, siger han.

Men han og kollegerne på Cochrane Centret har mange eksperter imod sig. De går i rette med den nye undersøgelses konklusion om overdiagnostik ved mammografiscreening. Den ligger på ca. 48 pct. – altså, at et ud af tre tilfælde af brystkræft fundet efter screeening, skyldes overdiagnostik.

En undersøgelse fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, Center for Epidemiologi og Screening, Københavns Universitet, konkluderer f.eks., at overdiagnostik ved mammografiscreening ligger på 2,3 pct. svarende til et ud af 44 tilfælde. Instituttets beregningsmodel bygger på, at man skal tage hensyn til, at screening medfører, at der rykkes rundt på diagnosetidspunkterne.

 

Brystkræftscreening giver tidlig diagnose

Det skyldes, at hvis en kvinde har brystkræft, så stilles diagnosen tidligere ved screening, end den ellers ville være blevet. Der er ifølge instituttet kun tale om overdiagnosticering, hvis screenede kvinder samlet set får konstateret flere tilfælde af brystkræft i deres levetid, end de ellers ville have fået. De to vidt forskellige konklusioner på to undersøgelser er et godt eksempel på, hvor svært det er som kvinde at tage stilling til, om man vil deltage i mammografiscreenings-programmet.

Det bliver anbefalet af Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og  hovedparten af danske kræftlæger. De største modstandere er forskere fra Nordisk Cochrane Center, der er et uafhængigt forsknings- og informationscenter, som beskæftiger sig med gavnlige og skadelige virkninger af behandlinger og forebyggelse i sundhedsvæsenet.

 

Stor usikkerhed ved brystkræftscreening

Ifølge forskere fra Cochrane Centret er det især et problem, at mammografiscreeningen ikke med sikkerhed kan udpege de forstadier til brystkræft, der vil udvikle sig til sygdommen. Nogle af de forstadier, som man finder og behandler, ville aldrig have udviklet sig til brystkræft, selv om man undlod at operere.

Cochrane-forskerne kritiserer også den information, Sundhedsstyrelsen giver de kvinder, der skal tage stilling til, om de skal sige ja til at deltage i screeningsprogrammet. Den glemmer at oplyse om de negative sider ved programmet, vurderer de. Tilhængerne derimod lægger større vægt på de screenede kvinder, der reddes, fordi deres kræft opdages tidligt, end de lægger vægt på de mange raske kvinder, der får en kræftdiagnose, de aldrig burde have fået.

 

Skader af brystkræftscreening?

Både Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og mange kræftlæger har altså den holdning, at det vægter mest, at screeninger både redder liv og betyder mere skånsomme behandlinger. Men hvad med de evt. medfølgende skader?

– Der er ikke noget korrekt videnskabeligt svar på, hvordan man opvejer skadevirkningerne. Det er en afvejning af værdier. Hvad man lægger mest vægt på – en lille reduktion i dødeligheden ved brystkræft modsat den øgede risiko for at blive brystkræftpatient unødigt. Jeg mener, at ti kvinder får en unødvendig brystkræftdiagnose og medfølgende stor belastning for hver én, der undgår at dø af sygdommen, siger Karsten Juhl Jørgensen.

Overlæge Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse har ingen betænkeligheder. Hun mener, at kvinderne informeres tilstrækkeligt, og at de udmærket er i stand til at træffe en beslutning, om de vil deltage eller ej på baggrund af de oplysninger, der foreligger.

 

Kilder: Sygeforsikringen Danmark, Videnskab.dk, Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Nordisk Cochrane Center.

 


Fakta: Mammografiscreening

En røntgenundersøgelse, som kan afsløre svulster og forstadier til brystkræft, som er så små, at man ikke kan mærke dem med fingrene.

Danske kvinder mellem 50 og 69 år tilbydes mammografiscreening hvert andet år.

 


 

Hyppigste kræftform hos kvinder

Brystkræft er den kræftform, kvinder rammes mest af. Der kommer ca. 4.900 nye tilfælde til hvert år. Omkring 1200 dør årligt af sygdommen. Ved udgangen af 2012 levede ca. 58.300 kvinder med diagnosen. Tallet dækker over de kvinder, der er i behandling eller går til kontrol – og over personer, der har levet så længe med diagnosen, at de må betragtes som raske.

 

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

 


 

Mammografi i tal

For hver tre kvinder, der dør af brystkræft, vil én kunne reddes ved  mammografiscreening.

Af 1000 kvinder i alderen 50-69 år deltager i mammografiscreening vil:

  • 932 få at vide, at undersøgelsen var normal.
  • 68 af kvinderne vil få at vide, at de har en kræftsygdom.
  • 13 vil være overdiagnosticerede – dvs., at der opdages kræftceller, som ikke ville have udviklet sig til brystkræft, hvis de ikke var blevet opdaget.

 

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

 


 

Vidste du at:

Færre kvinder i Danmark og England overlever brystkræft sammenlignet med kvinder i Australien, Canada, Norge og Sverige.

Det viser publicerede data på næsten 258.000 kvinder med brystkræft.

 

Kilde: Sygeforsikringen Danmark

 


 

Fordele og ulemper ved brystkræftscreening

Både tilhængere og modstandere af screeningsprogrammet er enige om, at der både er fordele og ulemper ved at deltage. Men de vægter dem vidt forskelligt.

Fordele:

  • bedre overlevelse
  • tidlig opsporing
  • skånsom behandling
  • mindre efterbehandling.

Ulemper:

  • Overbehandling: Lægerne kan ikke med sikkerhed udpege de forstadier til brystkræft, der med sikkerhed udvikler sygdommen.
  • Falsk alarm. Hvis røntgenbilledet viser nogle forandringer, bliver kvinden indkaldt til undersøgelse. I en del tilfælde viser det sig, at forandringerne er godartede.
  • Falsk tryghed, fordi ikke alle kræftknuder kan opdages på et røntgenbillede.
  • Uroen, mens man venter på svar.

 

Kilde: Sundhedsstyrelsen, Sygeforsikringen Danmark

2 kommentarer

  • Jonna A. Mondrup siger:

    Jeg skal til den undersøgelse. Det er tortur for mig, men har fået hormoner fra 25 april til 27 juli pga af tørre slimhinder. Derfor er jeg nødt til at tage der ind, ellers var jeg ikke kommet til det denne gang. Kan det ikke gøre på en blidere måde?

  • Niels Christensen siger:

    Phillips, der producerer mammografi-screeningsudstyr, var hovedsponsor til Kræftens Bekæmpelses “Støt brysterne” kampagne. Det kan forklare hvorfor Kræftens Bekæmpelse reklamerer for mammografi-screening. Ifølge bogen “Kræft er ikke nogen sygdom” af Andres Moritz, så er røntgen-dosis ved mammografiscreening 1000 gange større end ved alm. røntgenfoto. Røntgenstråling er kræftfremkaldende. Sammenpresning af brysterne ved mammografiscreening kan være skadeligt og få kræftsvulster til at gå itu, så kræften spreder sig. Termografi er et mere sikkert alternativ, hvis undersøgelse er ønsket.

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *