Bumser flytter sig af piller?

Jeg lider af akne, men jeg har været på nogle rigtige gode piller, fra hudlægen.

Jeg er begyndt at få bumser lige under underlæben. Det er aldrig noget, som jeg har haft før.

Hvordan kan det være?

Den ramte

 


 

Tak for spørgsmålet.

Der kan faktisk være en del udløsende faktorer. Nu er det rigtig dejligt, at hudlægens kur har virket, og for mange er det vedblivende. Noget, du sikkert ved, er, at kommer der en bums, og man klemmer eller piller i den, kan den smitte det omkringliggende område.

Så hvis der skal klemmes, må du gerne først have åbnet porerne med f.eks. en vaskeklud under varmt vand, hvor du lader dampen åbne porerne, inden du klemmer og med papir imellem fingrene så bakterier på fingrene heller ikke påvirker. Et dampbad med evt. eukalyptus æterisk olie, der samtidig er bakteriehæmmende, kunne man også vælge i stedet til at åbne porerne. Hvis du klemmer er det godt at komme enten aloe vera gel (Avivir), morgenfrue (Urtegården), nigellafrøolie (Naturdrogeriet) eller echinacea som tinktur (A.Vogel) på til sidst, som desinficerer og heler.

En anden udløser kan for mænd være barbering, men måske kan det tænke,s at du gør det samme, som før du startede kuren? Det kan nemlig også ved barbering ad den vej smitte et område. Så bare bemærk, om det kan være tilfældet.

Mange oplever en forværring ved en periode med højere indtagelse af alkohol, slik, sodavand osv. Der kan du evt. også lige tænke over, om der har været en forandring dér. Atter andre oplever, at hvis de har brugt fluor tandpasta længe, kan det være en udløser. I dette tilfælde vil jeg anbefale en tandpasta med Neem eller med Aloe Vera i en periode og i den periode helt undgå fluor (evt. flour en til to gange om ugen, men hvis ens tænder kan undvære det, er det bedst, for selv om fluor kan noget for tænderne, er det en belastning for resten af kroppen).

Hvis det forsætter spørg da evt. din hudlæge, om det er ”skjult” eller forstadiet til forkølelsessår og tænk over, om du måske har været lidt ekstra stresset i en periode, som også kan være udløsende faktor.

Der kan altså være en hel del og flere endnu muligheder/årsager. Derfor vil du også generelt have gavn af at styrke huden. Jeg foreslår multivitaminer (hvor du både har A-vitamin, zink, B-vitaminer, silicium osv. af gode hudting i), men derudover også ekstra multi B-vitaminer ved siden af i en periode, hvor især B3 (Niacin) styrker hudens barriere og virker betændelseshæmmende, men også B-vitaminet Biotin virker regulerende på huden.

Da B-vitaminer optages bedst i kroppen, når de andre B-vitaminer er til stede, er det godt med en multi B, som f.eks. Omni B Active fra Biosym. Hvis du tager en multivitamin morgen og aften, og en ekstra B om morgenen sammen med din morgenmad, og evt. får nok gode olier i maden eller som tilskud, vil din hud også takke dig for det.

Håber det kan bruges til at komme lidt videre.

Bedste hilsner

Tine Juul Andersen, skønhedskonsulent

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*