Annonce

Butterdejsbidder med æble og kanel

04 maj 2017

En let, hurtig og overkommelig dessert eller snack med den klassiske blanding af æble og kanel.

Til ca. 10 stk.

Du skal bruge:

  • 300 g butterdejsplader
  • 200 g æble
  • 5 tsk. kanel
  • 4 tsk. sukker
  • 1/2 tsk. havsalt
  • 1 æg

 

Du skal også bruge:

  • En bageplade med bagepapir

 

Sådan gør du:

  1. Hvis du har købt frosne butterdejsplader, skal du starte med at tage dem ud af pakken og lægge dem til optøning på køkkenbordet i 10-15 minutter.
  2. Tænd ovnen på 175 grader.
  3. Halvér æblerne, og befri dem for kernehuset. Skær dem derefter i tynde skiver, og vend dem i kanel.
  4. Skær butterdejen i trekanter – du bestemmer selv, hvor store de skal være.
  5. Læg trekanterne på en bageplade beklædt med bagepapir.
  6. Læg nogle skiver æble på hver trekant, og drys med en lille smule sukker og salt.
  7. Rul trekanterne sammen, og læg dem på bagepladen med lukningen nedad.
  8. Pisk ægget sammen, og pensl butterdejsbidderne. Drys med lidt sukker.
  9. Bag butterdejsbidderne i 10-12 minutter, indtil de er gyldne og sprøde.

Annonce

Annonce

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*