Annonce

Coaching 1: Styr på retningen

25 september 2009

Hvad vil du gøre, hvis du går med en drøm om at ændre dit liv – nyt job, ny livsstil, nye interesser? Nogle prøver coaching – ligesom vores læser, der vandt Naturlis konkurrence.

Jeg har med spænding ventet på min klient Helle, som har vundet de tre sessioner via Naturlis brevkasse. Hun har foruden brevet til brevkassen sendt mig en mail om de emner, hun gerne vil coaches i, og jeg har gjort mig flere tanker om, hvilke vinkler der kan tages på det overordnede tema: “Hvordan tager jeg skridtet til at ændre mit arbejdsliv?”

Som erfaren coach ved jeg, at temaet kan rumme alt fra forestillinger om, hvad et arbejds-liv er og skal være, til fastgroede følelser omkring tidligere oplevelser til uformulerede eller urealiserede forventninger om et ønskeliv. Jeg ved, at det i første omgang gælder om at hjælpe Helle til at finde ud af: “Hvad ønsker du?”

I hvilken retning vil du?

Helle træder ind ad døren. Vi hilser på hinanden og sætter os i det lille coaching-lokale. Der står en tavle i det ene hjørne, fyrfadslys på reolen, kaffe på kanden. Scenen er sat.

– Jeg må indrømme, at jeg har været lidt nervøs over denne første gang. Jeg blev pludselig klar over, at jeg egentlig ikke vidste, hvad jeg skulle forvente, siger Helle indledende.

– Jeg vil jo gerne have et overblik over mine muligheder, og jeg ved ikke rigtigt, hvordan jeg skal komme i gang.

Helles udtalelser er naturlige og forventede. Jeg oplever både skepsis og uklarhed om, hvad coaching egentlig er, hos mange klienter.

Hvad handler det om?

Helle fortæller, at hun gennem længere tid har følt sig mindre og mindre motiveret til at passe sit arbejde. Hun har kørt en mindre selvstændig servicevirksomhed i godt 5 år, og i starten voksede den fint med helt op til tre ansatte. Efter en stor indsats for at oplære sine medarbejdere mistede hun pusten, og nu kører hun alene og næsten på halv kraft.

– Jeg kunne sagtens få flere kunder, men jeg har mistet gejsten.

Jeg beder Helle fortælle om forløbet, og der dukker nogle mønstre op. Helle har generelt stor lyst til afveksling:

– Jeg tænker bare “åh nej,” når der bliver for mange rutiner og vaner.

Og hun har frem for alt let ved at engagere sig, når hun kan hjælpe andre – enten medarbejderne eller kunderne:

– Jeg brugte al min energi på at være en god chef. Til gengæld havde jeg ikke modet til at tage den rigtige pris over for kunderne.

Kort fortalt viser det sig, at Helle arbejder bedst, når det kommer andre til gode – heri ligger både hendes motivation og udfordring.

Gennem længere tid har Helle overvejet en uddannelse inden for et helt nyt arbejdsfelt, – sundhed og psykologi – hvor hun netop vil få mulighed for at hjælpe andre. Hun begyndte at sætte sig ind i emner som f.eks. krop og ernæring, og hun fprøvede forskellige kostråd på sig selv – og familien, når den var interesseret. Da hendes mand pludselig mistede sit arbejde, satte hun imidlertid disse tanker på standby. Helle fortæller også, hvordan hun generelt har en tendens til at ordne det hele derhjemme uden at tænke over det.

Det lyder næsten, som om du er familiens administrerende direktør?

– Ja, og det betyder, at jeg faktisk ikke giver de andre særlig gode muligheder for at komme til, siger Helle uden klynk. Hun ved, at hun selv har taget denne rolle. Der tænkes.

– Jeg er ikke god til at passe på mig selv… fordi jeg har svært ved at give slip… Vil du lære at give slip?

– Ja.

I coaching er dette øjeblik centralt – det er både en såkaldt AHAoplevelse for klienten, en central erkendelse, og udtryk for en kontrakt, som klienten indgår med sig selv om virkelig at ville en forandring. Ønsket bliver bekræftet, ikke over for coachen, men for klienten selv. For det er hende, der skal gøre indsatsen.

Coaching – Hvad har du med dig?

Samtalen udvikler sig gradvist bagud i Helles historik – tidligere jobs og interesser. Altsammen ting, som er med til at give et billede af hendes mere eller mindre skjulte ressourcer.

Formålet med at gå tilbage er: 1) Afklare eventuelle forhindringer for en udvikling, f.eks. fastgroede opfattelser af sig selv, dårlige oplevelser, som Helle f.eks. bruger til at dunke sig selv i hovedet med og til at sige “det kan jeg ikke”. Og 2) Søge efter skjulte ressourcer. Der kan nemlig ligge kim til nye muligheder og erkendelser i denne brede udforskning af Helles baggrund. Og sandelig om der ikke gør det:

– Folk har altid spurgt mig, om jeg var sygeplejerske, fortæller Helle. Men det er hun slet ikke; hendes baggrund ligger inden for kontor og marketing. Sammenfatningen

Linjerne – Helles historie, evner og udfordringer – begynder at samle sig. Som et vigtigt element i coachingen samler jeg løbende op på det, Helle fortæller. Både for at sikre overblikket for hende og mig, men især fordi det giver Helle mulighed for at korrigere og udvide min udlægning af det, jeg har hørt. I mange tilfælde vil der i slutningen af første session dukke en større klarhed op, omkring hvad klienten egentlig ønsker sig af sit liv. Udforskningen af Helles tema og baggrund giver et naturligt resultat i form af en formulering af et langsigtet mål – ikke blot det umiddelbare mål for coachingforløbet.

– Jeg har både brug for ro og variation. Jeg har både brug for gode kolleger, jeg kan have tillid til, og en bred kundekontakt, hvor der sker noget nyt hele tiden.

I hvilken retning nu?

Vi er nået til sessionens sidste fase, hvor vi begynder at tænke konkret og strategisk i form af “Hvad kan jeg gøre?”

Jeg opsummerer tidligere ideer og kommer med nogle ekstra forslag til muligheder for at sætte refl eksionen i gang, og Helle reagerer instinktivt. Hun siger, at hun egentlig ikke er klar til at lægge sig fast på en bestemt uddannelse, jobtype el.lign. Som hendes coach er jeg virkelig glad for dette “resultat”, fordi det er udtryk for, at Helle er begyndt at mærke efter, og i dette tilfælde er det en del af løsningen. Alene det, at Helle konkluderer sådan, kan jeg se, giver hende energi. Hun lyser op. Det hele bliver lettere. Efter nogle forskellige versioner af første trin på vejen når Helle frem til, at hun først og fremmest vil stramme sin virksomhed op ved at sortere de dårligste kunder fra og koble en deltidsmedarbejder på de opgaver, hun ikke selv kan og vil nå.

Det vil bevare en økonomisk basis og give tid til at udvikle nye ideer og undersøge det nye interesseområde nærmere. Det handler om at skille pligt og frihed ad.

Vi skriver på tavlen, hvilke elementer der kan indgå i Helles uge, herunder hvornår hun vil “tjene penge,” og hvornår hun vil “studere”, dvs. udforske og læse om hendes nye interesseområde. Muligheden af at “jobshoppe”, dvs. at søge deltidsjob inden for ernæring, er også med. Formålet med denne plan er, at Helle får mulighed for at undersøge og prøve tingene af og gradvist blive mere klar på, hvad hun vil gå efter. Til næste session, som vi aftaler til en måned senere, vil Helle så have gjort sig nogle fl ere tanker og erfaringer, og så bygger vi videre derfra i Helles helt eget tempo.

KONKURRENCEN
”Den store drøm” var overskriften på Naturlis konkurrence blandt coaching-brevkassens deltagere, hvor vinderen ville få et forløb på tre coaching-sessioner hos bladets klummeskribent og brevkasse-redaktør Birgitte Maj Aagaard.

Birgitte Maj Aagaard har virksomheden Minerva Coaching med basis i Skanderborg, hvor vinderen modtager sessionerne. Vinderen af konkurrencen blev en kvinde midt i 40’erne, som redaktionen her har valgt at kalde Helle. Helle har ønsket at blive coachet i temaet “Hvordan tager jeg skridtet til at ændre mit arbejdsliv?” I denne artikel beskrives den første session. I næste nummer kan du læse om det videre forløb og Helles udvikling.

Annonce

Annonce

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*