De oversete stress-syndere

Af: Kristine Buske Nielsen / Foto: iStock

Vores dagligdag er fyldt med stressede situationer, men faktisk kan mere usynlige faktorer også stresse vores krop og påvirke vores helbred og velvære. Trafikstøj øger f.eks. risikoen for dødsfald, mens lys kan påvirke smertebilledet. Vi kigger på de oversete stress-syndere.

Et hektisk arbejdsliv, dødsfald i familien og hårdt pres fra samfundet om at præstere, det er nogle af de faktorer, der kan spille ind, når 35.000 danskere i gennemsnit er sygemeldt med stress.

Det kan starte som symptomer, fordi vi føler os presset over længere tid eller har mistet overblikket, og det kan føre til stress. Men oversete faktorer, som vi sjældent tænker over, kan også stresse vores krop og påvirke vores velvære og helbred.

 

Menneskelig tale forstyrrer

Når du sidder på kontoret, og bilerne suser forbi ude foran bygningen, mens dine kolleger småsludrer, og printeren i hjørnet af lokalet arbejder på fuld tryk, kan det være svært at holde koncentrationen om arbejdsopgaverne.

Her kan særligt støj i form af menneskelig tale, som vi ikke selv er en del af, forstyrre vores hjerne. Det fortæller Jesper Kristiansen, der er seniorforsker ved Det Nationale Center for Arbejdsmiljø, hvor han forsker i støj og arbejdsrelateret stress.

– Vores ører og hjerne er specielt indrettet til at høre efter menneskelig tale. Selvom vi ikke vil høre efter, reagerer hjernen alligevel på alt, der minder om menneskelig tale, og det kan derfor nemt forstyrre vores tankeprocesser, siger Jesper Kristiansen.

Men faktisk kan den forstyrrende støj camoufleres ved at snyde hjernen.

– Hvid støj, som lyder som en susen eller brusen, er vores hjerne ikke så interesseret i, og den skærmer af for det. Derfor kan man drukne baggrundsstøj ved at lægge et tæppe af en brusende eller susende lyd henover, og det vil dermed være mindre forstyrrende. Det kræver dog, at den hvide støj ikke er så høj, at man lægger mærke til den, siger Jesper Kristiansen.

Han mener, at støj helt klart kan medvirke til irritation, men han påpeger, at det kan være svært at dokumentere, at støj på længere sigt kan føre til stress.

– Hvordan man reagerer på støj afhænger af mange faktorer. På en arbejdsplads, hvor der er støj – som andres snak i baggrunden –, kan forstyrre, og man kan miste koncentrationen. Over tid vil man nok blive mere træt, fordi hjernen bruger flere ressourcer på at klare sine arbejdsopgaver. Vi har prøvet at undersøge, om man også kunne se det fysiologisk ved, at man får stigninger i stress-hormoner. Men vi fandt ikke sådanne virkninger, og det er derfor svært at dokumentere, at det har langvarige konsekvenser, siger Jesper Kristiansen.

 

Trafikstøj dræber

Selvom det endnu ikke er bevist, at støj kan føre til langvarig stress, er der flere undersøgelser, der viser, at støj fra trafikken kan stresse kroppen og påvirke helbredet.

I forbindelse med regeringens vejstøjsstrategi i 2003 blev det vurderet, at trafikstøj hvert år er skyld i 200-500 for tidlige dødsfald. Det skyldes, at trafikstøjen øger risikoen for forhøjet blodtryk eller hjertesygdom.

En undersøgelse foretaget af Kræftens Bekæmpelse viste, at trafikstøj giver en øget risiko for blodpropper i hjertet. En lydstigning på 10dB øger risikoen med 12 pct. Det svarer til, at ca. 330 nye blodpropper i hjertet hvert år skyldes trafik.

Trafikstøj giver også øget risiko for diabetes. Omkring 1400 mennesker bliver årligt diagnosticeret diabetikere som følge af støj fra trafikken. Det viser en dansk undersøgelse fra 2012. Det svarer til ca. 5 pct. af alle nye diabetiske tilfælde i Danmark.

 

Lys skaber trivsel

Om vinteren sniger mørket sig ind på os, og det kan for nogle – faktisk 5-10 pct. af befolkningen – resultere i en ubehagelig vinterdepression. Det skyldes, at lys også har en påvirkning på vores velbefindende.

Når vi om natten begynder at gabe og bliver trætte, skyldes det, at mørket får hjernen til at udskille det såkaldte søvnhormon – melatonin. Når vinternætterne er lange, skruer hjernen op for melatoninproduktionen, og det kan forstyrre vores døgnrytme, så kroppen ikke kan forstå, at den skal være vågen, selvom det er dag.

Samtidig bremser den mørke vinter vores produktion af signalstoffet serotonin i hjernen. Stoffet sender nerveimpulser mellem nervecellerne og påvirker vores humør. Når dagslys går gennem vores øjne, rammer det nethinden og øger produktionen af serotonin, og det betyder, at vi som regel føler os bedre tilpas og ikke kan holde smilet tilbage, når solens stråler sniger sig frem på himlen. Det er også årsagen til, at vinterdepression hos nogle kan afhjælpes med dagslys.

 

Lys og sundhed går hånd i hånd

En undersøgelse af patienter indlagt på en intensiv hjertemedicinsk afdeling viste, at lyset havde en påvirkning på kroppens evne til at komme oven på efter sygdom. Det viser rapporten ‘Helende arkitektur’, der er et videnskabeligt litteraturstudie foretaget af Institut for Arkitektur og Medieteknologi på Aalborg Universitet. De patienter, der var indlagt på de sydvendte stuer, var indlagt kortere tid og havde en lavere dødelighed, end patienter indlagt på mørke, nordvendte stuer.

En undersøgelse af patienter, der havde gennemgået en rygoperation, viste, at dagslys og sollys også har en påvirkning på oplevelsen af smerte og stress. Patienter, der lå på lyse stuer, havde behov for 22 pct. mindre smertestillende og oplevede langt mindre stress, end patienter, der lå på mørke stuer.

Rapporten viser også, at forkert eller manglende belysning kan medvirke til, at sundhedspersonale begår flere fejl i medicinering eller journalisering.

 

Vekslende lys afstresser

Men det er ikke kun mængden af lys, men også hvordan et rum er oplyst, der påvirker vores velbefindende. Det fortæller Carlo Volf, der er arkitekt og arbejder med at forene lys, arkitektur og sundhed og i mange år har arbejdet med planlægning af lys på bl.a. de nye hospitaler. Han mener, at punktbelysning er vigtigt på en arbejdsplads, da det er det, vi trives bedst med.

– Det er et problem, at vi på mange arbejdspladser har generel rumbelysning, der giver ens lys i hele rummet. Det gør hele rummet til en aktiv zone og stresser øjet, så man ikke kan slappe af. Vi har behov for at kunne gå forskellige steder hen i et rum og få forskellige lysscener, da det har en afstressende virkning, siger han.

Carlo Volf mener, at arkitekter og sundhedsfaglige skal blive bedre til at arbejde sammen for at udnytte potentialet i lys.

– Vi bør tage lyset meget mere alvorligt og arbejde på tværs af faggrupperne. Arkitekterne siger, at sundhed ikke er deres felt, at de kun fokuserer på æstetik, og lægerne siger, at lys ikke handler om sundhed, og derfor ikke er deres område. Og det er en skam, siger Carlo Volf, der skal til en konference på Society for Bright Light Treatment and Biological Rhythms (SLTBR) i New York 2016. Her kommer netop samarbejdet mellem arkitekter og læger på dagsordenen samt relationen imellem lys og sundhed, som i disse år er ved at blive genopdaget.

indeklima.dk kan du finde god råd til at skabe de optimale lyd og lysforhold på arbejdspladsen.

Kilder: Aalborg Universitet, 2009, Helende Arkitektur og Miljøstyrelsen


Det sker der, når du bliver stresset

Stress er en naturlig egenskab, vi har arvet fra vores forfædre. For omkring 80.000 år siden ville det betyde forskellen på liv eller død. Det er en instinktiv kamp-flugt reaktion.

Når hjernen fornemmer fare, sætter systemet kroppen i øjeblikkelige alarmberedskab, hvor de fysiologiske behov som sult, træthed og sexlyst sættes på stand by. Formålet er at skærpe sanserne, så vi kan klare os bedst muligt over for en mulig fjende.

Det skønnes, at op mod 20 pct. af befolkningen regelmæssigt modtager ’falske alarmer’ om fare i hjernen.


Immunforsvaret bliver anden prioritet

De fleste psoriasis-patienter oplever, at stress og andre psykiske påvirkninger forværrer deres udslæt. I en stor nordisk undersøgelse af omkring 6500 psoriasis-patienter, fortalte to tredjedele af patienterne, at deres sygdom blev værre i perioder, hvor de følte sig stressede eller bekymrede. En tredjedel af patienterne var midt i en følelsesmæssigt belastende periode i deres liv, da de oplevede deres først udbrud af sygdommen. Udenlandske undersøgelser viser lignende resultater.

Der kan være flere forklaringer på dette. Det er blandt andet vist, at negative følelser kan øge frigørelsen af histamin fra mastcellerne i huden, der kan give psoreasis. Modsat hæmmer positive følelserne frigørelsen.

En anden forklaring er, at immunsystemet, der spiller en væsentlig rolle ved psoriasis, kan påvirkes af langvarig stress. Det skyldes, at når kroppen er i alarmberedskab, bliver det at kæmpe eller flygte sat som første prioritet, og så er det mindre vigtigt at bekæmpe infektioner. Det kan vente, til den livstruende fare er ovre. Derfor svækkes immunsystemet. Det er også årsagen til, at mange lettere bliver syge med forkølelse eller influenza, når de er stressede over en længere periode.

Kilde: Netdoktor.dk

 

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*