Den forunderlige verden af krydderurter

Krydderurter er spændende at dyrke selv. Duft og smag gør underværker og sætter naturoplevelsen på sit højeste. Men urter kan meget mere end at smage og dufte.

Hvis krydderurterne ikke kun skal bruges til at gøre verden smukkere, men også er til indvortes brug, så er det vigtigt, at de gror i rent jord et sted, hvor luftforurening ikke spiller ind. Forurening fra tæt befærdet vej samt markbesprøjtning kan spille ind, så det er værd at tænke over, hvor prydhaven med blomster skal ligge, og hvor nyttehaven skal ligge. Hver celle i kroppen er afhængig af den luft, den får tilført, og det vi vælger at spise.

Opstart med krydderurter

Planlæg fra starten fem til ti grønne krydderurter. Når man har styr på dem, er det bare at udvide, når tid, nysgerrighed og overskud tillader det. Har man købt en krydderurt i potte, kan den mange gange plantes ud, og når de så passes og får vand, gror de fleste som besat.


Persille:

 De to sorter persille, kruspersille og bladpersille, er et must at have. De fleste gange sår jeg det på stedet, inden det bliver for varmt, eller i en mistbænk. Persille er fuld af klorofyl, der modvirker stærk og dårlig smag, og desuden indeholder persille stoffer, der er rensende. Persille er pragtfuld i mad og som det grønne drys.

 

Purløg:

 Du kan faktisk udplante purløg, der er købt i potte. Selv har vi tolv store planter, der løbende bruges ved at klippe dem ned, så gror de hurtigt og fint til. Purløg har et moderat energiindhold samt A-, B1-, B2-, B6-, C-vitaminer og mineraler. Den indeholder bl.a. alkylsulfid, som omdannes til allin, der giver løgsmag og -lugt. Det er et naturmiddel, der har en positiv virkning på kredsløb og immunsystem. Purløg er godt på mad og i salat. Jo mere man klipper, jo mere kommer der op. Husk at vande udplantet purløg i starten.

 

Basilikum:

 Basilikum skal gerne stå inde. Sidste år omplantede vi frø-sået basilikum i drivhuset. Det var bare den rigtige fidus. Jordtemperaturen skal gerne op på 15 grader, så får du også frisk basilikum. Den er rigtig god i mad til pizza og pastaretter, tomat­sauce og fiskeretter. Det giver altid noget specielt at bruge frisk basilikum. Planten indeholder garvestof, æteriske olier, kamfer og estragol mm. Som naturmiddel bruges den bl.a. til forkølelse og fordøjelsesproblemer.

 

Peberrod:

Her skal bare et stykke peberrod til at få noget nyt til at vokse. Jorden skal gerne dybdegraves, så peberroden danner rodskud på 20-30 cm, og de skal stå med 60 cm afstand. Jeg har selv gode erfaringer med at sætte dem i gennemgravet jordknold. Skal peberroden være fin, frilægger man dem i juli og skærer siderødder og skud af dem. Så får man forretningsfine peberrod til november-december.

Peberrod bruges revet i mange kulinariske sammenhænge. Peberrod indeholder sennepsolier, der virker antibiotisk, hvor den udskilles – i slimhinder, i lunger og nyrer. Peberrod er også glimrende til at stimulere kredsløbet.

 

Hvidløg:

Har du en rest af spirede hvidløg, får du uden tvivl succes ved at sætte dem. Det er bedst om efteråret, men tidlig forår har også kunnet gøre det. De sættes med 10 cm afstand, og man kan straks se, om man er på vej til succes. Er løget frisk optrukket, kan næste hele løget bruges, og det smager pikant findelt i dressing eller salat. Når hvidløg knuses, dannes der allicin, som har en betændelses­bekæmpende effekt over for svampe og bakterier. Hvidløg styrker immunsystemet og er godt for blodkredsløbet og det dårlige kolesterol. Hvidløg indeholder også A-, B- og C- vitaminer samt mineraler.

Har du overskud af de friske hvidløg, hænges de til tørre og kan bruges løbende.

 

Pebermynte:

 Købes som plante og sættes et sted, hvor der er plads til, at den kan brede sig. Pebermynte formerer sig ved rodudløbere, så man kan lige pludselig også forære pebermynte væk. Pebermynte indeholder æteriske olier, med bl.a. mentol, og andre stoffer, der stimulerer fordøjelsessystemet, lever og galdeprocesser. Det virker beroligende på gæringsprocesser i tarmen og afslappende til at sove på. Frisk pebermynte bruges i salat og som te.

 

Oregano:

 Oregano, eller havemerian, som den også kaldes, fås som udplantningsplante. Selv har jeg en, der har klaret sig i over 25 år og givet utallige aflæggere. Oregano bruges som krydderurt eller lægeplante. Der er en sammensat æterisk olie i oregano sammen med carvacol og thymol, der giver en antimikrobiel aktivitet mod infektion i luftveje, hals og fordøjelsen mm. Der er en antioxidanteffekt.

Evt. overskud af oregano kan tørres før blomstringen i august.

Selv bruger vi den friske oregano i hjemmelavet pizza, lasagne, flutes mm. Bland f.eks. 50 pct. frisk oregano, 25 pct. salvie og 25 pct. rosmarin. Finhak det med en kniv og brug det som pizzablandings-krydderi.

 

Sundhed fra krydderurter hele året: Krydderurternes effekt på sundheden er også opdaget af mange producenter af kosttilskud, så hvis du ikke selv har en velassorteret krydderhave, eller den ligger uvirksom af vintere, kan du stadig nyde virkninger i kapsel- eller tabletform. 

Tilskuddene er også ideelle til rejsebrug eller til at smugle lidt grøn sundhed i de mænd, hvor det bare skal gå lidt hurtigt.

Life Spice indeholder 31 historiske urter, krydderurter og rodfrugter som artiskok, brændenælde, morgenfrue, rosmarin, timian, agerpadderok, havrehalm, hyben, hvidløg, ingefærrod, bukkehornsfrø, basilikum, lindeblomst, peberrod, persillerod, gul snerre, lakridsrod, løvetand, kamilleblomst, mynte, hyldeblomst, cikorierod, paprika, hjertensfryd, merian, alm. katost, dild, burrerod, sort peber, brøndkarse og løvstikke. anbefalet dosis er 1-3 for voksne. Produktet er kendt for at styrke hele kroppen og give energi. Bruges også med god effekt til dyr.  

Vitaminpillen Longo Vital indeholder naturmidler som paprika, rosmarin, pebermynte, rølikeblomst, græskarkerner og hvidtjørnsblade og – blomst. Anbefalet daglig dosis er 1 til 3 for voksne til morgenmaden. Opdagelsen af den positive sammensætning blev gjort af professor Flemming Nørgaard, og Longo Vital er kendt for at styrke immunforsvaret og give mere energi. 

Andante er et 100 pct. naturligt plante baseret antioxidant-præparat af origanum vulgare. Beskytter kroppen mod skadelig virkning af frie radikaler. Stress, røg alkohol og forkert kost kan betyde forhøjede mængder af frie radikaler i kosten. Produktet er undersøgt for antioxidant-virkningen i forhold til vitaminer, og her er Andante langt bedre. Daglig dosis 1 tabl. morgen og aften. 

CellSikker antioxidant består af en række planter med phytonæringsstoffer, som kroppen kan bruge som antioxidanter, til udrensning og med bakteriedræbende virkning. Indeholder timian, oregano, ingefær, rosmarin, salvie, paprika, grøn te, schizandra-ekstrat, acerola, citronskal, marietidsel, vindruekerneekstrat (aktivin) og hvidtjørn. Produktet er i kapsler, der kan åbnes og f.eks. puttes i en ekstra styrkende smoothie. Anbefaler dosis: 1-6 kapsler pr. dag. 

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*