Det rene drikkevand … eller forurenet?

Af: Anette Harbech Olesen, Forfatter og blogger på madforlivet.com

Foto: Scanpix/Iris

De fleste danskere er vokset op med, at vi bare kan tænde for hanen – og vupti: Så er der friskt og rent drikkevand. Vi tænker ikke meget over det – nok mest når vi er i udlandet og skal bøvle med vand på flaske. Men det er faktisk op over, at vi begynder at reagere, hvis vi ikke skal miste vores rene postevand.

Muligvis er du fortsat af den overbevisning, at det danske drikkevand er rent, sundt og godt at drikke. Desværre er virkeligheden den, at vores engang så rene, sunde og gode drikkevand i dag er forurenet af pesticider. Miljøstyrelsen har slået alarm, for der er i de seneste år fundet adskillige pesticidrester og nedbrydnings-produkter i det danske drikkevand, og desværre i alt for høje niveauer.

En nylig kortlægning af vores vandforsyning i Danmark har med stor tydelighed vist, at vi har et problem, og et problem, der kun bliver større og større i de kommende år. Mange af landets vandværker har allerede i dag for høje niveauer af pesticider og nedbrydnings-produkter i vandet, men endnu flere toksiske stoffer, herunder det potentielt kræftfremkaldende stof glyphosat, der stammer fra ukrudtsmidlet Roundup, er på vej ned igennem jordlagene og forventes at ramme drikkevandet om få år. Nogle steder findes det allerede i grundvandet.

Mangelfulde analyser af drikkevand

Danske vandværker undersøger rutinemæssigt kun for en brøkdel af de forskellige kemiske stoffer, der potentielt kan forekomme i drikkevandet. Nogle små, private vandværker tester måske kun for ni-ti forskellige stoffer, mellemstore vandværker for måske 22-33, andre store vandværker for flere. Generelt kan dog siges, at der ikke rutinemæssigt testes for samtlige mulige kemiske stoffer.

Men det slår ikke fejl, at hver gang, der undersøges for andre pesticider eller kemiske stoffer end dem på vandværkernes lister, så er forekomsten i drikkevandet ofte tårnhøj.

Sådan var det også, da der ekstraordinært blev undersøgt for sprøjtemidlet desphenyl-chloridazon. Chloridazon har været anvendt som ukrudtsmiddel i Danmark fra 1964 til 1996, hvorefter det blev forbudt. Det nedbrydes meget langsomt og er nu fundet i høje koncentrationer i drikkevandet hos foreløbig 327 danske vandværker.

Hvad vi ikke ved …

Det er dog langtfra alle vandværker, der siden disse opdagelser, har sørget for at teste for stoffet. Der måles nemlig ikke rutinemæssigt for chloridazon, der derfor ryger direkte ud i drikkevandet til alle os intetanende forbrugere. Og desværre i særdeles høje koncentrationer, idet målinger har vist koncentrationer op til 90 gange højere end de tilladte værdier.

Eksempelvis har Nordfyns Vandværk fået dispensation til at sende vand ud til forbrugerne med niveauer, der er 44 gange højere end grænseværdien af Desphenyl-Chloridazon i det næste halvandet år. Den seneste måling fra værket viser, at vandet i hanerne hos nordfynske beboere er 35 gange over grænseværdien.

Den mest omfattende forurening findes p.t. i Guldborgsund, og den skønnes at være mere end 100 gange højere end den tilladte grænseværdi.

Stoffet er såmænd også “kun” hormonforstyrrende, hæmmer børns fysiske og mentale udvikling og er mistænkt for at kunne virke kræftfremkaldende.

Cirka 100 vandboringer om året lukkes

Vi hører ikke så meget om det, men vandværkerne har måttet lukke cirka 100 boringer om året i de seneste mange år på grund af massiv forurening. Problemet accelererer hastigt, men endnu værre er det, at drikkevandet ikke tilnærmelsesvist analyseres for alle de toksiske stoffer, som i dag er mulige forurenere af vores postevand.

De steder, hvor der konstateres for høje niveauer af pesticider og nedbrydnings-produkter i vandet, fortynder man sig ofte ud af problemet. Det skønnes, at der nu er pesticidrester i 43 pct. af vores grundvand, og derfor bliver det sværere og sværere for vandværkerne at finde rent vand at fortynde med. Ingen kender dog det fulde omfang af problemet, for de nødvendige målinger foretages ikke.

I mange boringer kan pesticid-indholdet – for de få pesticider, der måles for – godt være under “grænseværdien”, men alligevel gøre skade, fordi pesticiderne befinder sig i en nedbrydningsproces, der skaber nye kemiske forbindelser. Disse nye forbindelser er forskerne først for nylig blevet opmærksomme på.

Miljøstyrelsen har, på baggrund af en kortlægning fra Kommunen.dk, valgt at indkalde landets vandværker til krisemøde. Miljøstyrelsen ser med stor alvor på hele denne situation, som af flere kaldes en bombe under den danske vandforsyning.

Nitrat i drikkevandet

Ny dansk forskning slog for nylig fast, at nitrat i drikkevandet kan give kræft. Nitrat eller kvælstof, der anvendes i landbruget som gødning, ender i stor stil i grundvandet ligesom pesticiderne. Over halvdelen af landbrugets forbrug af nitrat ender i miljøet og i grundvandet. Og selv beskedne niveauer af nitrat eller kvælstof i grundvandet kan give kræft, viste forskningsresultaterne.

EU’s grænse for nitrat i drikkevand ligger på 50 milligram pr. liter. Er niveauerne højere end 100 milligram pr. liter, så har det hidtil været betegnet som sundhedsskadeligt. Disse grænseværdier rykker den nye forskning ved, for undersøgelsen viser, at niveauer helt ned til 3,87 mg pr. liter eller lavere øger risikoen for tarmkræft.

Mange danske boringer har i dag niveauer, der ligger over 50 milligram pr. liter.

Med dette studie er der sat fornyet fokus på kvaliteten af det danske postevand. Den danske drikkevandskvalitet er i den grad under pres, jeg vil næsten sige, at udsagnet om, at vi har verdens reneste drikkevand, må betegnes som helt og aldeles stendødt.

Det er komplet uforståeligt, at der ikke sættes ind med alle kræfter fra Miljøministeriets side for at få rettet op på kvaliteten af det vand, som vi alle sammen er så afhængige af hver dag.

Miljøforsker: Pesticider i drikkevand kan gøre os syge

Danmarks miljøforsker nummer et, Phillipe Grandjean, professor i miljømedicin på Syddansk Universitet, mener, at situationen skal tages dybt alvorligt. Forurenet drikkevand kan gøre os syge, og desuden kan en øget påvirkning fra en lang række toksiske stoffer samtidig fremkalde den såkaldte cocktaileffekt, hvor et stofs negative sundhedsmæssige effekt mangedobles på grund af tilstedeværelsen af andre toksiske stoffer.

Udfordringerne står således i kø for de danske vandværker:

Landbrugets brug af pesticider, kvælstof og svampemidler har forurenet vores dyrebare grundvand, og vi eksponeres i dag alle sammen potentielt for disse toksiske stoffer.

Forureningen har også ført til stigende resistensproblemer, og stoffet chloridazon mistænkes for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende, men også resistensskabende.

Og så den seneste forskning, der viser, at selv ganske små koncentrationer af nitrat kan øge risikoen for tyktarmskræft.

Hvor længe kan vi drikke vandet?

Situationen er alvorlig, og kræver omgående politisk indgriben. Det, vi har brug for, er en holdbar og langsigtet løsning, der kan rense og sikre rent drikkevand til alle os danskere. Som situationen er nu, er forureningen af vores postevand en tikkende bombe under folkesundheden i Danmark.

Vi kan kun håbe på, at danske vandværker nu forhåbentlig pålægges rutinemæssigt at måle for alle muligt forekommende pesticider og nedbrydnings-produkter, som der i dag ikke måles for. Desværre viser historien, at niveauerne ofte er irriterende høje, hver gang der ekstraordinært måles. Muligvis vil konklusionen være den værst tænkelige; at vi ikke kan drikke vandet, som det er. Derfor trænger der i den grad til en overordnet og fremsynet politisk indsats på dette område, og det haster.

Jeg tilhører den generation, der kan huske, at politikere og eksperter forsikrede os om, at pesticider aldrig ville kunne trænge igennem jordlagene og nå ned til grundvandet. Det er sket nu, og vi har miseren.

Få styr på dit drikkevand

Det, vi kan gøre, er at gå på nettet og tjekke vores drikkevandskvalitet. Men der er ikke meget at hente, når der findes tusindvis af pesticidrester og nedbrydnings-produkter, som der ikke rutinemæssigt måles for, for slet ikke at nævne, at der i grænseværdierne ikke er taget højde for den såkaldte cocktaileffekt.

Cocktaileffekten er et udtryk for den effekt, der kan ses, når flere forskellige kemiske stoffer er tilstede samtidig. Det kan potentielt øge den sundhedsskadelige virkning af et enkelt stof med op til hundrede gange.

Vi er afhængige af rent drikkevand, og vi er afhængige af, at de ansvarlige myndigheder er troværdige, for det er vores og vores efterkommeres sundhed, der afhænger af, at vi kan stole på dem, der har ansvaret for grundvand og drikkevand i Danmark.

Grundvandet tilhører os allesammen, men desværre har vi ikke formået at passe godt nok på det, og måske har vi været naive. Som det er nu, så indtager vi danskere dagligt et par liter vand hver dag, som vi tror er sundt, men som måske kan vise sig at være lige det modsatte. Vi må derfor forlange, at der sættes fokus på vi danskeres sundhed. Vi må insistere på, at vores ansvarlige minister arbejder målrettet henimod en rensning af det danske drikkevand, for det er nødvendigt.

Rens dit eget vand

Indtil de ansvarlige tager reelt ansvar og handler, så kan du træffe din beslutning. Jeg har truffet min og valgt at investere i en vandrensemaskine, der netop renser vandet ved hjælp af kulfiltre, der udskiftes en gang om året. Det er enkelt og effektivt. Du kan også anvende kulstænger, de er billigere, men jeg har valgt rensemaskinen, fordi den er mere effektiv, fjerner mere og er let at anvende i hverdagen. Der findes mange forskellige vandrensemaskiner på markedet, det kan du tjekke ud, ligesom jeg gjorde.

Der er kun os til at tage vare om vores sundhed og helbred, og til at tage hånd om udfordringer som disse. Det kræver en indsats at få skabt ideelle forhold for vores drikkevand, men hver eneste velovervejede handling tæller.

 

Kilder: Kommunen.dkhttps://www.kommunen.dk/artikel/pesticid-problem-det-ligner-en-regulaer-katestrofe-for-vandforsyningenhttps://www.emu.dk/sites/default/files/BAM.pdf

 


 

Chloridazon

Stoffet Desphenyl-Chloridazon er et nedbrydningsprodukt fra svampegiften Chloridazon.

Det er et ukrudtsmiddel, der har været anvendt til blandt andet roer, rødbeder og løg frem til 1996, hvor det blev forbudt. Stoffet er nu fundet i vores drikkevand.

 


 

Nitrat bliver til nitrit

Nitrat udledes af landbruget, og meget af det ender i grundvandet.

Nitrat tilsættes også mange fødevarer, pålæg, pølser og røgede produkter. Det omdannes i tarmen til nitrit eller nitrosaminer, der er kræftfremkaldende.

Det kan efter min mening betale sig at begrænse indtaget. Danske økologisk producerede pølser og pålægsprodukter er ikke tilsat nitrat, selvom det er tilladt i udenlandsk økologisk producerede pølser etc.

 


 

Det livsvigtige vand

Der er meget vi kan undvære og erstatte i denne verden, men vand er ikke en af dem!

Uanset hvilken fødevare, vi taler om, er der brugt vand i produktionen. Og hver eneste dag kræver vores krop et par liter væske.

Rent vand er langt den bedste måde at hydrere vores krop på. Det hjælper os med at rense ud på daglig basis – fra fordøjelsen og ud i huden.

Dehydrering vil selv i mindre skala kunne have alvorlige konsekvenser for vores sundhed, da rigtig mange funktioner i kroppen er afhængig af, at vi får væske nok.

Hovedpine, tørre læber og forstoppelse kan være tegn på, at du ikke får den mængde vand, du har behov for.

Med alderen mister mange lidt af tørstfornemmelsen – det er derfor rigtig vigtigt for ældre at være bevidste om at få vand løbende gennem dagen.

 


 

Vandrensning derhjemme

Jeg har måttet konstatere, at det vand, som jeg modtager, ikke er af ypperste kvalitet. For uden bekymring at kunne drikke rent hver dag, har jeg afprøvet en række forskellige vandrensere, og ud fra resultaterne, har jeg besluttet mig for to former for vandrensning;

1. En vandrensemaskine, som dem de anvender i Japan. Den renser og omformer almindeligt postevand til ioniseret basisk vand. Kort fortalt, så renses vandet gennem naturlige rensefiltre, og maskinen skiller vandet, og deler det i 2 slanger – en basisk og en syrlig.

Det basiske drikkevand bevarer vigtige mineraler og mindsker størrelsen af vandmolekylerne via elektrolyse. Det betyder, at vandet er renere, og at vandmolekylerne bedre kan optages af kroppens celler. Med en pH-værdi på 8-10 mindskes oversyring, og kroppen hjælpes til en optimal pH-balance.

Du kan indstille vandrensemaskinen til den ønskede pH-værdi, afhængigt af om du skal bruge vandet til tilberedning af grønsager, te eller kaffe eller til at drikke. Der er en udførlig vejledning med apparatet.

Vær opmærksom på, at vandrensemaskiner tilbydes til meget forskellige priser i Danmark.

2. Kulstænger, som også anvender til at rense vandet med. De er fortrinlige, skal kun koges cirka hver 14 dag, skylles, og så er de klar til at blive anvendt igen.

En stor kulstang renser en liter vand i løbet af 6 timer, hvilket til mit forbrug nødvendiggør maskinen også. Jeg synes dog, at kulstænger er både dekorative og effektive.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*