Dialog om alternativ kræftbehandling på sygehusene

Af: Freja Fredsted Dumont

Foto: Adobe Stockphoto

Forskning viser, at mange kræftpatienter er interesserede i alternativ behandling, men at de mangler viden om, hvordan det kan hjælpe dem samt støtte i det fra lægerne og sygeplejerkerne . Men nu åbner lægerne op for dialogen om alternative metoder.

Flere danske kræftpatienter ønsker alternativ behandling, men for de sygdomsramte kan det være uoverskueligt at finde ud af, hvad de forskellige alternative metoder kan tilbyde.

Derfor har man på tre kræftafdelinger nu åbnet op for dialogen om, hvilke alternative behandlinger, der har en dokumenteret effekt, og som patienten dermed kan få en henvisning til igennem lægen.

Alternativ behandling – med forbehold

– Patienterne opfatter lægen som hovedaktøren i deres behandling – også selvom de går til alternative behandlere, så er lægen i patienternes øjne stadigvæk den, der ved mest om behandlingen, siger Helle Johannessen, Professor på SDU og leder af forskningsprojektet til dr.dk.

Selvom alternative metoder ikke kan slå kræften ihjel, har rigtig mange patienter glæde af alternativ behandling – enten for at lindre bivirkninger eller som hjælp mod de psykiske følger af den livstruende sygdom, de har.

Derfor lavede en gruppe forskere på SDU forsøget, hvor de på tre kræftafdelinger indførte dialog og rådgivning om alternativ behandling .

Som udgangspunkt for en samtale om alternativ behandling benytter sundhedspersonalet hjemmesiden her til opslagsværk, og det hjælper dem til at formidle informationer om alternativ behandling til patienterne.

Kræftens Bekæmpelse støtter op om dialogen

Ifølge Kræftens Bekæmpelse er det ærgerligt, hvis sundhedspersonalet ikke tager dialogen med patienterne – for det ér noget, som rigtig mange efterspørger, og det kan gøre stor gavn på flere måder, hvis man tager en åben snak om de alternative metoder.

Ifølge Bo Andreasen Rix, der er chef for dokumentation og udvikling i patientstøtten i Kræftens Bekæmpelse, er det vigtigt med dialogen, fordi nogle alternative behandlingsmetoder kan påvirke den behandling, patienten får på sygehuset.

– Men det er også vigtigt med en forventningsafstemning, så patienten får realistiske forventninger til, hvad den alternative behandling kan, siger Bo Andreasen Rix til dr.dk.

 

Kilde: dr.dk

 

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*