Dyrefoder og kosttilskud til vores bedste venner

Dyrevenner har vidst det hele tiden, og i de senere år er det bekræftet af videnskaben: Dyr beriger vores liv. Med en vis ret kan dyrene betegnes som vores bedste venner. Og vores bedste venner skal da have det bedste.

Noget af det bedste, man kan gøre for at optimere sundheden for sine kæledyr, er at give dem noget godt mad, siger dyrlæge Annette Agerholm, der driver dyreklinik i Fredensborg.

– Altså, man skulle tro det var løgn, men man kan simpelthen se det i det øjeblik, katten eller hunden kommer ind på klinikken, om dyret bliver fodret godt.

– Jeg ved godt, at mange tror, at når dyrlæger sælger hunde- og kattefoder, er det bare for at skaffe sig en ekstra indtjening. Sådan forholder det sig bestemt ikke. Der ligger utrolig megen seriøs forskning bag, og der er himmelvid forskel på, om folk køber et godt foder til deres hund eller kat, eller de ikke gør. Man kan se det på pelsen, hvor flot og blank den er, når dyret får et godt foder. Og det er jo ikke kun på pelsen, det afspejles. Det kan mærkes på hele dyrets væremåde.

Dyrefoder som medicin

– Der er det spøjse ved det, at vi som dyrlæger kan bruge foderet som medicin, hvad man jo kun i begrænset omfang kan gøre i menneskeverdenen, fordi vores kultur er så tæt forbundet med det at spise, fortsætter Annette Agerholm.

– Vi har diæter til at opløse blæresten hos en kat, eller forhindre at det bliver dannet, og hjertediæter til hunde med dårligt hjerte, så man ikke behøver at tænke på diverse mineralbalancer. Det er medicinske fodertyper, vi i mange tilfælde har.

– Og det tror jeg ikke, folk altid tænker på. For os mennesker er foder vel bare foder, noget det er hyggeligt og godt at spise. Men for dyrenes ved kommende kan man faktisk helbrede dem via deres foder.

Annette Agerholm kan godt forstå, at markedet for dyrefoder kan forekomme som noget af en jungle.

– Det kan være svært. hvis man kigger på varedeklarationen på emballagen, så kan der f.eks. stå, at foderet indeholder 28 procent kyllingeprotein. det kan der stå både på noget godt og noget dårligt foder. der står bare ikke, hvilken type protein der er tale om, eller om det er biologisk tilgængeligt protein for den dyreart. Altså om det er reelt kød, eller det stammer fra f.eks. kværnede kogte fjer, som ikke er særlig biologisk anvendeligt. Hvis det derimod stammer fra almindeligt kyllingekød, så kan man bedre anvende det. Men kigger man på deklarationen, kan der stadig stå det samme.

Kæledyrenes positive virkning

Ikke meget er mere beroligende end at have en kælen, spindende kat på skødet. Det har vi altid følt og vidst. Nu er det videnskabeligt bevist, at folke troen havde ret på dette punkt. En australsk undersøgelse af 5.000 tilfældige personer viste, at ejere af kæledyr (kat eller hund) havde lavere blodtryk og lavere kolesterol i blodet end gennemsnittet.

Hundeejerne motionerede mere end gennemsnittet. Alt i alt er den lykkelige ejer af et kæledyr mindre udsat for hjerte-karsygdomme end andre, konkluderer undersøgelsen.

Trives dit dyr med sit dyrefoder? Se på dyret!

Hvordan skal man så skelne mellem godt og skidt? Annette Agerholm anbefaler en enkel metode: når man er ude for at lufte sin hund, skal man lægge mærke til den mængde høm-hømmer, hunden afleverer. Jo større bunke, des dårligere foder har hunden fået. så har den fået en masse fyldstof, men ikke megen regulær næring. hvis man skifter til et godt foder, skal der ikke samles helt så mange høm-hømmer op. Og så skal man simpelt hen se på dyret og lægge mærke til, hvor blank og lækker pelsen bliver.

– Hvis du køber dit foder hos en dyrlæge, får du altid et kvalitetsfoder, siger Annette Agerholm, der ikke selv kunne drømme om at købe dyrefoder i supermarkedet, selvom hun indrømmer, at man også kan købe kvalitetsfoder andre steder. Det gælder både for hunde- og kattemad.

– Nogle giver deres katte vådfoder hele tiden, altså dåsemad, og det kan de godt lide, fordi det dufter – men kattene får med tiden dårlige tænder af det. De har bedre af at få noget, der knaser og renser deres tænder. En kat, der spiser en del mus, knaser også musene og får på den måde en god tandpleje. Men en indekat, der bare lever af vådfoder, får desværre tit dårlige tænder. Den får ikke renset dem tilstrækkeligt med det foder, der knaser.

Kæledyr og livskvalitet

– Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at folk, der har kæledyr, også har en større livskvalitet. Dels giver det noget at have kontakten til sin hund og kat, og dels giver det en større berøringsflade med andre, der også har en hund eller kat. Annette husker, at en tandlæge engang for nogle år siden var inde på, at hvis patienten havde en sød kat på skødet, når han sad i tandlægestolen, så var skrækken måske ikke så stor.

– Jeg ved ikke, hvordan det nogen sinde gik med det arrangement. Det skulle også være en usædvanlig kat, der ville ligge sådan hele dagen og blive snakket med!

– Men jeg kan da godt selv synes, at det f.eks. på plejehjem ville være rigtig, rigtig fantastisk, hvis man havde mulighed for at kunne have dyr med. Når man står og ikke kan klare sig selv længere, er det da også en utrolig sorg, hvis man er nødt til at skille sig af med sit kæledyr, fordi der er så få plejehjem, hvor man har mulighed for at have sit dyr med. Jo ældre man bliver, des mere ensom bliver man som regel, i takt med at ens venner og familie falder væk. Når den tid kommer for mig, skulle jeg gerne et sted hen, hvor jeg kunne have nogle af mine dyr med.

– Inden man anskaffer et kæledyr, skal man tage i betragtning, hvilke muligheder man kan give det. Kæledyr kan jo være mange ting. Man kan godt have kæledyr, selv om man bor under små forhold. Jeg har set folk, der bor i en toværelses lejlighed, have marsvin. Det er et dyr, der er rigtig meget respons i, det giver rigtig meget i forhold til, hvor lille det er. Marsvin er meget søde, siger Annette Agerholm.

– Langt de fleste vil være i stand til at have et dyr at passe, hvis de har omsorg for det. Så kan man bo næsten, hvor det skal være. Jeg tænker tit på det, når jeg ser en af landevejens riddere, som kommer med sin hund. Man kan se, at de hunde har det godt, de er søde og venlige og har lært at omgås folk. Også selv om de måske sover lige så meget under åben himmel som deres ejer, men de har et godt hundeliv.

Naturmedicin og kosttilskud til dyr

Annette Agerholm har gode erfaringer med naturmedicin til dyr. Det gælder især kosttilskuddet Life Spice Vital.

– Det er jo ikke sådan, at jeg tror, det er de vise sten og et universalmiddel mod cancer, men jeg har brugt det i nogle tilfælde af tumorer, hvor det har været eminent.

– Det har i alle tilfælde været på hunde, og det har fået svulsterne til at forsvinde, blive mindre eller forsinke yderligere vækst. Der var én, der flere gange var opereret for en svulst i munden, men svulsten blev ved at komme igen. Så gav jeg den Life Spice og sagde: ”nu må vi se, der kan ikke opereres flere gange!”, da var svulsten så stor som en golfkugle. der gik et par måneder – og svulsten var væk.

Annette bruger samme dosis Life Spice til dyr som til mennesker og samme produkt som til mennesker. Hun har en teori om, at det kan være med til at hjælpe dyrets krop til at genkende og eliminere de skadelige tumorceller. Hun er sikker på at ville bruge det, hvis hun selv skulle få cancer.

– Jeg siger altid: køb det! det kan under ingen omstændigheder skade, men der er en vis sandsynlighed for, at det kan hjælpe!

På dyreklinikken i Fredensborg, hvor jeg arbejder, beskæftiger vi os også med andre alternative behandlingsmetoder, idet vi også anvender akupunktur, osteopati og homøopati.

– Jeg synes, at man får en speciel dimension ind i sit liv ved at holde dyr. Dyr kan selvfølgelig ikke erstatte menneskeligt samvær, men giver alligevel en masse fordele og livskvalitet til gengæld for de omkostninger, der er ved at have dyr. Børn, der er vokset op med dyr omkring sig, får større empati, større forståelse for deres omverden. Det er helt klart min holdning, slutter Annette Agerholm.

Husk ormekuren

Især for katte, der går ude og fanger mus og fugle, er det væsentligt for helbredstilstanden, at de får ormebehandling. Katte er udsat for ormesmitte hele tiden.

– Når du giver dem en ormekur, bliver de også af-ormet. Der er ikke store resistensproblemer med de ormemidler, vi har. Men der går ikke mange dage, så starter der en ny cyklus, siger Annette Agerholm.

Hun er lidt ked af, at man har gjort det receptpligtigt at få fat i ormemiddel til sin kat. Det kan bevirke, at en del katte ikke får den ormebehandling, som de burde have. Selv om årsagen selvfølgelig er, at man fra myndighedernes side vil have en vis indsigt i, hvad der havner af ormemidler ude i naturen.

Katten skal gerne have en ormekur mindst hvert halve år.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*