Er der forskel på drikkevand?

Af: Freja Fredsted Dumont

Foto: Adobe Stock

Det korte svar er ja. For drikkevand findes i flere former, der hovedsagligt kan opdeles i basisk og surt vand.
 Du har sikkert hørt om de basiske vandtyper såsom alkalisk vand, ioniseret vand, hydrogenvand, sundt vand, elektrolysevand, molekylært vand m.fl.

Men findes der videnskabeligt belæg for helbredende effekter af at drikke dette helbredende drikkevand?

Der er publiceret forskningsstudier, hvor man har sammenlignet effekten af at drikke basisk vand ift. almindeligt postevand eller kildevand. Og der er rent faktisk nogle gode helbredsmæssige virkninger ved brug af det basiske vand.

Videnskabelige forsøg med drikkevand

I et forsøg lod man forsøgspersoner med irritabel tyktarm drikke enten basisk vand (pH=9.5) eller almindeligt vand i to uger. Efter de to uger var symptomerne på irritabel tyktarm (oppustethed, smerter, diarré, forstoppelse m.fl.) reduceret hos 94 procent af dem, der drak basisk vand. Hos de øvrige deltagere på almindeligt vand, var symptomerne kun bedre hos 64,7 procent.

Effekten er også påvist blandt diabetikere, der ved at drikke to liter basisk vand dagligt i blot seks dage reducerede deres blodsukker signifikant i forhold til dem, der drak postevand.
 Og effekten på blodsukkeret vokser kun, hvis man fortsætter i flere måneder fremfor kun seks dage.

Der foreligger også en række detox-studier, som har vist gavnlige effekter i forbindelse med nyre- og leverskader. Blandt andet kan flere af de vanlige bivirkninger til dialyse reduceres, hvis dialysepatienter/nyrepatienter drikker basisk vand fremfor almindeligt vand.

Forbedrer sygdomstilstande

En af de vigtigste mekanismer ved basisk vand er dets antioxidative egenskaber, som betyder, at vandet potentielt set forventes at kunne medvirke til bedringer ved en lang række sygdomstilstande, idet de fleste sygdomme opstår på baggrund af oxidative skader; altså skader fra frie radikaler.

Det er netop disse frie radikaler, som angribes af det basiske vands antioxidante egenskaber. Ifølge forskningen, ser det sågar ud til, at det basiske drikkevand ikke kun virker som antioxidant i sig selv, idet vandet også medfører en øget aflæsning af de dele af DNA’et, der koder for antioxidante og antiinflammatoriske proteiner.

Det betyder, at kroppens samlede forsvar mod frie radikaler og deres skadelige virkninger bliver boostet ganske meget.

Erfaringerne fra brugere af sundt-vand deler, at det også har hjulpet på gigt, smerter i led og muskler, psoriasis, colitis ulcerosa, morbus crohn, o.m.a.

Jo renere og mere livgivende vand, vi anvender, desto bedre er kroppens og organernes mulighed altså for at bruge ressourcerne til livsvigtige funktioner. Men hvordan får du fat i en kilde til ”helsevandet” derhjemme? En af udbyderne er den danske virksomhed sundt-vand.com, som har 30 års erfaring indenfor vandkvalitetsforbedring, og de tilbyder sundt-vand-maskiner i forskellige prisklasser alt efter behov.

Kan vand reducere sportsskader?

Grundet denne effekt, har flere og flere topidrætsfolk fået øjnene op for basisk drikkevand, idet frie radikaler versus antioxidanter spiller en afgørende rolle i balancen mellem sportsskader versus restitutionsmuligheder.

Det gode er, at metoden er mild og uden bivirkninger – hvorfor en sund kostplan går fint i spænd med at drikke basisk vand. 
Desuden er det meget nemt og lækkert at drikke på grund af vandets lette, bløde og friske konsistens.

3 kommentarer

  • Niels Christensen siger:

    Jeg har mistanke om, at basisk vand fortynder mavesyren, hvilket forstyrrer fordøjelsen. Jeg havde selv en ioniseringsmaskine, men endte med at sælge den, for til sidst ville ingen i husstanden drikke det ioniserede, basiske vand. Måske er det OK, hvis man venter med at drikke det til et par timer efter et måltid.

  • Søren Jessen siger:

    I skriver at radiodoktoren er en af landets anerkendte eksperter. Så vidt jeg husker blev han fyret af radioen på grund af uduelighed.

  • Peter Larsen siger:

    Carsten Vagn Hansen (Radiodoktoren) stoppede i programmet “Spørg om sundhed” med udgangen af 2003. På dette tidspunkt havde programmet 600-800.000 lyttere pr. uge. DR ønskede ganske enkelt at ændre programmet i forsøget på at opnå en yngre lytterskare.

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *