Er en lægeerklæring mod mælk nødvendig?

Jeg er i vildrede angående mit barnebarn på et år. Hun har væske og er rød i ørerne, så nu foreslår lægen dræn.

Min datter har taget alt mælk i kosten væk, men har et problem med mælken i vuggestuen. Så jeg vil gerne høre, om hun skal have en lægeerklæring for at udelukke mælk fra datterens kost, mens hun er i vuggestue?

Forældrene vil gerne undgå dræn og har fået en måned til at bedre datterens ører. Hun vågner mange gange om natten (siden fødslen) og er lidt lille og bleg, men spiser godt.

Mvh mormor

 


 

Jeg kan godt forstå din bekymring for dit barnebarn. Det er aldrig rart at være vidne til, at de små børn ikke trives. Og det er godt tænkt, at I skal have vuggestuen med i samarbejdet omkring kostændringer. Ellers kan det være svært at få en effekt.

Det er forskelligt fra kommune til kommune – og fra institution til institution, om der skal lægeerklæring til for at få special kost. Så det bedste I kan gøre, er at snakke med personalet i vuggestuen. Prøv at høre dem, om I i en periode kan samarbejde omkring en mælkefri diæt. Hvis det ikke er muligt uden en lægeerklæring, så har I mulighed for at opsøge en privatpraktiserende læge, der arbejder med naturlige midler og tage en snak om en lægeerklæring der. Vær opmærksom på, at I selv skal betale konsultationen.

Jeg vil også lige tilføje, at det er vigtigt ikke kun at tænke på, hvad der skal fjernes fra dit barnebarn (f.eks. mælk), men også hvad der skal tilføjes for, at kroppen og immunforsvaret kan komme i balance.

Sund kost, en god kvalitets-vitaminpille, 25 mcg D-vitamin, mælkesyrebakterier og evt. en god fiskeolie er vigtigt for at bygge kroppen og immunforsvaret op.

Læs gerne min bog: Naturligt Sunde Børn, hvis I vil have en dybdegående viden om dit barnebarns immunforsvar, og hvordan I styrker det.

De bedste hilsner

Anette Straadt, sundhedsplejerske

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*