Får du vitaminer og mineraler nok via maden?

A: Anette Harbech Olesen, forfatter og blogger på www.madforlivet.com / Foto: Scanpix/Iris

Er det muligt at spise sig til tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler via en almindelig dansk kost? Det påstås, men i princippet er det et ganske interessant spørgsmål, da vi så er nødt til at kortlægge, hvad denne kost består af og tage individuelle behov in mente.

Når det udtales, at vi får de næringsstoffer, vi har behov for gennem en almindelig dansk kost, er vi først og fremmest nødt til at se på, hvad det så er – og er der dokumentation bag en betegnelse som ”tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler”? Og hvordan beregnes dine individuelle behov? Lad os se nærmere på disse spørgsmål:

1) Hvad består en almindelig dansk kost af?

Fødevarestyrelsen skriver således på deres hjemmeside: ”Fødevareinstituttet undersøger, hvad danskerne spiser, altså deres kostvaner. Disse undersøgelser viser, at de fleste af os får dækket vores behov for vitaminer og mineraler gennem den almindelige kost.”

Jævnfør samme Fødevarestyrelses opgørelser stammer cirka tre fjerdedele af en gennemsnitdanskers kalorieindtag fra hvede, rug, kartofler, mælkeprodukter, kød, kødpålæg og sukker.

Vi danskere hører til blandt de mest kødspisende og mælkedrikkende nationer i verden, og vi har lært at kødpålæg på rugbrød er sundt, og at mælk giver stærke knogler.

Indeholder den mad nok?

Ovenstående kan således betegnes som en ”almindelig dansk kost”, givetvis suppleret af lidt fedt og nogle hundrede gram grønt. Om en sådan dagskost kan tilføre os tilstrækkeligt med næringsstoffer i form af livsvigtige vitaminer, mineraler og sporstoffer med mere, vil jeg derfor tillade mig at sætte et gedigent spørgsmålstegn ved.

Vores indtag af uforarbejdede, næringsrige råvarer og grønsager ser nemlig ud til at være særdeles mangelfuldt, hvis man skal henholde sig til Fødevarestyrelsens opgørelse.

Vi spiser generelt alt for mange næringsdrænede, konventionelle og forarbejdede fødevarer og alt for få næringsrige og uforarbejdede grønsager. Samtidig hermed, er der også sket et markant fald i disse afgrøders indhold af mikronæringsstoffer.

Mindre næring i afgrøderne

Spiser du konventionelle rødbeder, gulerødder, løg og grønkål med mere, så indeholder disse afgrøder markant færre vitaminer og mineraler end tilsvarende afgrøder gjorde for cirka 50 år siden. Det viser flere studier, blandt andet foretaget af Donald Davis og hans team af forskere fra University of Texas (UT).

Deres resultater blev offentliggjort i Journal of the American College of Nutrition, og de viste et markant fald i indholdet af vitaminer og mineraler i en række grønsager. Forskerne anvendte data fra USAs Department of Agriculture, og sammenlignede næringsstofindholdet i 43 forskellige slags grønsager og frugter i 1950 med næringsstof-indholdet i samme type grønsager og frugter i 1999.

Resultatet står lysende klart: Der er sket betydelige fald, helt op til 38 pct., i indholdet af vitale mikronæringsstoffer i konventionelle afgrøder igennem de seneste 50 år.

Vores hjemlige Fødevarestyrelse fastholder, trods den solide udenlandske dokumentation, at der ikke er sket et fald i næringsstofindholdet i vores afgrøder.

De underbygger dette med undersøgelser og målinger af fødevarer, foretaget af DTU, der sammenligner næringsstofindholdet i konventionelle afgrøder, dyrket for 20 år siden, med indholdet i konventionelle afgrøder, dyrket i dag.

Disse sammenligninger viser ikke nogen væsentlig forskel. Det duer bare desværre ikke at sammenligne allerede næringsstofudpinte afgrøder med andre næringsstofudpinte afgrøder.

Økologi minder mere om gamle dage

Faldet i afgrødernes indhold af vitaminer og mineraler er sket over en periode på 50-80 år. Dengang eksisterede begreberne økologisk og konventionelt landbrug ganske enkelt ikke. Alle afgrøder kunne dengang betegnes som økologiske. Daværende afgrøder var, ligesom økologiske afgrøder er i dag, særdeles rige på mikronæringsstoffer.

Med det konventionelle landbrugs indtog, med intensiv dyrkning af jorden og anvendelse af sprøjtemidler etc., er der sket en betydelig forringelse af næringsstofindholdet og en samtidig forøgelse af sprøjtemiddelrester og anden kemi i vores fødevarer.

Ønsker man således helhjertet og sagligt at vejlede den danske befolkning indenfor dette område, så må man nødvendigvis måle forskellene i indholdet af mikronæringsstoffer i økologiske kontra konventionelle afgrøder. Næringsstofindholdet i økologiske afgrøder er ikke overraskende langt højere end i konventionelle afgrøder.

Man kan på denne baggrund med rette spørge, om Fødevarestyrelsens udsagn om, at en ”almindelig dansk kost”, som beskrevet ovenfor, reelt dækker vores behov for vitaminer og mineraler.

Kunne man i stedet forestille sig, at den nutidige kvalitet, dyrkning og forarbejdning af vores afgrøder, i stedet giver næringsdrænede fødevarer, der vil kunne afføde mangel på vitale næringsstoffer og dermed potentielt øge risikoen for udvikling af en række sygdomme?

2) Hvad dækker betegnelsen ”tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler” over?

Når Fødevarestyrelsen henviser til ”tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler” sker det med reference til ADT, der står for anbefalet daglig tilførsel.

Jeg har igennem flere år forsøgt at få adgang til den videnskabelige dokumentation, som jeg formodede lå bag udarbejdelsen af disse værdier, men fik kun vage svar som, at “ADT er EU-baserede fiktive referenceværdier”, eller ” ADT er baseret på et skøn over, hvad man skal have af næringsstoffer for ikke at få mangelsygdomme”, eller ”ADT er EU baserede vurderinger, der tjener som referenceværdier for mærkning”.

Det var ikke muligt for mig at få en eneste reference eller henvisning til et stykke forskning, og slet ikke til en forskningsdatabase, der kunne vise mig, hvad der har dannet grundlag for de anbefalinger, som millioner af mennesker skal leve med konsekvenserne af hver dag.

ADT er således baseret på baggrund af skøn sat i relation til, hvilke gennemsnitlige minimumsværdier af vitaminer og mineraler et menneske skal have tilført for ikke at blive syg. National Academy of Sciences udarbejdede oplægget til ADT til det amerikanske forsvar med det formål at sikre, at landets soldater ikke skulle blive syge, når de blev sendt i krig.

ADT-værdierne er således foreslået som en vurdering af, hvad der måtte være de absolutte minimumsbehov af vitaminer og mineraler for at undgå mangelsygdomme.

ADT er stadig målestokken

Det kan derfor undre, at vores styrelser fortsat opererer og henviser til ADT, i særlig grad fordi nylige undersøgelser viser, at rigtig mange danskere mangler mikronæringsstoffer. Det gælder både børn og ældre, men også alle dem, der lever et stressende liv eller er syge og indtager medicin.

Flere undersøgelser har vist, at mange danskere blandt andet mangler D3-vitamin, C-vitamin, magnesium og selen. Mange ældre mangler ofte også B12, B6, magnesium, selen, A-vitamin, E-vitamin og meget mere.

Ønsker man således helhjertet og sagligt at vejlede den danske befolkning indenfor dette område, så må man nødvendigvis undersøge og dokumentere kroppens reelle behov for mikronæringsstoffer, gerne under hensyntagen til individuelle behov og forskelle. Andet er ganske enkelt ikke seriøst.

3) Hvad er dine individuelle behov for vitaminer og mineraler?

Mangel på B1-vitamin giver beri-beri, mangel på C-vitamin giver skørbug, mangel på magnesium giver urolige ben, mangel på K2-vitamin kan medføre åreforkalkning og mangel på D3-vitamin giver knogleskørhed, ondt i muskler og led, træthed og nedsat immunforsvar.

Disse er blot få eksempler på veldokumenterede lidelser, der opstår som følge af mangel på et enkelt mikronæringsstof. Enhver læge er bekendt med disse sygdomme og deres årsag og behandler dem som regel med tilførsel af det pågældende enkelte vitamin eller mineral.

Til trods herfor kan deres anerkendelse af vitaminer og mineraler for indre kropslig sundhed og balance ligge på et meget lille sted. Det kan også undre, at læren om disse mikronæringsstoffer, der er livsvigtige, og uden hvilke, vi ikke ville kunne fungere, slet ikke indgår i den syv år lange uddannelse til læge.

Der ville kunne spares mange penge, såfremt vitamin- og mineralterapi indgik som en naturlig del af sundhedspersonales behandlingstilbud. En overlæge fra Odense universitetshospital har i en udgave af Sundhedsmagasinet på DR udtalt, at såfremt alle danskere indtog D3-vitamintilskud om vinteren, så ville vi kunne spare 15-16 pct. af de samlede sundhedsudgifter i Danmark.

Så stor forebyggende effekt har alene D3-vitamintilskud. Det er ikke vanskeligt at forestille sig, hvor meget der kunne spares, såfremt hele viften af vitaminer og mineraler blev inddraget såvel forebyggende som i behandlingsøjemed her i Danmark.

Hvad med dit behov?

Vi er alle dybt forskellige og har individuelle behov for vitaminer og mineraler. Kroppens behov varierer også livet igennem og afhænger af vores livssituation, graden af stress og af, hvilken mad vi spiser. Løseligt fastsatte skøn og normalværdier kan således ikke anvendes, netop fordi vi alle sammen er vidt forskellige og har forskellige behov.

Der er ikke altid tydelige symptomer på mangel, måske bare lidt diffushed, træthed, dårlig nattesøvn, dårlig fordøjelse kombineret med lidt hukommelsesbesvær, højt blodtryk, gentagne infektioner, hovedpine, dårlig søvn, utilpashed, urolige ben og skøre knogler.

Disse mangler vil i de fleste tilfælde effektivt kunne behandles med organiske højkvalitetsvitamin- og mineraltilskud. Derved adresseres den underliggende årsag til symptomerne. Desværre behandles ovenstående symptomer i stedet hyppigt med bivirkningstung medicin, der ikke adresserer årsagen, men derimod alene symptombehandler. I mange tilfælde forværrer en sådan behandling mangelen på mikronæringsstoffer og kan dermed hindre os i at opnå optimal indre balance og sundhed.

Dit eget ansvar

I Danmark er det således ofte op til den enkelte selv at søge viden om, hvilke særlige behov, der måtte være for specifikke vitaminer og mineraler.

Mange, der gerne vil vide mere om vitaminer og mineralers betydning for deres sundhed, opsøger en funktionel medicinsk læge eller behandler, en orthomolekylær læge, en uvildig ernæringsterapeut eller kostvejleder, der kan vejlede dem omkring såvel optimal mad som tilbyde skræddersyede kosttilskudsplaner.

Husk i øvrigt, at det altid er væsentligt at indtage et højkvalitets-multivitamin-mineraltilskud, hvis du indtager enkelte vitaminer eller mineraler. Vitaminer og mineraler arbejder nemlig sammen og har brug for hinanden for at kunne udøve deres virkning optimalt.

Kunne spare i sundhedsvæsnet

Ønsker man således helhjertet og sagligt fra officiel side at hjælpe den danske befolkning indenfor dette område, så må man nødvendigvis vejlede uvildigt, altså uafhængigt af industrielle og monetære interesser. Man må inddrage læren om vitamin- og mineralterapi på medicinstudiet, som det er sket indenfor den funktionel medicinske uddannelse og i stigende grad sker i USA, England, Australien etc.

Ved også at undersøge danskerne for eventuelle vitaminmangler og seriøst anvende kosttilskud i en optimal kvalitet, kombination og balance i behandlingen af syge mennesker, vil vi ikke alene kunne spare særdeles store summer indenfor sundhedsvæsenet, men også spare den enkelte patient for de mange gener og bivirkninger, der er ved mange medicinske præparater. En sådan praksis må nødvendigvis ske under hensyntagen til individuelle behov og forskelle.

Det, der foregår på området i dag, må nærmest kunne betegnes som useriøst, og den nuværende praksis giver ganske enkelt ingen mening set i lyset af den foreliggende viden og forskning.

Håb for fremtiden

Vitaminer og mineraler er livsvigtige. Uden vitaminer og mineraler – intet liv. Til trods for vitaminer og mineralers mikroskopiske fylde, så er deres betydning essentiel. Set i lyset heraf gør det ondt at opleve, at tilskud af vitaminer og mineraler konstant mistænkeliggøres og miskrediteres.

Det er derfor et håb, med denne artikel, at have bidraget med yderligere perspektiver og forhåbentlig brugbar viden til alle, der ønsker at supplere en god og næringsrig mad med en daglig vitaminpille af høj kvalitet. For det betaler sig.

Det ville være ønskeligt om lægevidenskaben i fremtiden ville ofre området større opmærksomhed, respekt og tiltro, og at den uvildige forskning på dette område måtte øges. Der er alt for lidt fokus på mikronæringsstoffernes afgørende betydning for sundhed og balance, og det er faktisk paradoksalt.

Historien har nemlig vist os, at alvorlige og dødelige sygdomme som skørbug, knogleskørhed og beri-beri alene er forårsaget af vitaminmangel. At dette ikke har givet anledning til større opmærksomhed for området kan undre.

Udfordringen ligger muligvis i det faktum, at vitaminer og mineraler ikke kan patenteres ligesom kemiske og kunstige medicinske præparater.

Der er derfor behov for en overordnet politisk beslutning om øget uvildig forskning (i dag er hovedparten af den forskning, der foregår i Danmark indenfor sundhedsområdet betalt af industrien). En sådan beslutning vil kunne medføre en langt højere grad af forskning og viden om mikronæringsstoffernes store betydning for vores sundhed, hvilket ikke mindst vil være gavnligt for os alle sammen, men måske særligt for landets læger, der i dag stort set er uvidende om disse naturlige stoffers enorme potentiale og effekt.

Kilder:

ncbi 

Mayer A, 1997, ”Historical changes in the mineral content of fruit and vegetables”; British food Journal, 99;6; pp 207-211 [

M. Barański, et al. „Higher antioxidant and lower cadmium concentrations and lower incidence of pesticide residues in organically grown crops: a systematic literature review and meta-analyses.“; British Journal of Nutriti­on, Published Online June 26, 2014.

 


Nye boller på suppen fra 1. Januar

For cirka 11 år siden blev en ny EU-bekendtgørelse om vitaminer og mineraler implementeret i Danmark. Den danske fortolkning af EU bekendtgørelsen gik langt videre end det oprindelige EU-direktiv, og vi har i Danmark lige siden haft en lov, der har begrænset den enkelte danskers tilgang til livsvigtige mikronæringsstoffer.

Konsekvensen heraf er, at vi i dag i Danmark lever med verdens mest restriktive lovgivning på området vitaminer og mineraler. Det har efter min mening haft stor negativ betydning for kvaliteten af de vitaminer og mineraler, som vi har mulighed for at købe i danske forretninger, ligesom det for de fleste forbrugere er blevet langt mere uigennemsigtigt og vanskeligt at navigere rundt i junglen af tilskud. Kort sagt har det begrænset vores frihed til at vælge frit og til at kunne tage aktivt ansvar for vores egen sundhed.

En helt ny dom fra EU-domstolen ECJ slår fast, at enkelte EU-lande slet ikke må fastsætte individuelle, restriktive regler for vitamin- og mineraltilskud, medmindre der er solid forskning bag. Vitaminer og mineraler, der overholder EFSA-værdier og former, skal jf. ECJ, være tilladt at sælge i alle EU-lande.

Vi står således overfor en positiv revolution på området vitaminer og mineraler, og kan som danskere se frem til pr. 1. januar at få adgang til en langt bredere vifte af kvalitetstilskud i optimale doser og former. En ophævelse af de nuværende restriktive regler til fuld implementering af EU reglerne vil kun være til gavn for folkesundheden. Det kan ikke gå hurtigt nok. En lange række kosttilskud af høj organisk kvalitet og optagelighed står da også på spring og vil indtage det danske marked indenfor de næste måneder.

Ønsker man således helhjertet og sagligt fra officiel side at give den enkelte dansker optimale muligheder for at aktivt at anvende vitaminer og mineraler til forebyggende og symptomlindrende behandling, så kræver det grundlæggende ændringer i tilgangen til disse vigtige næringsstoffer, samt tilegnelse af større viden om og respekt for mikronæringsstoffernes betydning for indre sundhed og balance.

 


 

Vitaminer og mineralers betydning

Vitaminer, mineraler, sporstoffer og plantenæringsstoffer udgør en vifte af mikroskopiske stoffer, som vi ikke tidligere tillagde nogen særlig betydning.

I dag ved vi, at deres mikroskopiske fylde til trods, så har disse næringsstoffer stor og afgørende betydning for indre kropslig styrke og balance. Faktisk er de livsvigtige og helt afgørende for et liv som sunde, raske og velfungerende mennesker.

 


Er det farligt at spise kosttilskud med vitaminer og mineraler?

Der er ingen bivirkninger ved indtag af sund og økologisk mad samt organiske vitamin- og mineraltilskud. Tværtimod.

Der er aldrig konstateret dødsfald forårsaget af vitamintilskud. Derimod dør hvert år cirka 3500 danskere på grund af medicinforgiftning.

 


 

Altid sammen med en multi af høj kvalitet

Husk, at det altid er væsentligt at indtage et højkvalitets-multivitamin-mineraltilskud, hvis du indtager enkelte vitaminer eller mineraler.

Vitaminer og mineraler arbejder nemlig sammen og har brug for hinanden for at kunne udøve deres virkning optimalt. Du kan læse mere om vitaminer og mineraler, former og optagelighed på www.madforlivet.com

 


 

Er der kvalitetsforskel på vitamin- og mineralprodukter?

Vitaminer og mineraler er livsvigtige, og hører du til dem, der ønsker at supplere din gode mad med et vitamintilskud, så kan det betale sig at være særdeles selektiv i dine valg af former og kvaliteter.

Der er nemlig stor kvalitetsforskel på de vitamin- og mineralpræparater, der udbydes. Vælg de organiske former eller food state-præparater af høj kvalitet.

Individuelt tilpassede tilskud af højkvalitets-vitaminer og -mineraler kan nemlig helt naturligt optimere din sundhed, dine indre balancer, energiniveauer og din hjernekapacitet, så du kan leve op til dit fulde potentiale hver dag.

1 kommentar

  • Jimmy Sølvsteen siger:

    Confirmation bias?
    Artiklen lyder for mig kun at trække dele af de underlæggende konklusioner frem, er dette udtryk for en bias fra forfatterens side?
    Mht “mindre næring i afgrøderne” skriver artiklens forfatter :
    “Resultatet står lysende klart: Der er sket betydelige fald, helt op til 38 pct., i indholdet af vitale mikronæringsstoffer i konventionelle afgrøder igennem de seneste 50 år.”

    Det er ikke helt så TYDELIGT klart når man læser udtalelser fra Donald Davis der har ledt en af de underlæggende undersøgelser:
    “Study suggest nutrient decline in garden crops over past 50 years”

    “we found that six out of 13 nutrients showed apparently reliable declines between 1950 and 1999.” og ““We conclude that the most likely explanation was changes in cultivated varieties used today compared to 50 years ago.”

    SUGGESTS og APPARENTLY er ikke så TYDELIGT som artiklens forfatter udlægger det.

    Så, baseret på D.Davis’ forskning er indholdet af nogen næringsstoffer gået ned, mens andre er uændrede (eller faktisk steget! 28% af resultaterne har en R>1, hvor R = forholdet af næringsstofindhold 1999/1950).
    På grund af hvad? D.Davis giver selv nogen forslag, der bør tages med i en global betragtning for fødevareproduktionen:

    “During those 50 years, there have been intensive efforts to breed new varieties that have greater yield, or resistance to pests, or adaptability to different climates. But the dominant effort is for higher yields. Emerging evidence suggests that when you select for yield, crops grow bigger and faster, but they don’t necessarily have the ability to make or uptake nutrients at the same, faster rate.”

    Ergo har vi fået mere ydende plantesorter der kan brødføde flere mennesker, evt på bekostning af et lavere indhold af visse næringsstoffer. Dette er nok ikke så overraskende, trods alt. Afgrøderne bruger energi på at vokse sig større, hurtigere, og får ikke samme indhold af næringsstoffer.

    Forfatterens sammenstilling af Økologi og indhold af næringsstoffer ser ud fra mit synspunkt ikke ud til at være videnskabeligt begrundet i D.Davis undersøgelser, og artiklen kommer ikke med underliggende data for at støtte denne påstand.

    Samtidig kan jeg ikke undlade at bemærke at D.Davis ikke på noget tidspunkt anfører at faldet i næringsstoffer er et udtryk for mindre kvalitet af disse fødevarer som menneskeføde.

    Forfatteren stiller spørgsmålet:
    “Kunne man i stedet forestille sig, at den nutidige kvalitet, dyrkning og forarbejdning af vores afgrøder, i stedet giver næringsdrænede fødevarer, der vil kunne afføde mangel på vitale næringsstoffer og dermed potentielt øge risikoen for udvikling af en række sygdomme?”
    Svaret på dette er “Man kan forestille sig alt muligt.” Man kan også forestille sig at der er større, og vigtigere, årsager til at folkesundheden er i fare, bl.a. for lidt motion og for meget Junk Food. Men det er en anden diskussion.

    Mvh,

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *