Find din mad i naturen

Vi forbinder ofte høsten med efteråret, men allerede nu kan du finde spirer og frugter i naturen, som kan spice din mad op med kraft og energi.

Fra Anette Eckmann var helt lille, har hun klatret rundt i grøfter, rodet i jorden, smagt på naturens skatte og løbet hjem til sin farfar, der var enkemand, og lavet mad. Interessen for at finde urter, planter, svampe, bær, nødder og frø og det lidenskabelige forhold til gastronomi er der nu kommet den spændende bog ”Naturens spisekammer” ud af. Her bliver læseren taget godt i hånden og guidet til at samle og tilberede råvarer fra den vilde natur.

– Jeg tror, at bogen falder helt naturligt ind i et behov og en interesse nu, hvor vi har snakken om Nordisk Mad, og hvor vi er begyndt at tage fat i de glemte traditioner. Vi har f.eks. en hel generation, der aldrig rigtig har lært at lave mad fra bunden, samle svampe osv. og disse traditioner vender tilbage nu, siger Anette Eckmann. Så det gør ikke så meget, at bogen har været seks år under vejs, når nu tiden er bedre moden til budskabet nu.

Fra naturen til køkkenbordet

Faktisk startede Anette Eckmann på ”Naturens spisekammer”, efter at hun udgav ”Køkkendagbogen” i 2004 – om årets gang fra køkkenhavens jord til køkkenets bord.

– Vi flyttede i lejlighed, og det gjorde min trang til at komme ud i naturen endnu større. Det er mentalhygiejne for mig og giver mig en stor tilfredsstillelse, siger Anette Eckmann.

Men der er heller ingen tvivl om, at nysgerrigheden driver noget af værket, for på Anettes ture ud har hun fundet på at samle lidt af hvert og eksperimentere med fremstillingen. Derfor er der også både oplagte og overraskende bud at hente i bogen. Og vil du ud og samle selv, kan du sagtens finde gode råvarer allerede nu.

Mad fra naturen året rundt

– Efteråret er selvfølgelig den store årstid med nødder, frugt og svampe, men der dukker hele tiden noget op i naturen året igennem. F.eks. mælkebøtteblade, ramsløg, når bøgen springer ud, små skvalderkål, egeknopper, brændenælder – jeg elsker brændenælder!

Anettes entusiasme er ikke til at tage fejl af og gennemsyrer også ”Naturens spisekammer” med alt fra te til snapse over middagsretter og selvfølgelig masser af tips til at samle og bruge naturens helt egne skatte. Naturli har fået lov at bringe nogle smagsprøver – så værsgo’ at samle!

 

Gransaft

Mandelmuffins med violer

Mælkebøttesalat med spejlæg og bacon

Bagel med bøgeblade

Boller med skvalderkål

Brændenældesuppe

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*