Fiskedunser med selleri- og pastinakmos

Foto: Jesper Glyrskov, 'Elsk din tarm'

Fiskedunser er både for børn og voksne, og denne kombination med fiberrig mos er også for din tarm!

2 personer

Du skal bruge:

  • 150 g lyssej
  • 150 g torsk
  • 100 g forårsløg, toppene
  • 1/2 tsk himalayasalt
  • 1 tks friskkværnet peber
  • 1 spsk thai basilikum
  • 1 æg
  • Til stegning anvendes smør

Selleri- og pastinakmos

  •  200 g knoldselleri
  • 400 g pastinak
  • 25 g smør

Sådan gør du:

I en blender lægges fisken, samt løgtoppe, salt, peber, basilikum og æg. Det hele blendes til en lind fars, der formes i hånden og steges gyldne, på en stegepande. De skal stege ca. 4 – 5 minutter på hver siden, ved medium varme.

Knold og pastinak renses og skæres i små tern. Koges i vand, til de er møre, sammen med smør og salt. Alt efter hvor små tern, der bliver skåret, skal kogetiden justeres. Ved tern på ca. 2 x 2 cm, skal de koge i ca. 8 – 10 minutter.

Derefter blendes ternene i en blender. Hvis der ikke er kogevand med, så bliver mosen rustikt, er der vand med, bliver den mere lind. Pyntes med lidt kryddergrønt, f.eks. koriander.

___________

elsk din tarm

Bogen: Elsk din tarm

160 sider med gode råd og forklaringer på, hvad der skal til for at skabe en sund tarm og fordøjelse. Med 40 enkle opskrifter på velegnet kost.

Christine Erritzøe og Lene Hansson både underviser, giver konsultationer og holder foredrag om “Elsk din tarm”.

Bogen blev allerede trykt i 3. oplag blot 14 dage efter udgivelse.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*