Krop

Fluor – hvorfor, hvorfor ikke?

6. marts 2017

Fluor har i mange år været et omstridt emne. Det er vist, at fluor kan styrke børns tænder, så hyppigheden af huller i tænderne nedsættes, men for meget fluor kan give misfarvninger af tænderne og skader på tænder og knogler – og i resten af kroppen. Vi har set på fordele og ulemper ved den omstridte ingrediens fra tandpastaen.

Fluor er mere giftigt en bly og kun lidt mindre giftigt end arsenik. Det er blevet brugt til insektbekæmpelse, er en del af svampedræbende midler, rottegift, Teflon, gulvtæpper, vandtæt tøj, narkosemidler og mange lægemidler. Så det er ikke mærkeligt, at det kan give skader i kroppen.

Fluor griber ind i omsætningen af kalk og fosfor og i funktionen af biskjoldbruskkirtlerne. Det går ind i skjoldbruskkirtlen og blokerer for jod. Det griber også ind i omsætningen af magnesium og mangan og kan derfor påvirke mange enzymsystemer, hvor disse mineraler er nødvendige. I det hele taget påvirker fluor mange enzymer, så nogle bliver aktiveret og andre hæmmet.

 

Knogler smiler ikke af fluor

Man har også forsket i brug af fluor mod knogleskørhed, da fluor kan øge knogletætheden, men samtidig viser det sig, at det ikke nedsætter antallet af knoglebrud, og at fluor har en negativ effekt på knoglekvaliteten, når fluorindholdet i knoglerne kommer over 1.200 ppm (parts per million).

Danske undersøgelser har vist, at selv uden tilsætning af fluor til drikkevandet ophobes fluor i skelettet, så indholdet i knoglerne hos en person i 50-60 års alderen ligger på 1.200 til 1.500 ppm. Så konklusionen i en statusartikel i Ugeskrift for Læger den 6.8.2001 er, at det er tvivlsomt, om fluor har nogen plads i behandlingen af knogleskørhed i Danmark.

 

Stofskiftet er udsat

Fluor påvirker både hypofysens og skjoldbruskkirtlens funktion, da det konkurrerer med jod, og det kan være medansvarligt for den øgede forekomst af for lavt stofskifte. Fluor påvirker hjertet og blodårerne, hjernen og centralnervesystemet.

Der er fluor i de såkaldte ”lykkepiller”, hvilket til dels kan forklare deres virkning på følelser og øget ligegyldighed. Der er flere studier, der har vist, at udsættelse for fluor kan give adfærdsforstyrrelser og aggression. Fluor forværrer også giftvirkningerne fra bly, der påvirker både intelligens og adfærd. Der er fundet sammenhæng mellem fluorid i vand og lavere intelligens hos børn.

Der er mange ligheder mellem symptomerne ved dissemineret sklerose, kronisk træthedssyndrom og mennesker i tidlige stadier af forgiftning med fluor, og en engelsk forsker har påvist, at de hvide blodlegemer hos skleroseramte får nedsat bevægelighed, når de bliver udsat for ret lave mængder af fluor.

Det kan være medvirkende til at gøre folk mindre gode til at bekæmpe infektioner effektivt og dermed medføre en forværring af sygdomme. Fluor påvirker også blodets ædeceller (fagocytter) og udløser frie radikaler, der svækker kroppens celler.

 

Tegn på fluor-forgiftning

Tidlige tegn på forgiftning med fluor kan vise sig ved ledsmerter, især i nakken og lændehvirvelsøjlen, muskelsmerter, føleforstyrrelser, manglende styr på arme og ben, mavesmerter, kvalme, opkastning, luft i maven, diarré eller forstoppelse, Der kan komme mundbetændelse, migræneagtig hovedpine, synsforstyrrelser, muskeltrækninger, problemer med næse- og øjenslimhinderne, lungerne og huden, væskeophobning, udtalt tørst, problemer med hukommelse og koncentration, øresusen, træthed og udmattelse. Mange af disse symptomer kan ses ved andre lidelser.

 

Fordele ved fluor?

Hvad taler så for at bruge fluor, som andre steder i verden tilsættes drikkevandet (måske fordi industrien vil af med det giftige fluorid)?

Der er først og fremmest tandsundheden, men der er flere studier fra Amerika, Canada og New Zealand, der ikke viser forskelle i tandsundheden mellem områder, hvor der bruges fluortilsætning til vandet, og områder, hvor det ikke bruges.

I Birmingham, hvor man har tilsat fluor til drikkevandet siden 1964, har mere end en tredjedel af børnene dental fluorose, der viser sig ved skader på emaljen med et mølædt udseende. I USA har man hos børn i alderen fra 12-15 år set op til 41 pct. med dental fluorose, der blandt andet medfører kalkmangel i tænderne.

 

Beskytter det tænderne?

Når man taler om forebyggelse af huller i tænderne, som er det, fluor skal modvirke, er det helt andre forhold, der betyder noget. Hullerne opstår, når der er for meget syre i munden, hvilket først og fremmest dannes, når der sidder belægninger og mad mellem tænderne. Det er især ved søde ting som slik, kager og kiks samt andet raffineret kost og sød frugt. Da det kan være svært at undgå dette, er det vigtigt at skylle munden bagefter og eventuelt børste tænderne.

Hullerne skyldes vækst af bakterier, der kan børstes og skylles væk – også uden fluor.

I åreforkalkning i pulsårerne finder man de samme bakterier som i tandkød (paradentose) og tandrødder. Bruger man uparfumeret håndsæbe til tandbørstning, dræbes alle de dårlige bakterier. Så det er meget vigtigt at holde tænderne rene, gerne ved brug af naturlige midler til tandrensning, f.eks. naturtandpasta uden fluor. Det må gerne indeholde det naturlige hjælpeenzym Q10, der har vist sig at være godt for tænder og tandkød.

 

Mindre fluor og bedre tænder

Hvad kan man så ellers gøre for at undgå at få for meget fluor i sig og alligevel passe sine tænder? Man kan spise sundt med mange grønsager og meget frugt, og holde munden ren bagefter. Det er vigtigt at lære at børste tænderne rigtigt, hvilket man kan lære hos tandlægen. Det kræver en ordentlig tandbørste og brug af tandtråd og tandstikkere.

Man skal så vidt muligt undgå medicin med fluor, og lade være med at bruge tandpasta med fluor. Mange børn får alt for meget fluor ved at bruge det.

Du skal være opmærksom på, om de ting og det tøj, du bruger, er tilsat fluor. Vær opmærksom på fluorstoffer i f.eks. pizzabakker, mikroovnspopcorn og imprægnering, da de er mistænkt for at indeholde hormonforstyrrende stoffer og er værre end fluor i tandpasta. Nogle steder i Danmark er der særlig meget fluor i vandet.

For tandsundheden med god emalje og tandknogle er det vigtigt at få nok kalk, gerne gennem mange grønsager og anden kalkholdig mad. Optagelsen af kalk er afhængig af tilstrækkeligt magnesium, D3-vitamin, C-vitamin og B6-vitamin samt af K2-vitamin, der er med til at sikre, at kalken havner i knoglerne og ikke i pulsårerne.

 

Forrige artikelRødbedesalat med quinoa og feta

Næste artikelMytedrab: uskadeligt at koge vandet flere gange

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.