Annonce

Fordøjelsen – ven eller fjende?

12 juli 2012

At være ven med sin fordøjelse er en gave, du som regel først værdsætter, når du har prøvet det modsatte. Det er nødvendigt at sikre sin gode fordøjelse. Kronisk forstoppelse, utæt tarm eller diaré kan i længden føre til alvorlige sygdomme, foruden masser af gener og ubehag.

For at kunne have en god livskvalitet skal man helst ikke mærke sin mave. Maven og tarmkanalen er vores anden hjerne og kræver, at vi opfylder vores behov på den rigtige måde.

Vores fordøjelse starter dog allerede i munden med, at vi tygger vores mad grundigt og blander den med spyt, som indeholder mange enzymer. For at kunne tygge behøver vi sunde tænder, der passer sammen, og tid til tygningen. Bliver maden ikke tygget ordentligt, vil det gå ud over fordøjelsen i resten af det, vi kalder fordøjelseskanalen. Sluger vi maden i store klumper, vil det være svært for mavesyren at nedbryde den, før maden går videre til tyndtarmen. Det sinker fordøjelsen og giver problemer med optagelsen af næringsstofferne i maden. Fordøjelsesenzymerne virker kun ordentligt, når maden er findelt.

Når man er ven med nogen, giver man dem gode gaver, og det skal man også give sin mave og fordøjelse. Mærker du, at maven ikke kan lide det, den får, skal du huske det og lade være med at give det til den igen. Vi skal lytte til vores mave og fordøjelse. Kommer der gentagen svien, brænden, boblen eller mavekneb, når du har spist en bestemt fødevare, så undgå det fremover. Vi skal respektere mavens signaler til os. Desværre er der mange, der i stedet går til lægen for at få medicin for at kunne blive ved med at spise det, de ikke tåler. Mange tåler for eksempel dårligt mælk og hvede, der hos nogen kan skade tarmslimhinden og medføre allergi.

Spis ikke for meget

Det tager tid at fordøje sin mad ordentligt, da det er begrænset, hvor meget mavesækken, leveren og bugspytkirtlen kan levere af det, der er nødvendigt for fordøjelsen. Tarmbakterierne skal også have tid til at gøre deres arbejde for at sikre en effektiv nedbrydning og optagelse af maden. Er der ikke nok af dem, vil skadelige bakterier og svampe komme til at dominere, især hvis du spiser en raffineret kost med sukker, hvidt brød og mange kemiske tilsætningsstoffer. Det kan du undgå ved at spise økologisk med mere frugt og grønt, som ikke er ødelagt ved stærk kogning og stegning. En vegetarkost med mælkesyregærede grønsager styrker tarmbakteriefloraen.

En anden grund til ikke at spise for meget er, at jo mere vi spiser, jo mere ilt omsætter vi i kroppen under forbrændingen af maden, og derved fremmer vi iltning – oxidering af vores cellers ‘kraftværker’. Oxidering er harskning og svækker cellernes energidannelse, hvis vi ikke får nok antioxidanter fra blandt andet frugt og grønt, vand samt kosttilskud i form af C- og E-vitamin mm. Råkost indeholder også mange vegetabilske fordøjelsesenzymer, som ødelægges ved opvarmning.

Diarré – tynd mave

En del af tyktarmens funktion er at være vandreservoir for kroppen. Når det flydende tyndtarmsindhold kommer ned i tyktarmen, suges det meste af vandet ind i kroppen igen. Når der opstår diaré, er det først og fremmest tarmenes måde at forsvare kroppen på, når noget påvirker og skader tarmen. For eksempel sygdomsfremkaldende bakterier i maden eller gifte, som bakterierne har dannet. Tarmen forsøger så at skylle dem ud ved at udskille en masse væske, så man skal ikke standse diaréen med tabletter, før der er gået 6-7 timer. Et godt alternativ til tabletter mod diaré er mørk chokolade med mindst 70 pct. kakao, da det hæmmer væskeudskillelsen fra tarmen.

Der kan også være en ubalance i tarmbakteriefloraen med overvækst af dårlige bakterier eller svampe, for eksempel candidasvampe. En kost med for meget sukker, gær, bagværk af fint hvidt mel, kager mm. kan medføre en eksplosiv vækst af candida i tarmene. Svampene danner et mycelium, et rodnet, der klistrer sig til tarmvæggen og kan medføre utæt tarm, hvorigennem man kan optage ikke helt nedbrudte dele af føden direkte i blodet. Det udløser allergiske reaktioner og med tiden autoimmune sygdomme.

Har du fået en dårlig tarmbakterieflora og for mange svampe i tarmene, kan du modvirke det med en sund kost og ved at tage tilskud af probiotika, f.eks. Vita Biosa, der er en flydende samling effektive mælkesyrebakterier, der rydder fint op i en dårlig tarmbakterieflora. En anden mulighed er kapsler eller tabletter med frysetørrede, sunde mælkesyrebakterier, f.eks. Maxi flor, Ido-Form eller Bio Gaia, men der findes en række andre gode probiotika i kapsler. De hjælper oftest godt både mod forstoppelse og diaré. Man skal lægge ud med to kapsler tre gange dagligt og kan så sætte dosis ned, når afføringen bliver normal.

Andre årsager til tynd mave

Der en række ting, der også kan give tynd mave. For eksempel et for stort indtag af sødemidlet sorbitol, for stort forbrug af syrebindende tabletter, for stort forbrug af C-vitamin (over 3-4 gram dagligt) samt manglende evne til at tåle laktose (mælkesukker). 10-15 pct. af alle nordeuropæere mangler enzymet laktase, der er nødvendigt for at kunne spalte og udnytte laktose. I disse tilfælde kan selv små mængder laktose give diaré og store mængder luft i maven. Det kan være en god idé at undgå mælk og mælkeholdige produkter i nogle måneder og se, hvordan maven reagerer. Der kan også være andet i den daglige kost, man ikke kan tåle. Kronisk diaré er et af de hyppigste symptomer på allergi over for fødemidler. En hel del lægemidler kan gå ud over tarmfunktionen og medføre maveproblemer og diaré.

Danner man ikke nok galde, eller fungerer bugspytkirtelen ikke ordentligt, kan man få fedtdiaré, da man ikke kan fordøje og optage fedtet. Afføringen bliver fedtet og svømmer oven på vandet. Man kan tage tilskud af fordøjelses-enzymer til hvert måltid for at kompensere for dette. Efter galdeoperationer kan der komme for mange galdesyrer ned i tarmene, hvilket også kan medføre diaré. Her anvendes normalt lægemidlet Questran, der binder galdesyrerne i tarmen. Questran hæmmer optagelsen af en række lægemidler fra tarmene og bør derfor tages på et andet tidspunkt af dagen end lægemidlerne.

En meget fiberholdig kost kan hjælpe mod både forstoppelse og diaré. Især pektin og loppefrøskaller eller ‘husk’ kan være en stor hjælp. Man skal huske at drikke rigeligt, når man tager tilskud af fibre. Elmebark, der kan købes i pulver eller kapselform er ofte meget effektivt mod diaré. Pulveret skal røres op i vand. Et andet godt middel er usødet blåbærsaft. Man kan selvfølgelig også få medicin, der kan modvirke diaré, men ofte påvirkes man så meget af den, at det går ud over livskvaliteten på grund af bivirkninger. Det er vigtigt at finde årsagen og behandle den. Diaré er kun et symptom.

Den hårde forstoppelse

Afføringen skal ikke opholde sig for længe i tyktarmen. Gør den det, vil den ellers sunde bakterieflora ændre sig, og der vil komme gæring og dannelse af giftige gasarter, der går over i blodet og giver både muskelsmerter, hovedpine, appetitløshed og mavesmerter. Kroppen vil ganske enkelt blive forgiftet. I langt de fleste tilfælde ligger der ikke sygdom bag forstoppelse, som oftest skal betragtes som en helt normal følge af en levemåde, der ikke er i overensstemmelse med naturen og menneskets naturlige behov. Dernæst må man altid overveje, om behandling med medicin er årsagen, da forstoppelse er en hyppig bivirkning. Kommer forstoppelsen uden særlig grund hos ellers raske personer med velfungerende maver, og bliver den ved, så vil det være rimeligt at få lægen til at hjælpe med undersøgelse. I nogle af disse tilfælde kan der ligge alvorlig sygdom bag.

Maven og tarmene skal have noget at arbejde med, ellers går de i stå. Derfor skal maden være grov, grøn og uraffineret. Fibrene eller slaggerne i maden stimulerer tarmbevægelserne og binder desuden nogle af de skadelige fedtstoffer, hvorved man lettere undgår hjerte‑ og kredsløbssygdomme. De binder også galdesyrerne i tarmen, så de ikke smutter tilbage til blodet og leveren, hvor de bliver omdannet til kolesterol. Risikoen for kræft, overvægt og sukkersyge sættes også ned. Mælk virker hos mange meget stoppende, men økologisk surmælk tåles dog af de fleste.

Uden vand bliver vi tørre, både indvendig og udvendig. Ved vandmangel i kroppen trækker vi på vandreserverne i tyktarmen, hvorved afføringen bliver hård. Fiberholdig kost er også kun sund, hvis man drikker meget vand til. Behovet for vand er normalt to liter dagligt, men sveder man, må der mere til. For at sikre en daglig og god afføring er det en god idé at følge det gamle ayurvediske råd om at drikke et stort glas varmt vand på fastende hjerte. Vandet skal være opvarmet koldt vand, ikke fra den varme hane. Vores mad indeholder også en hel del vand, men det må ikke medregnes i de to liter.

Motion og smørelse til tarmene

Bruger man sin krop meget ved arbejde og motion, styrkes tarmbevægelserne og fordøjelsen. Et gammelt arabisk lægeråd er at stå eller gå tusind skridt efter et måltid. Lægger man sig på sofaen straks, går det hele i stå med bøvsen og oppustethed samt forstoppelse til følge. Motion må gerne være sjovt og rart, ellers får du ikke gjort det. Dans og holdgymnastik er f.eks. god motion, og en god spadseretur dagligt bringer mange glæder.

Kroppen fungerer bedst med faste rytmer, og de fleste får det dårligt, hvis de ikke har daglig afføring. Vælg dig et tidspunkt, hvor der er ro, bedst efter et måltid, selvom man i gamle dage mente, at det var uopdragent at gå på WC efter maden. Tag lidt god læsning med dig, eller sæt en hylde med bøger og blade op på toilettet. I gamle dage var dasserne ofte placeret, så man i ro og fred kunne se ud på naturen.

Man kan også bruge akutryk til at stimulere sin afføringsrefleks. For eksempel ved at trykke/massere på et punkt tre fingerbredder neden for navlen. Man skal kun trykke let, men blive ved i flere minutter. Ved børn er det tre børnefingerbredder neden for navlen. Eller man kan massere i ring omkring navlen med en flad hånd, med uret.

Den, der smører godt, kører godt! De sunde fedtsyrer er nødvendige for en god tarmfunktion. Et tilskud af en af de sunde vegetabilske olier med omega-3-fedtsyrer, f.eks. Nutridan Strong citron, Livets Olie, to spiseskefulde om morgenen, eller Udo’s Choice er godt, da det også gavner resten af kroppen, hjernen og nervesystemet. I sværere tilfælde kan indhældninger af olie med et tarmudskylningsapparat gøre underværker, og lavementer med saltvand eller olie kan også være en stor hjælp, hvis tarmen er fyldt med tør afføring. Man kan også på Colon Hydro-klinikker, som efterhånden findes flere steder i Danmark, få en professionel tarmskylning, hvilket kan være med til at genskabe en god tarmfunktion.

Ved brug af afføringsmidler af de fleste slags pisker man på tarmen og får derved ofte virkning. Men bagefter er tarmen ‘træt’ og kan ikke så let virke af sig selv. Man må så tage en ny portion afføringsmiddel, og i løbet af nul komma fem hænger man på det. Det er derfor bedst at undgå afføringsmidler, teer og svesker m.m.

Annonce

Annonce

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*