Forkert mærkning på plejeprodukter til børn

Af: Kristine Buske Nielsen / Foto: Colourbox

Der er heldigvis strenge regler for, hvad der må puttes i produkter til børn. Men Miljøstyrelsen har netop afsløret, at 15 ud af 46 undersøgte kosmetiske produkter til børn ikke var mærket korrekt.

 

Kosmetikproducenter skal skrive på produktet, hvis det indeholder mistænkelige stoffer, der for eksempel kan give allergi. Men en undersøgelse foretaget af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har netop afsløret, at man ikke altid kan være sikker på, hvad producenterne skriver på produktet.

Miljøstyrelsen undersøgte produkter som shampoo, blebalsam, tandpasta og håndsæbe – produkter som børn og unge bruger dagligt. 15 ud af 46 kosmetiske produkter overholdt ikke reglerne på en eller flere områder

Der er primært tale om forkert mærkning og manglende registrering i kosmetikdatabasen, CPNP.

 

Forkert afmærkning af parfumestoffer

Derudover var det på seks af produkterne ikke korrekt angivet, om produkterne indeholdt parfumestoffer. Det er et stort problem, da parfume kan fremkalde allergi. Astma-Allergi Danmark skønner at cirka fire procent af befolkningen lider parfumeallergi.

Hvis du vil være sikker på at undgå parfume, skal du købe produkter til børn med Svanemærket. Produkter med Svanemærket til voksne, må dog godt indeholde parfumestoffer.

Du kan også anskaffe dig appen Kemiluppen fra Forbrugerrådet Tænk. På den måde kan du scanne stregekoden på produktet og nemt og hurtigt få klar besked om, produktet indeholder hormonforstyrrende, kræftkaldende eller allergifremkaldende stoffer.

 

 

__________

 

Her er de 15 produkter, der er mærket forkert

Baby Lips – Maybelline

Nappy Balm – Organic Pharmacy

Håndcreme – cupcake

Læbepomade – slikkepind

Moisture Body Cream – Little Me Organics

Equave Kids Hyperallergenic Detangling Conditioner – Revlon

Kids Baby Don’t Cry Shampoo – Paul Mitchell

Nipple Balm – GAIA

Olivias Tryllesalve

Bath wash – milk baby

Face cream – Sophie la girafe baby

Craemy liquid soap – Luvien

Baby Bee Fragrance Free Lotion – Burt’s Bee

Cleansing Gel til babyer – Acorelle

Økologisk Intense Argan Olie – BcomBio

 

 

 

Kilder: Miljøstyrelsen.

 

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*