Førstehjælp til den stressede hud

Stresser din hud dig? Eller er det dig, der stresser den? Få her Naturli´s survivalkit til den stressede hud.

Det er jo ikke noget nyt, at din hud bliver påvirket af din omverden: forurening, uv-stråling, ældning, rygning, kaffedrikning, alkohol, slik, junkfood, sove-, motions- og kostvaner. Men har du nogensinde tænkt over, hvad der sker med din hud, når du stresser?

Dit åndedræt bliver massivt påvirket, når du er stresset: kort, uregelmæssigt og ufrit. Det betyder, at lungerne hverken bliver helt fyldte eller tømte. Dermed bliver dit blod ikke optimalt iltet, og du kommer heller ikke optimalt af med affaldsstofferne via din udånding. Da huden får sin næring i dybden fra det iltede blod, bliver din hud selvfølgelig også påvirket, når iltningen ikke er i top.

Uden næring har huden ikke nok at stå imod med og bliver derfor lettere at slå ud af kurs: mere rødmen, flere urenheder, mere tørhed og generelt en større tendens til inflammation og ”uroligheder”.

Når først huden er svækket indefra, så er den super modtagelig for alle de heftige påvirkninger, den får udefra.

Beroligende olier og afslappende cremer

Heldigvis findes der i dag maser af produkter, der kan hjælpe på en stresset hud. Alt efter, hvordan din hud reagerer, når du stresser, er det vigtigt at vælge den rigtige tilgang. Hvis du får tendens til ?ere urenheder, kan det føles oplagt at tænke ”angriiib”, men lad endelig være. Selv den urene stressede hud har brug for masser af ro, fugt og genopbygning. Får du meget tør hud, så hav stadig fokus på beroligende pleje. Når rødheden og det sarte så er under kontrol, så kan du gå videre til næste skridt og arbejde på tørheden eller urenhederne. Mange får masser af små knopper eller udbrud under kæben. Det er tegn på at din lymfe ikke ?yder optimalt, og derfor er en lymfedrænende behandling det oplagte valg.

Her er min personlige top 5 over beroligende og afslappende produkter til en stresset hud:

1. REN: omega 3 serum: hjælper huden med at genopbygge dens naturlige forsvar samtidig med, at rødme og inflammation dæmpes og bekæmpes. 50 ml kr. 450,-.

2. Nascent Face Moisturising Cream: en unik blanding af planteingredienser sørger for fugt og nænsom opmærksomhed til din hud. Simpel og effektiv. 50 ml. kr. 340,-.

3. Panpuri Thai Jasmin Bath Salt: en anden måde at angribe stresset hud. Total velduftende og afslappende – min direkte vej til dyb tilfredsstillelse. Kan også bruges i fodbadet. 400 gr. kr. 275,-.

4. Dr.Hauschka Rose Body Lotion: nyd godt af rosens balancerende egenskaber og smør din stressede krop ind dagligt. 150 ml kr. 173,-.

5. Essential Care, Relaxing Body Oil: en afstressende blanding af rene æteriske olier bl.a. lavendel og ylang ylang i en nærende koldpresset planteoliebase af kokos og ekstra jomfru oliven. Mums. 150 ml kr. 209,-.

Behandlinger for hud og sjæl

Vidste du, at stress ælder huden på samme måde som eksterne stressfaktorer? Bare indefra.

Så selvfølgelig er det oplagte at minimere stressen, men det er ikke altid, vi synes, at det er et valg, vi har. For mig har løsningen været at bruge små 30 minutter på mig selv dagligt, enten samlet eller opdelt. På et kursus med Henning Daverne fra firmaet Lotusheart Academy, har jeg lært teknikker til vejrtrækning og meditation samt øvelser, der øger mit flow, og jeg er forbløffet over effekten: Mit stressniveau er dalet betydeligt, jeg er mere energifyldt og min hud er begyndt at komme tilbage til livet, især ovenpå en hård julekur med masser af sul og sofa.

Så skulle du vågne op en dag og indse, at du bliver nødt til at gøre noget for dig selv, især når du har ekstra travlt, så kan jeg varmt anbefale følgende:

Lotusheart Academy

– kurser i meditation og indre ro (www.lotusheart.dk)

Lastone therapy

– massage med varme og kolde sten (www.stenmassage.dk)

Cosmofacial og japansk lifting

– arbejder både på det ydre og indre plan, hud og organer. (www.skinlounge.dk og www.well-comespa.dk)

Lymfedrænage

– en overset dronning, når det drejer sig om ro, regenerering og respekt for kroppen (www.behandlerlisten.dk)

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*