Annonce

Frugter: Naturens kosmetikpung

30 juni 2015

Sommerens bær og frugter gemmer på rigtig mange gode egenskaber, ikke kun for vores sundhed, men også for vores skønhed. Det ved hudplejeproducenterne også, som bruger dem i forskellige produkter. Bliv klogere på, hvad du med fordel kan vælge ud i frugtskålen til din hud.

Sommeren bugner af sunde lækkerier vi kan kaste os grådigt over med god samvittighed. Faktisk mere end det. Det er cellejubel at blive præsenteret for de friske smage fra frugt og bær og alle de næringsstoffer, der kan komme ind i kroppens intelligente system.

Sundhed går hånd i hånd med skønhed. Vitalitet skinner igennem, og det giver jo god mening at sunde celler udstråler skønhed. Derfor kan du med fordel lave en velsmagende og forskønnende frugtskål, som kan nippes til eller bruges som måltid eller tilbehør. Der er mange kombinationsmuligheder, som du kan vælge mellem efter smag eller formål.

Når solens stråler rammer os, så bæres lysten til at gøre gode og sunde ting for os selv med som sundhedspollen. Det giver heldigvis ikke allergi. Så når du står der på markedet, i butikken, i de mange byhaver, der skyder op, i kolonihaven eller hjemmehaven – hvor end du måtte være så heldig at kunne finde frisk frugt og friske bær, så kan du sammensætte både efter lyst og viden. Er du i god kontakt med din krop, kan du ofte mærke, hvad du er mest draget af, og som kroppen har brug for. Men du kan også sagtens gå målrettet efter de skabende og forebyggende virkninger.

Sådan virker frugterne:

Melon må meget gerne være i frugtskålen. Udover vitaminer indeholder melon også enzymer, der beskytter cellerne. Både i forhold til at forebygge solskader, og er desuden meget antiage. Derfor ses melon i flere kosttilskud til sundere hud.

Jordbær er fyldt med C-vitaminer. Og er der noget hudens kollagen godt kan lide, er det C-vitaminer. De styrker hudens kollagendannelse og er derudover også immunforsvarets ven. Andre frugter og bær med højt indhold af C vitaminer er kiwi, brombær, solbær, acai bær, hyben og naturligvis citrusfrugter.

Acai er også fyldt med antioxidanter. Du kan få dem pulveriseret lige til at tilsætte et shot eller en smoothie som ekstra power.

Bananer i frugtskålen eller smoothien giver god konsistens, men også magnesium og kalium. Magnesium har faktisk en effekt på mange hudlidelser, men beskytter også mod for tidlig dannelse af rynker. Kalium stimulerer iltningen i vævene og skaber elasticitet, er basedannende og hjælper ved væskeophobninger.

Granatæbler skal have nogle dunk, inden den skæres over, så de velsmagende, let syrlige og næringsholdige kerner løsner sig. Denne eksotiske frugt er betændelseshæmmende, men derudover meget antiage, da den også understøtter kollagen, som er så vigtig for hudens skønhed.

Grape smager ikke bare dejligt frisk, men har samtidig en leverrensende effekt og er høj på C-vitaminer.

Ananas er med dens indhold af enzymet bromelin rigtig god for spaltning af proteiner, så de bedre optages i kroppen, og så indeholder den både A-vitamin, C-vitamin og B-vitaminer, jern, kalium, kalcium og magnesium.

Kirsebær er rige på C-vitamin, A-vitamin og betacaroten og indeholder også jern, magnesium og kalium.

A for hud

Vi hører ofte om A-vitamin i forhold til hud. Det vigtige næringsstof, som du især finder i meloner, men også i mango og papaya, er super vigtigt for et godt blodomløb, og det ses i huden. Men det forebygger også tør hud, skæl og rynkedannelse, og når det indtages gennem frugt og grønt, hjælper det huden med at tåle solen.

Bid til skønheds-frugtsalaten

Tilsæt gerne frugtsalaten jordnødder, cashewnødder, pekannødder, og lignende. Udover knas og velsmag indeholder de B-vitaminer, der er så vigtige for håret, huden og neglene.

Med ekstra græskarkerner kommer zink, der er vigtig for hudens sundhedstilstand, også i spil, ligesom zink er med til, man bedre optager og udnytter jern og A vitamin.

Af andre nødder og kerner er mandler guld. Udover magnesium er de også rige på E-vitamin, som er meget præserverende også på kroppens celler og derfor antiage. E-vitamin er også vigtig i forbindelse med sår og arheling og hudens sundhed generelt.

Skal vi lige have de populære Chiafrø med her? De er blevet så populære, fordi de smager godt og er smækfyldt med gode fedtsyrer og proteiner. Flet dem gerne ind hvor som helst, det er muligt.

Det er jo altid bedst at spise sig til de næringsstoffer, man har brug for. Rene, friske og økologiske råvarer. Mad er det, kroppen genkender og med en sund fordøjelse også optager direkte. Er man i underskud og skal vende minus til plus er kosttilskud med biotilgængelighed, som kroppen kan genkende, virkelig nyttige.

Produkter med skønne frugter

Hudplejeproducenter kender også til frugternes gode egenskaber. Derfor kan du få flere spændende produkter, hvor næringsstofferne fra frugterne bliver udnyttet til at give effekt.

Trilogy Rosehip Oil er økologisk hybenkerneolie med maksimum effekt på huden og minimum belastning for miljøet. Med 80 pct. flerumættede fedtsyrer, omega 3,6 og 9 sammen med højt indhold af C- og A-vitaminer. Olien er uden duft og regulerer hudens oliebalance, booster kollagenet i huden og reducerer tørhed og linjer.

John Masters Geranium & Grapefruit Body Wash er en velduftende, blødgørende økologisk bodywash, der er god for blodcirkulationen i huden på samme tid.

Lavera Beauty Balm med Acaibær blødgør, tilfører antioxidanter og har en let farve, der får huden til at se sund, naturlig og ensartet ud. En farve, der blender sammen med hudens egen pigment.

Weleda Pomegranate Regenerating Body Oil er en olie blandet med granatæbles antioxidantrige næring. Regenererende og understøtter cellefornyelsen i blandingen med macadamianød, sesam og jojoba. Med lækker duft af æteriske olier fra Sandeltræ.

Badgers anti-stress soother Lip Balm er en samlende og blødgørende aromaterapeutisk læbebalsam lige til at have med i lommen med mandarin, olivenolie, rosmarin og mynte, der udover at give bløde læber bruger duftene til at virke samlende og afstressende.

 

Salat med skønne frugter

  • frisk ananas
  • jordbær
  • kiwi
  • bananer
  • appelsin eller grape
  • blåbær eller brombær
  • evt. også vindruer som ekstra lækkeri

Frugterne skæres i såkaldt mundrette størrelser. Der kan tilsættes eller udelades frugter efter smag, men tilsæt gerne lidt finthakkede mandler eller andre kerner og strø lidt vaniljepulver og hakket mynte over. Hvis salaten lige skal have et lille ekstra tvist, kan man lave en dressing af appelsin og æblejuice blandet med sirup, citronsaft og vaniljepulver.

Smoothie med skønne frugter

  • 1 1/2 dl frosne jordbær
  • 1 banan
  • 1 spsk chiafrø
  • Blend med 1/2 til en 1 hel dl mandel-, hamp- eller macadamiamælk
  • Tilsæt acaipulver eller greens eller olier, hvis du har lyst. Oil of Life Beauty er ideel til skønhedsplejen.

Energishot

  • Lidt æblejuice eller aloe vera juice
  • 1 tsk. acaipulver
  • 1 tsk. hybenpulver
  • 1 tsk. spirulina
  • evt. lidt kanel, hampproteinpulver og olie

DIY hudpleje med skønne frugter

Lav din egen Papayascrub af:

  • Papaya
  • Kokos- eller olivenolie
  • Rørsukker

Mos papayakødet eller brug evt. en blender. Tilsæt lidt kokos- eller olivenolie og rørsukker til det har den konsistens, en scrub ofte har – det vil sige både fast nok til at håndtere og blød nok til at peele uden at rive.

Brug den gerne i både ansigt og på kroppen inden bad. Efterlader huden blød og strålende.

Annonce

Annonce