Genert – eller klar til en diagnose?

Af: Birgitte Aagaard, coach / Foto: Scanpix/Iris

Hvordan vil du definere dig selv? Lider du af en social fobi, er du menneskesky, introvert, særligt sensitiv eller bare lidt genert? Gennem de senere år har der været en tendens til at udpege de mennesker, der ikke lige drømmer om at ‘være på’ og i centrum, som mindre succesfulde – men er de ligefrem syge?

Gennem de seneste årtier er vi begyndt at ‘smådiagnosticere’ adfærd, der er helt normal, men som falder lidt udenfor, hvad der ses som den succesfulde norm. Og den tendens er der grund til at udfordre. Så i denne artikel vil vi skille tingene ad, og ikke mindst se på mulighederne for at håndtere såvel regulær social fobi som god gammeldags generthed.

 

Der er forskel!

Når vi navngiver en persons adfærdsmønster, skal vi skelne kraftigt mellem den psykiske ubalance, som fobien er, og den personlige egenskab, det er at være genert. Det er vigtigt at spørge dig selv, hvordan det egentlig forholder sig:

Er benene ved at forsvinde under dig, når du skal træde frem og sige noget? Går du langs panelerne til den store familiefest, og undgår du i det hele taget helst nye situationer og mennesker? Eller er du måske bare ikke fulgt med tiden – og kravet om at være udadvendt og præstere – fordi der er andet, du hellere vil bruge dine kræfter på?

Det er vigtigt, at vi forholder os til tidens ‘sociale overbelastning’ og finder ud af, hvornår der er tale om at være naturligt genert, og hvornår der er tale om at være fobisk/angst i specifikke situationer. Det er nemlig afgørende for, hvad du kan gøre for at blive bedre til at håndtere udfordrende sociale sammenhænge.

 

Stille og charmerende

Egentlig er det ganske normalt at være genert – nogen er det meget, nogen lidt. Og ofte vil alle opleve sig selv som genert eller tilbageholdende i perioder eller i bestemte sammenhænge. Men hvorfor er det sådan et problem i dag?

Succeskriterierne for social adfærd var førhen dyder som ansvarlighed, høflighed, hensyntagen og ikke mindst moderering af følelser og offentlige holdninger. I dag står i stedet ønsket om opmærksomhed (herunder “likes”, følgere, klik) og profilering i forgrunden: Er du i stand til at være tydelig og iscenesætte dig selv, så andre synes, at du er interessant at se og høre på, være venner med på Facebook osv.?

Modsætningen mellem at være udadvendt og interessant og at være genert og ‘ikke helt med’ kan virke noget misforstået. Den lyttende og empatiske chef har netop behov for at kunne gå lidt i med tapetet, for faktisk at få medarbejderne til at træde frem. Genertheden hos et talentfuldt eller rart menneske er ligefrem charmerende, efter min mening. Vi er blevet så bange for at være underlagt Janteloven, men hvad med en klædelig ydmyghed?

 

Generthed

Fobi og angst må aldrig forveksles med at være genert, følsom, forsigtig af natur – eller særligt sensitiv, som nogle i dag vil kategorisere denne persontype som. Her er der tale om personlige egenskaber, som har både sine ulemper og fordele. Hvis du er genert, kan det hæmme dig i dine muligheder på arbejdsmarkedet, blandt venner osv., men det er noget, du kan arbejde med – enten ved selv at øve dig, læse om det, eller få værktøjer til at håndtere det f.eks. fra en life coach eller psykolog.

Fordelene ved at være genert eller særligt sensitiv bliver ofte overset, hvilket er en fejl! Hvem vil ikke gerne være opmærksom/empatisk, have en god fantasi/indfølingsevne, være god til at fordybe sig og være en god lytter? Eller kende en, der er sådan?!

 

Fobi og angst

Social angst eller generaliseret socialfobi, som det også kaldes, er kendetegnet ved:

a) kraftige fysiske symptomer såsom rysten, sveden, talebesvær/åndenød og hjertebanken og

b) invaliderende tanker om f.eks. hvordan andre opfatter en, og hvordan lokalet er indrettet (så man kan flygte hurtigt ud af døren!). Denne form for fobi kan være relateret til og udvikle sig til det, der kaldes panikangst – hvor du vil opleve en decideret flugtreaktion, når du ikke kan overskue situationen.

I den generaliserede socialfobi er du bange i stort set alle sociale sammenhænge. Graden varierer dog i forhold til, hvor og med hvem du er. Hvis situationen er kendt og forholdsvis tryg for personen, føles det naturligvis lettere. Modsat den generaliserede socialfobi kan man også have en specifik socialforbi: Her vil du få angstsymptomer i helt bestemte situationer, f.eks. når du skal træde op og gerne vil gøre et godt indtryk f.eks. til eksamen, på arbejde, til arrangementer el. lign. Denne type angst har mange andre specifikke navne som f.eks. eksamensangst og præstationsangst.

 

Fobier kan forebygges!

Lad os først slå fast: Fobier er ikke medfødte, de er tillærte. Du kan være arveligt disponeret – f.eks. hvis du er særligt sensitiv af natur – men alt andet lige er fobier og angst noget, der udvikler sig over tid, typisk ved en langvarig overbelastning, hvor personen har (fået) overskredet sine naturlige grænser og samtidig ikke haft den støtte eller de værktøjer, der skulle til, for at kunne håndtere presset fra andre og sig selv.

Stress og depression er ofte forløbere til angstsymptomer, så ved at tage hånd om den konstante følelsesmæssige overbelastning i hverdagen, kan du faktisk forebygge både stress, depression og angst. Hvis vi vil være sunde og ‘langtidsholdbare’, skal vi netop ikke underlægge os presset om at præstere, være interessante og perfekte hele tiden. Tænk lige over det …

 

Og fobier kan behandles …

Det er således generelt muligt at behandle fobier – såvel sociale fobier som andre former for angst/skræk. Behandlingen består overordnet i en aflæring eller omlæring af den fastlåste opfattelse af en situation, der for andre ikke føles skræmmende eller endda livstruende.

Hamrende hjerte, svedeture, blackouts er nogle af de helt konkrete symptomer, som en person med en decideret social fobi kan beskrive. Hvis du virkelig er angst, så er der ingen grund til at tro, at du må leve med det resten af livet. Medmindre der er tale om psykisk/mental sygdom, så kan fobier og angst som oftest behandles og som minimum dæmpes.

Selvom du ‘kun’ skulle være naturligt genert, kan det stadig hæmme dig i situationer, hvor du skal træde frem, være tydelig, eller bare kunne få mest muligt ud af livet. Der er ingen grund til at lave om på dig selv – er du følsom og genert, så har det også sine fordele, men oplever du, at din generthed forhindrer dig i at gøre nogle ting, du gerne vil, så er der også hjælp at hente for dig med nogle af de samme træningsværktøjer.

 


4 typiske behandlingsformer ved fobier

Hypnose/hypnoterapi: Se tilbage og neutralisere 

Når du kigger nærmere på forløbet for en persons fobi, vil du altid kunne finde et tidspunkt, hvor problemet er opstået eller har ’slået rod’.

Hvis denne hændelse er glemt, kan det skyldes, at fobien er udløst i barndommen, er opstået gradvist (dvs. forstærket ved gentagen påvirkning) eller er fortrængt for at undgå ubehag.

Hypnosen arbejder med at gå tilbage til en – enten specifik eller generel – erindring. Derfra omkodes betydningen af situationen, så personen genvinder magten og kan forholde sig neutralt registrerende over for de farlige situationer.

I hypnoterapien vil personen også typisk træne evnen til at håndtere kommende situationer ved hjælp af visualisering. Denne terapiform er en behandling, hvor terapeuten gør det meste af arbejdet. Du kan dog forstærke/udvide effekten ved efterfølgende at bruge selvhypnose ud fra terapeutens anvisninger.

 

Tankefeltsterapi: Bryde den onde cirkel

Tankefeltsterapi er også kendt for at kunne bryde forbindelsen mellem hændelse og følelse. Din oplevelse og tankerække omkring fobifølelsen fremkaldes, imens terapeuten ‘forstyrrer’ den så meget, at du ikke kan opretholde forbindelsen mellem følelse og situation.

Tankefeltsterapien beskæftiger sig ikke decideret med at forstå, men baserer sig på en mere fysisk virkende form for terapi. I selve behandlingen kræves terapeutens arbejde, men efterfølgende kan du bl.a. selv benytte de karakteristiske ‘banketeknikker’, hvor du fastholder og styrker effekten af behandlingen.

 

Konfrontationsterapi: Træne og omlære

Konfrontation er en kendt psykologisk metode til at få bugt med fobier og angst for specifikke situationer og ting. Du bliver gradvist eksponeret for det, du er bange for, og træner din evne til at håndtere situationen. Du har dermed selv en høj grad af styring og indflydelse på forløbet.

Det vil typisk være psykologer og psykoterapeuter, der benytter denne teknik.

Ofte er det en fordel at holde resultatet ved lige med træning, især den første tid, indtil du efterhånden er så overbevist om din egen evne til at håndtere situationen, at fobien ikke har magten over dig længere.

Nogle psykologer vil supplere med kognitiv terapi og mindfulness for henholdsvis at omdefinere personens forståelse af egne reaktioner, styrke personens selvfølelse og opøve evnen til at bevare roen under pres.

 

Coaching: Lære at forstå og hjælpe dig selv

Når du oplever, at dine gener og symptomer ikke er invaliderende (længere), er coaching en egnet metode til at tage hånd om din situation. Hvis du kun er genert, eller din fobi er blevet behandlet, hjælper coachen dig med at tage skridtet videre og ryste din gamle selvopfattelse helt af dig.

Udgangspunktet i coaching er at få overblik og indsigt i din egen situation og dernæst sammensætte din egen værktøjskasse af metoder til at håndtere dine udfordringer. Her får du det, man kan kalde ‘hjælp til selvhjælp’, dvs. du er selv en aktiv part i forløbet.

Der er ikke tale om behandling som sådan, da målet er, at du mestrer dine værktøjer uafhængigt af coachen og kan bruge og tilpasse dem til kommende situationer, hvor du føler dig udfordret.

 

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*