Glutenfri Grønsagstærte

Fra ‘Glutenfri Mad’ af Anette Harbech Olesen og Lone Bang

Denne glutenfri grønsagstærte smager godt, og kan anvendes enten som en frokostret eller som en middagsret kombineret med en lækker salat

Til 4 personer

 

Du skal bruge:

Tærtebund:

  • 100 g rismel
  • 100 g boghvedemel
  • 50 g smør, ghee eller ekstra jomfruolivenolie
  • 50 g skyr, fåreyoghurt, fløde eller mandelfløde
  • 1 tsk uraffineret salt
  • Lidt vand

Fyld:

  • 200 g fintsnittet spidskål eller hvidkål
  • 2 fintsnittede porrer
  • 2 groftrevne eller hakkede gulerødder
  • 1 finthakket rødløg
  • 2 æg eller hørfrøskum (æggeerstatning)
  • 2 dl Acido, skyr, fåreyoghurt eller
  • mandelfløde
  • ½ chili
  • 1 fed hvidløg
  • Friske eller tørrede krydderurter: oregano, basilikum, timian etc.
  • 50 g reven parmesanost (kan udelades)
  • Ekstra jomfruolivenolie og jomfrukokosolie

 

Sådan gør du:

Smørret smuldres i melet, salt og skyr eller fløde tilsættes, og dejen samles med lidt vand og trykkes ud i en smurt tærteform. Forbages i 10 minutter ved 180 grader.

Ønsker du en grovere dej, kan du udskifte halvdelen af melet med glutenfri havregryn.

Rengør, riv eller hak alle grønsagerne fint, og svits dem kortvarigt i ekstra jomfruolivenolie sammen med chili. Pisk æg og surmælk sammen med krydderurter og hvidløg og halvdelen af den revne parmesanost.

Lad grønsagerne køle af, bland dem i, og hæld massen op i den forbagte tærtebund. Fordel resten af den revne ost over tærten, og bag den ved 180 grader i 35 minutter i almindelig ovn, til den er gylden og gennembagt.

 

Find flere opskrifter fra Anette Harbech Olesen på www.madforlivet.com

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*