Gulerødder kan virke kræfthæmmende

Danske forskere har opdaget, at gulerødder indeholder et stof, der kan agere som naturens egen kemokur

Trods screeningsprogrammer for de 50-75-årige er kræft i tarmen desværre i vækst i Danmark. Dels fordi vi bliver ældre og ældre, men årsagen skal også findes i vores kost. Forestil dig at kunne forebygge tarmkræft med noget så simpelt som en gulerod. Det kan muligvis blive en realitet, skriver jp.dk.

Forskning foretaget på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital viste, at forstadier til kræft i tarmen hos rotter kunne reduceres med op mod 83 procent ved brug af aktive stoffer fra, ja, en gulerod!

Det drejer sig om forsvarsstofferne falcarinol og falcarindiol, og det er første gang, at deres kræfthæmmende virkning hos pattedyr påvises i et studie.

Professor Lars Porskjær Christensen fra SDU Biotechnology har i mere end ti år arbejdet med projektet. Han forklarer, at en lignende effekt vil kunne opnås ved at spise tre-fire gulerødder dagligt.

Anja Olsen er seniorforsker i blandt andet kost hos Kræftens Bekæmpelse. Hun er positiv over resultaterne, men advarer mod at drage forhastede paralleller fra rotteforsøg til mennesker.

 

2 kommentarer

  • Inge P. siger:

    Hej! Jeg hørte resultatet af forsøget med rotter i tv, men jeg mener der blev sagt, det skulle være en bestemt slags gulerødder, men jeg mener ikke der blev sagt, hvad det var for en sort, det drejede sig om.

  • knud krogh siger:

    Tak for Meget nytig info med Gulerøder

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *