Hent energi i naturen

Vores indstilling til naturen, planter og bæredygtighed afspejler, hvordan vi behandler vi os selv, og hvordan vi er underkastet naturens love. For at høste skal man også så, og når du lægger energi i naturen, får du det også igen.

Vi tænker måske ikke over det, men mange ting i naturen giver os en stor velsignelse, uden at de koster ret meget. Du kan finde fred og ro, smukke udsigter, udfordring af sanser og muskler samt plads til fordybelse. På vejen ud i det grønne kan du finde rigtig mange ting, som kan være sunde at tage med hjem.

Du må plukke bær og frugt i begrænset omfang til privat brug overalt i statens skove og naturområder. Som tommelfingerregel må du samle så meget, som der kan være i en bærepose. Husk altid at tænke på den næste, der også gerne vil samle. Når du færdes i private skove, må du kun må tage det med, du kan nå fra vej og sti.

Måske kan du finde …

Måske har du allerede været der, måske kan du nå at finde det endnu. Sensommeres naturlandskab byder f.eks. på:


Hyben

Man kan plukke den i naturen, når hyben bliver moden sidst på sommeren. Ved plukningen tager vi kernerne ud og lader bærrene tørre (til supper), kernerne tørrer vi også og bruger som naturmiddel.

Hyben, som er en gammel lægeurt, indeholder en lang række stoffer. Moderne urtebøger om plantemedicin opregner over 80 forskellige naturmedicinske relevante bestanddele, bl.a. flavonoider, saponiner, vitaminer, mineraler som selen, zink mv. Indholdsstofferne har bl.a. antiinflammatoriske egenskaber, og nogle brugere oplever, at det lindrer gigt. Ellers styrker det immunsystemet, og er let nyrerensende og vandrivende. Holder maven i topform.

Hyben kan købes i helsekostforretninger. Det findes som pulver, grov formalet og i pulverform.

1-3 teskefuld i noget flydende. I kapselform 1- 3 pr. dag.


Hyldebær

Hyldebær er nemt at finde ved krat og fugtige steder. Der er to højsæsoner, hvor man kan hente noget velsmagende og sundt. Det er ved blomstringen i foråret, og når bærrene bliver modne i sensommeren. Brug turen ud i landskabet og find et sted, hvor du må plukke. Planten skal selvfølgelig ikke have været udsat for sprøjtning eller vejos.

Vi har gode erfaring med at have dem stående i kanten af egen have.

Bærrene finder man modne fra september til først i oktober. Efter plukning skylles de. Vi bruger saftkogeren og laver en stor portion. Det er et hit, når vinterens forkølelse, hoste og virus banker på. Har man ikke plads til mange flasker, går det udmærket at fryse saften i tætte beholdere. Hyldebærsuppe er ikke så ringe, gerne med knækkede skorper eller kammerjunker.

Vær opmærksom på, at hyldebær først må anvendes efter varmebehandling i 15 – 20 min, fordi der er nogle stoffer i, som irriterer slimhinden og giver opkast og diarre. Hyldebær indeholder antioxidanter som anticyanider og flavonoider.

Hyldebær fås også som naturmiddel i flydende form og i tabletter.


Havtorn

Havtorn findes mange steder i sandet jord og derfor også ved stranden. Det er en busk, der kan blive op til tre meter. Hunplanter sætter orange bær. Bærrene er fulde af C-vitaminer, caroten, B- og E-vitamin og bioflavoner. Samler du selv, er bærrene mildere efter den første frost.

Havtorn bliver brugt til at modvirke infektioner, træthed, dårlig appetit og til at øge ydeevnen. Weleda laver et eleksir som kosttilskud med og uden sukker.

Bær på flasker

Vi kan ikke finde friske bær og ‘energigivere’ hele året. Så kan det være yderst bekvemt at bruge helsekostbutikkernes store udvalg af gode økologiske ting på flaske, f.eks. natursaft fra danske Såbogård, der har stort udvalg i blandt andet safter.

Nogle er sødet med rørsukker, andre med æblesaft og andre igen helt uden tilsætning. Søbogård laver også andre produkter af bær, der hører til noget af det bedste, der laves i Danmark. Bærrene er enten økologiske eller indsamlet vilde. Der er tale om smag og kvalitet ligesom i hjemmelavede ting. I deres sortiment findes også hyben, hyldebær og havtorn.

 

Energi fra motion

Motion fremmer mange ting i kroppen, og det kan være ganske flot og krævende at motionere i naturen med bakker, stier, sand og sten, der giver forskellige belastninger. Motion kan være ren medicin – godt for mentalt og fysisk velbefindende.

Det afstresser, styrker immunsystemet og kredsløbet, og god kondition givet stort velbehag. Motion forebygger mange sygdomme og restituerer kroppen optimalt. I naturen får du frisk luft. Prøv at puste luften helt ud af lungerne og mærk forskel, når de atter fyldes af frisk luft. Øvelsen kan laves af alle, og kan også bruges ved en rask gåtur. Motion i naturen er gratis.

 

Husk at hvile
Hvile er en glemt ting i vores kultur. Jeg husker min farfar, der var beslagsmed sige, at hvis man ikke gav hestene fri en gang om ugen, blev en arbejdshest slidt hurtigt op, hvor den ellers kunne holde i mange år. Vores krop og organer har brug for hvile. Han tog hestene og kørte i kirken, derefter fik de fri på engen hele dagen. Prøv en hel dag og mærk forskellen. Det koster intet, og du får en masse energi.

 

Mere energi fra kosten

I bogen ”Det helbredende køkken” har overlæge Michael Bitsch, ernæringskonsulent Søren Lange, projektleder Catharina Rosendal og madskribent Kristen Skaarup opsat en 4 ugers kur, hvor man kan spise sig væk fra diabetes, overvægt og forhøjet kolesterol.

Bogen indeholder en masse velsmagende opskrifter, der giver energi med vægt på det vegetariske.

De skriver om en undersøgelse, som amerikanske læger har lavet med Syvendedags adventister, som i øvrigt fraråder kød, fisk, kaffe, alkohol og tobak. Cirka halvdelen af adventisterne er vegetarer, og det faktum gjorde, at amerikanske forskere sammenlignede moderate kødspisere med vegetargruppen.

Det viste sig, at der blandt vegetarene var halvt så mange tilfælde af diabetes og halvt så mange overvægtige. De, der spiste kød, spiste ikke meget kød. Så selv mindre mængder kød og mejeriprodukter øger altså risikoen for diabetes 2 og forhøjet kolesterol.

 

 

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*