Her hjælper mad, nåle og musik

I en verden, hvor medicin er blevet første og eneste udvej, er Huset med akupunktur, sund kost og tilskud blevet en naturlig oase for 14 psykisk syge.

Søren er blevet urolig, men det er der råd for.

Selv om det er uden for det ugentlige program, bliver han ført ind i et lyst og venligt rum, hvor han får lov til at tage plads på en stol, hvorefter Frank Hulgaard går i gang med at nulre hans ører og derefter placere små, tynde nåle i dem.

Behandlingen, som Søren får, hedder NADA, og blev introduceret i 1970 på Universitetshospitalet Lincoln i New York og begyndte for alvor at vinde indpas for små ti år siden.

På spansk betyder nada ingenting, men nada er alt andet end ingenting.

Nada er akupunktur, som i det socialpsykia-triske behandlingshjem Huset, Trappebæksvej i Svendborg gives fast tre gange om ugen til beboerne som led i deres behandling for psykiske sygdomme, der spænder fra skizofreni, personlighedsforstyrrelser til blandede psykiske symptomer.

Derudover gives behandlingen også efter behov, hvis beboeren bliver urolig, som i Sørens tilfælde.

Udover mennesker med psykiske problemer, tager Huset, Trappebæksvej sig også af mennesker med alkoholproblemer og trafikskadede, der skal komme sig.

NADA-AKUPUNKTUR
Nada er beskrevet indgående i bogen ”Nada metoden” af sygeplejerske og akupunktør Lars Wiinblad. I et forord af speciallæge i psykiatri, Jens Frydenlund, skriver denne, at da man begyndte at behandle med Nada, faldt
medicinbehovet hos psykiatriske patienter.

Nada fungerer ved, at der placeres 3 – 5 nåle i hvert øre. Nålene er sterile engangsnåle, som stikkes 2 mm ned i huden, hvor de påvirker forskellige punkter i krop og hjerne. Formålet er at nedsætte behovet for medicin. Det er netop det, der tiltrækker Frank Hulgaard, der oprindeligt var uddannet plejer og ansat på Augustenborgs socialpsykiatriske afdeling.

For 25 år siden fik han ideen til at skabe en pendant til udviklingshæmmedes bosteder – bare for psykisk syge. For mens udviklingshæmmede havde egen bolig eller værelse, måtte psykisk syge tage til takke med psykiatriske afdelinger og eksempelvis psykiatriske amtsplejehjem.

Et år senere stod det socialpsykiatriske botilbud Huset Trappebæksvej klar – formodentlig et af de første bofællesskaber i Danmark af sin slags.

Beroligende midler

Huset ligger på en fredelig, blind vej og var fra begyndelsen ideelt til formålet, men til alt held var Frank Hulgaard og hans kollega håndværks–uddannede, for der var nok at tage fat på.

I dag råder huset over syv værelser til beboerne og i to små, gule rækkehuse lige over for hovedbygningen findes syv lejligheder, som de psykisk syge kan leje på almindelige vilkår med lejekontrakt.

Huset Trappebæksvej har altså kapacitet til 14 beboere og er omtrent altid booket fuldt op.

Da Frank Hulgaard sammen med sin daværende kollega gik i gang med at etablere botilbudet, opdagede de imidlertid, at alt det, de havde lært på psykiatriske hospitaler, ikke kunne bruges. Under de nye, friere forhold opførte brugerne sig helt anderledes end forventet, og de havde ikke noget fortilfælde, de kunne læne sig opad, så der skulle tænkes nyt.

Frank Hulgaard stiftede bekendtskab med akupunkturen, som han bestemte sig for at introducere på sit behandlingssted med tilladelse fra stedets psykiater. Det har været en sådan succes, at brugerne som nævnt ugentligt får fast Nadabehandling, som nedsætter rysten, sveden, muskelkramper, hovedpine, kvalme, stress, medicinbehov, ligesom det også regulerer kortisolproduktionen og meget andet. Alt personale har fået en grunduddannelse i Nadateknikken.

Som ekstra beroligende element har Frank Hulgaard også indført musikterapi med lydpuder.

Nye madvaner – helt fra bunden

Hele det daglige arbejde på bostedet foregår i dag i samarbejde med en række praktiserende læger og en psykiater. Brugerne deltager i den daglige drift ved at hjælpe til på forskellige områder som f.eks. madlavning. Derfor har de været på fødevarehygiejnekursus, hvor de har lært om hygiejne og vigtigheden af at spise sundt.

Frank Hulgaard ved nemlig, at kosten er utrolig vigtig for en sund sjæl i en sund krop, som det siges. Derfor har fl ere blandt hans personale en kostpilotuddannelse, og der lægges enorm vægt på dette område, som handler om at tilføre beboerne de rigtige vitaminer, mineraler, de rigtige fedtstoffer og den rette næringsrige føde med et minimum af kulhydrater.

Vi anvender ikke meget sukker, og heller ikke meget kød, men mange grøntsager, siger kostpilot Marianne Nyerup, der ikke er i tvivl om, at psykisk sygdom kan bedres meget med kost.

Psykisk syge har i reglen et slapt forhold til hygiejne, meget dårlige madvaner og kan bedst lide junk food, så der var lidt knurren i begyndelsen over den nye menu. I dag har de fleste vænnet sig til det og glæder sig til deres daglige sunde mad, som de jo selv deltager i tilberedningen af. Målet er, at de selv kan køre stilen videre, når de en dag forlader stedet for at stå på helt egne ben.

Udover den daglige sunde mad, hvor der hver dag til frokost står sild, tun og makrel på frokostbordet, som indeholder det vigtige D-vitamin, får alle brugere dagligt en multivitaminpille, ligesom der bliver givet ekstra tilskud til særlige behov. Nogle beboere med tvangstanker spiser ikke meget, så de får eksempelvis en proteindrik ved siden af, fortæller Marianne Nyerup. Og tidligere alkoholikere får ekstra tilskud af B-vitaminer.

Vi laver en fire ugers kostplan og sørger for, at der som hovedret serveres fisk hver uge, fortsætter hun.

Alle har noget at vinde

De nye metoder og resultaterne har teamet i Huset selv måttet sørge for.

Vi arbejder med få ressourcer, siger Frank Hulgaard. Skal vi udvikle, skal vi selv gøre det.

Skal vi prøve noget nyt, må vi satse. Derfor er han glad for, at der i dag kommer mere og mere fokus på kostens betydning for vores fysiske og psykiske helbred.

En drøm, vision, kunne være, at den psykisk syge selv kunne lære, hvor vigtig den rigtige ernæring med de livsvigtige mineraler og vitaminer, døgnrytmen, søvnen, motionen og sunde interesser er for et godt liv, siger Frank Hulgaard.

Meget medicin kunne formodentlig reduceres til det kun absolut nødvendigste og dermed også meget af det ubehag, som følger i kølvandet i form af bivirkninger. Kan vi mennesker, syge som raske, fravælge det usunde, styre efter det usprøjtede æble, gå en tur og få en sund søvn, frem for at sidde foran TV med colaer, slik og være passiv og forsøge at få lægen til at udskrive sovemedicin, fordi man ikke kan sove, vil meget være vundet.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*