Annonce

Hormoner fungerer bedst i harmoni

13 oktober 2015

Dine hormoner kan have betydning for, om du føler dig lykkelig, tillidsfuld, sund og i balance. Modsat kan dine hormoner også gøre dig trist, angst, usund og ude af balance.

Hormoner er kemiske budbringere, der har indflydelse på din adfærd og for, om du føler dig godt tilpas og har overskud i dagligdagen. De har helt afgørende indflydelse på, om din indre biokemi fungerer optimalt, så det kan betale sig at ofre hormonbalancen opmærksomhed og passe godt på den.

Hormoner fungerer nemlig bedst, når de er i balance. Din hormonbalance kan sammenlignes med et symfoniorkester. Her har hvert eneste medlem af orkestret og hvert eneste instrument betydning. Mangler der et instrument eller spiller et medlem falsk, så påvirker det hele orkestrets præstation negativt. Sådan er det også med dit hormonsystem. Har du for lidt af et enkelt hormon eller fungerer det ikke efter hensigten, så påvirker det alle andre hormoner også. Hormonbalancen udgør et omfattende og komplekst emne, som denne artikel vil forsøge at belyse ud fra udvalgte eksempler samt forslag til, hvilke naturlige faktorer og tiltag, der kan bidrage til at få dit indre hormonorkester til at spille i harmoni.

Hvad er et hormon?

Ordet hormon stammer fra græsk og betyder handlingsvækkende. Det er en ret præcis betegnelse for et hormons virkning i kroppen. Hormoners fornemste opgave er nemlig at informere og vække kroppens forskellige systemer og organer til handling. Du har et nervesystem, der tager sig af de hurtige beskeder, dem der eksempelvis foranlediger, at du omgående fjerner hånden fra en varm kogeplade, og så har du hormonerne til de mere stabile og lidt langsommere beskeder. Dine celler sender og modtager således konstant hormonelle signaler, som i bedste fald optimerer din kropslige funktionsevne, i værste fald det modsatte.

Hvad der afgør, om et hormon har en positiv eller en negativ indvirkning på din organisme, er dine indre balancer og din levevis. De fleste hormoner produceres ud fra balancerne i din krop via et smart feedbacksystem, og de dannes ud fra næringsstoffer fra den mad, du spiser. Fedtstoffer, proteiner, kulhydrater, vitaminer og mineraler fra maden er blandt andet afgørende for, om du kan danne hormoner i rette kvalitet og mængde.

Unge kvinder, der sparer på fedtet og ikke får tilstrækkeligt med sunde fedtstoffer, kan eksempelvis mangle fedt til kønshormondannelsen. Det kan påvirke deres menstruationscyklus og fertilitet negativt. Børn og voksne, der spiser mange hurtige kulhydrater og færre grønsager, proteiner og gode fedtstoffer, kan eksempelvis opleve hormonelle udfordringer, ikke bare med insulinbalancen, men også med stress- og kønshormonerne. Kemi i din mad og i dine omgivelser, kan forstyrre dine hormonelle balancer og kompromittere din sundhed. Det, du vælger at spise, drikke, tænke og omgive dig med har stor betydning for dine indre balancer, og dine daglige valg af mad og livsstil kan påvirke, hvilke hormoner, der dannes i din krop.

Hvad kan forstyrre hormonbalancen?

Der findes særlige hormoner, der for eksempel sørger for stofskiftet, kalkbalancen, blodsukkerbalancen, aldringsprocessen, døgnrytmen og følelsen af overskud i hverdagen. Atter andre hormoner står blandt andet for kønsmodning, sexlyst og forplantningsevne. Kønshormoner, som østrogen og progesteron, er væsentlige for kvinders cyklus; regelmæssige menstruationer, evnen til at blive gravid og føde barnet samt for perioden, som kaldes menopausen eller overgangsalderen. Blandt mænd er det primært hormonet testosteron, der har betydning for blandt andet de mandlige kønsfunktioner og virilitet.

En af de helt store udfordringer, vi mennesker står over for, er, at flere og flere kemiske stoffer, der findes i vores mad og omgivelser, kan virke hormonforstyrrende. Det kan være de pesticider, som landmanden bruger i dyrkningen af konventionelle afgrøder, det kan være den plastik, som din mad er pakket ind i, det kan være tungmetaller, der er ophobet i stor stil i fede fisk, og det kan være den GMO-soja, som stort set alle konventionelle landbrugsdyr fodres med i dag. Det kan også være dit drikkevand, de cremer eller den makeup, du bruger. Det kan være plastbeholderen, malingen, møblerne, tæpperne, vinterjakken eller sågar den nye bil, der er fyldt med kemiske stoffer, som kan forstyrre din hormonbalance og potentielt bevirke nedsat forplantningsevne blandt dyr og mennesker.

Symptomer på hormonelle ubalancer

Symptomerne på et hormonsystem i disharmoni er mangeartede og individuelle, men der er en række signaler, som går igen hos mange med rod i hormonerne:

  • humørsvingninger
  • dårlig nattesøvn
  • indre uro eller konstant følelse af stress
  • menstruelle ubalancer og nedsat fertilitet
  • overvægt og problemer med at tabe sig
  • manglende energi
  • lyst til sukker, kaffe og alkohol

Hormonelle ubalancer kan medføre, at du drages ind i en negativ spiral med et overforbrug af stimulanser, dårlig nattesøvn, nedsat energi, manglende motion og forkerte madvaner.

Ubalancerne øges og den stress, som sådanne ubalancer også ofte medfører, kan tære på kroppens reserver af vitaminer og mineraler, så du kommer i underskud.

Løsningen på disse udfordringer er individuelle. Medicinsk behandling kan være nødvendigt for nogle, men medicin behandler ikke de grundliggende årsager til hormonelle ubalancer. Der kan ligge mange fordele i at flytte fokus fra symptombehandling til behandling af de bagvedliggende årsager. Ved at kigge din livsstil efter i sømmene og se på, hvordan kroppen reagerer på det, du byder den. Ved at lytte til det, din krop fortæller, og tilpasse dine valg efter det. ed at supplere med eventuelt manglende mikronæringsstoffer, så vil du kunne nå langt i forhold til etablering af indre sundhed og balance.

Vi har fundet en række sygdomme og tilstande, der direkte eller indirekte opstår ved rod i hormonerne:

Diabetes

Du kender sikkert hormonet insulin. Insulin er et godt eksempel på et hormon, som hos mange er ude af balance på grund af vores nutidige livsstil. Insulin har blandt andet den væsentlige funktion, at det hjælper sukkerstoffer fra maden ind i cellerne. Her anvendes de i dannelsen af energi. Ved et for højt indtag af højglykæmiske fødevarer som sukker, hvidt brød og pasta kan systemet udtrættes, og insulins evne til at bringe sukkerstoffer ind i cellerne kan såvel overskrides som forringes. Det resulterer ofte i stor træthed og uoplagthed, fordi kroppen i stedet må lagre sukkerstofferne som fedt. Det er ofte det fedt, der sidder lige midt på maven. Langvarig stress kan fremme disse mekanismer.

Ovennævnte tilstand kaldes insulinresistens, og det er forstadiet til type II diabetes. Type 2 diabetes er den hurtigst voksende livsstilssygdom i den vestlige verden i dag. Vi er individuelle og født med forskellige grader af insulinfølsomhed. Men type 2 diabetes er en sygdom, som vi selv kan gøre noget ved, uanset arvelighed. Tidligere ramte den primært ældre mænd, nu diagnosticeres type 2 diabetes også hyppigt hos små børn.

Insulinresistens medfører træthed og vægtøgning, ekstra kilo, der kan være særdeles vanskelige at komme af med igen. Kuren hedder livsstilsændringer med fuldstændig afholdenhed fra hurtige kulhydrater som sukker, hvidt brød, pasta og sodavand i mindst to måneder. I stedet prioriteres grønsager, gode fedtstoffer og sunde proteiner.

Motion er også en væsentlig faktor i genoprettelsen af insulinfølsomheden. En kombination af styrketræning og hurtig gang, løb, cykling eller svømning har vist sig optimal.

PCO – polycystisk ovariesyndrom

Der ligger som regel insulinresistens og kronisk forhøjede insulinniveauer bag udviklingen af PCO, polycystisk ovariesyndrom, som flere og flere unge kvinder i dag lider af. PCO karakteriseres ved cystedannelse i æggestokkene. Lidelsen kan blandt andet medføre infertilitet, overvægt, øget hårvækst, søvnproblemer og uren hud.

Nogle af de mest kendte årsager til PCO er netop nedsat glukosetolerance, forhøjede insulinniveauer og forhøjede niveauer af mandlige kønshormoner. Det er dog ikke den traditionelle form for insulinresistens, der er fremtrædende ved PCO, men derimod en særlig receptordefekt, som hæmmer insulins evne til at binde sig til receptorerne. En lavglykæmisk kost helt uden sukker og hvide varer, hyppige mindre måltider, der indeholder såvel protein som godt fedt og masser af fibre, kan sammen med motion og vægttab ofte afhjælpe tilstanden, øge insulinfølsomheden og nedbringe niveauerne af mandlige kønshormoner.

Processen kan hjælpes på vej af et dagligt tilskud af gode essentielle fedtsyrer, chrom, zink, D3 vitamin og en god multivitamin-mineralpille.

Nogle kvinder med PCO hjælpes også af naturligt progesteron, men sådanne tiltag iværksættes bedst på baggrund af en hormonanalyse og i samarbejde med en lægelig specialist med viden og interesse for dette område.

Endometriose

Endometriose er en anden sygdom, som rammer mange unge kvinder. Lidelsen er karakteriseret ved tilstedeværelsen af endokrint væv fra livmoderslimhinden, udenfor livmoderen. Vævet er østrogenfølsomt og kan vokse og hæve, når østrogenpåvirkningen er på sit højeste. Lidelsen kan medføre infertilitet, smerter og oppustethed.

Den nøjagtige årsag til udvikling af endometriose kendes ikke, men lidelsen hænger sammen med østrogen-niveauerne. Det kan både være de naturlige østrogener, der påvirker vævet, men også østrogenlignende stoffer fra mad, miljø, cremer og kosmetik samt planteøstrogener.

Læger andre steder i verden behandler med held kvinder med endometriose med naturligt progesteroncreme, udvundet af yamsplanten. Tilførsel af naturligt progesteron kan ofte, i modsætning til indtag af P-piller og syntetiske progestiner, genoprette kroppens balancer og afhjælpe problemet. Sådanne tiltag iværksættes bedst baseret på en hormonanalyse og i samarbejde en specialist med viden og interesse for dette område.

Der er ikke forsket meget i madens betydning for endometriose, men erfaringsmæssigt oplever nogle kvinder en mindskning af symptomerne ved at vælge en økologisk mad uden sukker, hvede, komælksprodukter og koffein. Tilskud af organisk selen, zink, calcium, magnesium samt D3, A- og E-vitamin, B-vitaminer med særlig vægt på B6 vitamin samt en multivitamin-mineralpille af høj kvalitet og gode omega 3-fedtsyrer hver dag, har for mange vist sig befordrende. Du kan læse mere om vitaminer, mineraler og omega 3-fedtsyrer på www.madforlivet.com

Det kan også være en rigtig god ide at gennemgå alt i dine omgivelser, der kan virke hormonforstyrrende og erstatte det med rene produkter. Dette råd gælder faktisk ikke kun ved endometriose, men kan være gavnligt for alle. Du kan eksempelvis læse mere om problematikken i Maria Cuculizas fantastiske bog Green Makeover.

Stofskifteproblemer

Udfordringer med stofskiftet rammer ligeledes flere og flere. Er det for lavt, så tilbydes der som regel syntetisk stofskiftemedicin, der hjælper nogle, men for andre medfører store bivirkninger. Medicinen mod for lavt stofskifte kan også føre til udvikling af et for højt stofskifte, hvilket så skaber en ny problemstilling.

Der er efter min mening slet ikke tilstrækkeligt fokus på de muligheder, der ligger i at få årsagerne til problematikken afdækket. Behandling med naturlige stofskiftehormoner er heller ikke en mulighed, vi har herhjemme, trods gode behandlingsresultater andre steder i verden. Påvirkninger fra vores mad og omgivelser kan irritere stofskiftet og medføre ubalance. Der er bare ikke forsket meget i disse aspekter, selvom der heri ligger naturlige muligheder for forebyggelse og helbredelse.

Der er dog en amerikansk ildsjæl på området, Dr. Tom O’Bryan, der har fundet en sammenhæng imellem stofskifteproblematikker og så cøliaki og glutenallergi. Årsagen menes at ligge i, at sygdomme som cøliaki og så autoimmune lidelser i skjoldbruskkirtlen deler en fælles genetisk disposition. Cøliaki er en tarmssygdom, udløst af indtag af gluten hos genetisk disponerede mennesker. Sygdommen har en autoimmun komponent og kan blandt andet påvirke stofskiftet negativt. Symptomerne kan forsvinde, såfremt en glutenfri diæt indledes.

Der ses således en sammenhæng imellem stofskifteproblematikker og autoimmune lidelser, men der kan være mange andre årsager til problemer med stofskiftet. Eksempelvis kan miljøpåvirkninger fra klor virke forstyrrende på stofskiftet, ligesom for høje eller for lave jodniveauer kan belaste. Der er derfor et endog meget stort behov for, at der bliver forsket mere i mulige årsager og naturlige veje til afhjælpning af disse – for mange invaliderende – problematikker.

Hvad kan vi gøre for at undgå hormonforstyrrende stoffer?

Det startede i 50’erne og 60’erne med, at forskere, som blandt andet Theo Colborn, fandt muterede fisk og fugle, med dyrebestande, der svandt drastisk ind, og rester af PCB’er i isbjørne i Alaska. Forskerne påviste allerede dengang, at det var PCB’er, DBCP’er, PFC’er og sidenhen benzoater, parabener, dioxiner, phthalater og en lang række andre rester af kemiske stoffer, der forårsagede de store hormonelle forandringer i dyrs liv. Deres formodning var dengang som nu, at det også kunne forårsage hormonelle forandringer blandt mennesker. Trods emnets alvorlighed forblev forskningsmidler til yderligere undersøgelser ubetydelige.

Hvis du tænker, at det forholder sig anderledes i dag, og at din Fødevare-, Miljø- eller Sundhedsstyrelse beskytter dig og dine børn mod sådanne giftige, kemiske stoffer, så tager du fejl. Der er blevet fastsat nogle fiktive grænseværdier, baseret på en formodning om, hvad menneskekroppen kan tolerere af hvert enkelt kemisk stof. Det viser sig i dag, at disse grænseværdier er vanskeligt brugbare. Nyere forskning har påvist, at flere af disse værdier er sat for højt, og så tager grænseværdierne ikke højde for den såkaldte cocktaileffekt. Cocktaileffekten er et udtryk for, hvordan effekten af et enkelt stof kan mangedobles, hvis det kommer i selskab med en række andre kemiske stoffer.

Vi bærer stort set alle sammen rundt på en cocktail af kemi i vores indre. Kemiske stoffer, som vi har fået ind igennem maden, medicinen, vandet, luften, omgivelserne og det, vi smører os ind i og vasker os med. Vi er ofte uvidende om disse forhold, og det kan være vanskeligt gennemskueligt, i særlig grad, fordi selv ganske bittesmå doser ophobes og kan have en hormonforstyrrende effekt.

Har du et ønske om hormonel balance, så er det således en rigtig god ide at starte med at rydde op i din indre biokemi. Det er ikke gjort i et snuptag, det kan tage et år eller to, før du er på plads, men det er til fulde indsatsen værd. I processen kan du følge eksemplerne i boksen “Ryd op i kemien”.

Lyspunkter

Du kan selv påvirke hormonbalancerne via dine aktive valg i dagligdagen. Det er ikke sikkert, at du kan fjerne eventuel sygdom, men du kan bedre din krops muligheder for at genfinde balancen ved at følge ovennævnte råd. Du kan også fremme dine hormonbalancer helt naturligt ved at sove i mindst syv timer i fuldstændigt mørke. Så danner du melatonin, der er et hormonlignende stof med stor og positiv indvirkning på såvel immunforsvar som hormonelle balancer.

Du kan også fremme dannelsen af det skønne hormon oxytocin, også kaldet lykkehormonet. Dannelsen stimuleres via knus, kys, kærtegn og forelskelse. Det kan betale sig, for det fremmer kropslig sundhed og balance. Og det har vi brug for i en tid, hvor antallet af syge danskere stiger. Cirka en tredjedel af den voksne, danske befolkning lider af sygdom, og der er intet som helst, der tyder på, at det støt stigende forbrug af medicin hindrer eller ændrer denne udvikling. Derfor er vi nødt til at sadle om, til at frigøre os fra medicinens kvælertag og tænke forebyggelse.

Vi skal behandle årsager fremfor symptomer, og vi kan med stor fordel hver især påtage os et ansvar for egen sundhed. Det omfatter blandt andet samvittighedsfulde valg i dagligdagen, herunder at sige nej tak til mad og produkter fyldt med hormonforstyrrende stoffer. Der er for mig at se optimisme og lyspunkter i, at vi selv kan påvirke og have indflydelse på udviklingen, for det kan vi.

 

P-piller

Unge kvinders stadigt stigende forbrug af P-piller kan være en anden potentiel anledning til hormonel ubalance. P-piller virker ved at hæmme ægløsningen ved påvirkning af de overordnede kønshormoner i hypofysen.

Hypofysen er et lille organ, som ligger på undersiden af hjernen, og den producerer og lagrer blandt andet hormoner.

P-piller gør også slimhinden i livmoderhalsen mindre gennemtrængelig for sædceller, ligesom slimhinden i livmoderen gøres mindre modtagelig for et eventuelt befrugtet æg.

Flere unge kvinder tager i dag P piller i en længere årrække end tidligere, ligesom det bliver mere og mere almindeligt at udskyde menstruationen ved hjælp af P-piller, hvis der er fest, ferie eller et sportsstævne i farvandet.

Kvinder, der tager P-piller i en længere årrække, har sværere ved at blive gravide, når de stopper med pillerne og måske netop gerne vil være gravide. Et nyligt studie har vist, at æggestokkene hos de kvinder, der indtog P-piller, var i gennemsnit 47 pct. mindre og så ældre ud, end æggestokkene blandt de kvinder, der ikke indtog P-piller.

Nogle typer P-piller øger risikoen for udvikling af blodpropper, og de forstyrrer den naturlige hormonelle balance. Den kompetente amerikanske læge og endokrinolog Diana Schwarzbein modtager mange henvendelser fra unge kvinder med hormonelle udfordringer. Hendes standardsvar er: “Kom igen, når du har været P-pillefri i mindst et år, gerne to, og har droppet al sukker, hvidt brød, alkohol, kaffe og andre stimulanser. Først da mener hun, at der kan tages fat på at genskabe hormonel balance.

I hendes optik er der en klar sammenhæng imellem hormonelle forstyrrelser og så indtag af P-piller.

Indtag af P-piller er således ikke uden bivirkninger, og fokus er nu også rettet mod P-pillers mulige rolle i forhold til det faktum, at vores børn kommer tidligere og tidligere i puberteten. Nogle forskere mener nemlig, at en del af forklaringen kan være, at mødrene har indtaget P-piller før graviditeten.

Nedbrydningsrester fra P-piller kan blive i kroppen og kan således gribe potentielt forstyrrende ind i fosterets udvikling, når kvinden bliver gravid. Det kan kompromittere barnets hormonbalance inden fødslen, og kode barnet til tidlig pubertet.

 

Brystkræft – også af hormonel ubalance

Vi har en høj forekomst af brystkræft i Danmark, og det ville også her være befriende, såfremt der i højere grad blev forsket i årsagerne hertil, fremfor som nu, primært i medicinske behandlingsformer.

En af de mulige årsager til udvikling af brystkræft kan være øgede østrogenpåvirkninger fra miljøgifte. Visse miljøgifte kaldes også for xenoøstrogener, fordi kroppen kan forveksle dem med naturlige østrogener. Forskere har konstateret, at miljøgifte i naturen, blandt vilde dyr og forsøgsdyr, kan forårsage feminisering af hanner, misdannede kønsorganer, nedsat fertilitet og hormonforstyrrelser. Desværre er disse kemiske stoffers effekt på mennesker ikke undersøgt i nær samme grad, men der er set en sammenhæng imellem påvirkning fra disse stoffer og så udvikling af blandt andet brystkræft, overvægt og stofskiftelidelser.

Hormonforstyrrende stoffer i maden kan påvirke dine naturlige hormoner og forvirre systemet. Det kan være pesticidrester fra konventionel frugt og grønt, fra mælkeprodukter og kød, men hormonbalancen kan også påvirkes af et højt indtag af såkaldte naturlige planteøstrogener fra eksempelvis soja, der virker som en potent østrogenfaktor i kroppen.

Jeg har oplevet kvinder med voldsomme og smertefulde menstruationer blive symptomerne kvit alene ved at kvitte den halve liter sojamælk, de hver dag drak.

Brystkræft er en multifaktoriel sygdom og at fokusere alene på ovenstående, yder ikke emnet fuld retfærdighed. Der er dog mange små ting i dagligdagen, som vi som kvinder med fordel kan være mere opmærksomme på. Vi kan prioritere økologien, vi kan begrænse vores indtag af komælksprodukter og soja og være yderst påpasselige med hensyn til miljøgifte fra plastik, emballage, køkken- og kogegrej, rengøringsmidler, cremer, kosmetik og meget meget mere. Det vil for os alle sammen kunne have en forebyggende og generelt sundhedsfremmende effekt.

 

Ryd op i kemien

  • Vælg økologisk. Det omfatter alt lige fra mad, madpapir, emballage, cremer, shampoos og makeup til hygiejnebind, tøj og meget mere.
  • Opbevar eventuelle madrester i skåle med en tallerken over. Undgå genbrug af mademballager af plast, undgå slip-let og teflonkøkkentøj og køb økologisk bagepapir.
  • Brug økologiske rengøringsmidler, vaskemidler og opvasketabs.
  • Drik masser af rent vand, gerne to liter dagligt. Anvend eventuelt en kulstang eller en vandrensemaskine til at rense vandet med.
  • Benyt dig eventuelt engang imellem af let faste. Let faste foregår over tre dage, hvor du drikker økologiske grønsagssafter, smoothies og spiser supper. Det kan være effektivt, udrensende og immunforsvars-stimulerende.
  • Suppler med relevante kosttilskud af høj kvalitet.
  • Undgå så vidt muligt kontakt med hormonforstyrrende kemikalier i dit hjem.
  • Luft ud hver dag.
  • Vær yderst selektiv og kritisk med hensyn til indtag af medicin.

 

Annonce

Annonce