Skøn

Hudpleje for dummies – (og alle vi andre)

25. september 2009

En god start er alfa og omega, også når det gælder din hudpleje. Hvad enten du starter med at pleje din hud for første gang i teenageårene eller i overgangsalderen, så er der flere ting, du skal vide. Læs med, og kom godt fra start.

Teenagere i huset? Gennem årene er jeg blevet opsøgt af bekymrede mødre, der ser deres teenagere slæbe billig hudpleje og kosmetik hjem i et væk. Er det nu godt nok Hvordan får man dem til at forstå, at det er vigtigt at drikke vand og spise sundt? Og at makeuppen skal renses af og ikke bruges som grobund for næste dags smørelse? En ting er sikkert: Når mor siger, hvad der skal gøres, lyttes der sjældent. Så her er, hvad jeg plejer at sige til dem:

Huden er levende og ånder lige så meget som én lunge. Faktisk kaldes huden for kroppens tredje lunge. Så derfor har den brug for at kunne ”trække vejret” frit og ubesværet og ikke gennem et filter af forurening, snavs, fedt og gammel makeup.

BUMSER VED HÅRGRÆNSEN
Har din teenager bumser og hudorme nær hårgrænsen? Så tjek stylingprodukterne og længden på pandehåret. Langt de fleste stylingprodukter er fyldt med tilstoppende ingredienser. Find andre naturlige alternativer (f.eks. John Masters, Zenz m.fl.).

Natten er det tidspunkt, hvor huden er mest aktiv. Det er altså hér, huden har chancen for at reparere sig selv, tilpasse sig årstiden, rydde op efter dagens ødelæggelser (bl.a. fra nedbrydende forurening og UV-stråling). Hvis du ikke renser din hud af, så svarer det til, at du går i seng og siger: ”Kære hud, jeg vil gerne vågne op i morgen med klar, smuk hud i balance. Her er lidt gammel makeup og forurening at arbejde med”. Hænger ikke rigtig sammen, vel?

HVAD ER CREME?
En cremebase laves af olie og vand. Hertil tilsættes forskellige ingredienser, som har
betydning for holdbarhed, konsistens, udseende, ”feel” eller effektivitet. Groft sagt kan ingredienser opdeles i, om de gør noget godt for din hud eller udelukkende for produktet (f.eks. for at du skal synes bedre om det). Et godt eksempel er silikone: det gør huden fuldstændig silkeblød at røre ved, og dermed er det nemt at tro, at huden virkelig er blevet silkeblød. Desværre er det kun silikonen, der er blød og glat (tænk på en silikonefuge). Mit råd er at gå efter produkter med så højt indhold af hudgavnlige ingredienser som muligt, af bedst mulig kvalitet.

Først fundamentet

Det vigtigste er din basishudpleje, og kun hvis du kan nikke genkendende til nedenstående, kan du avancere til at bruge ansigtsmasker, serum osv.

  1. Rens din hud – Det kan gøres på 1 minut, men det SKAL gøres hver aften. Brug et fornuftig renseprodukt, der indeholder fl ere hudgavnlige ingredienser end kemiske nasties (som udelukkende tilsættes for at gøre produktet lækkert, og ikke for din huds skyld.) Og husk, der er ingen, der siger, at du skal vente med at rense af, til du står dødtræt og børster tænder.
  2. Brug creme – Din creme skal ”smøre” din hud, men den skal også beskytte din hud. For langt de fleste er en almindelig hverdag fuld af bombardementer fra forurening, UV-stråling, røg og frie radikaler. Vælg en creme, der beskytter huden godt, evt. også med et UV-filter (læs artiklen fra Naturli 04/09). Du kan ofte bruge den samme creme morgen og aften, undtagen hvis din dagcreme har indbygget UV-filter (der er ingen grund til at sove med solbeskyttelse om natten; huden har meget mere brug for en creme med opbyggende egenskaber).
  3. Skrub din hud – Brug en skubbecreme/peeling, altså en creme med små korn eller knuste kerner. Bruges til at ”gnide” de døde hudceller af med og dermed give plads til nye hudceller og samtidig lette hudens ”vejr trækning.” Bruges ca. 1 gang om ugen (alt efter hudtype, jo sartere jo sjældnere). Tilpas dit tryk og kornenes størrelse og art (mandelmel = fin, knuste abrikoskerner = grov) efter din huds tilstand. Bruges efter du har afrenset huden, og inden du kommer creme på.

VÆLG NÆNSOMT

Vælg altid produkter efter din hudtype. Hvis du er i tvivl, så start hellere for blidt end for skrapt. Huden arbejder ikke bedre af at blive overfaldet. Hvis du vil komme rigtig godt fra start, så fi nd en fornuftig kosmetolog og få hjælp til at bestemme dig.

Slut af med kvalitet

Har du en teenagedatter i huset, eller bruger du selv makeup til daglig, er det også nødvendigt at kaste et blik på valget af makeup. Det er spild af penge og god indsats at få basisplejen på plads, hvis du slutter af med en omgang billig, tilstoppende og irriterende makeup. Men hvorfor købe en pudder til 400 kr., når du kan få en foundation til 45 kr.?

Her er jeg ikke i tvivl, om at kvaliteten afspejles i prisen. Vælg en mineralsk makeupserie, men sørg for, at den er fri for talkum og bismuth oxichloride. Jeg bliver selv ved med at vende tilbage til Jane Iredale, men mærker som Mineral Dust og Nvey Eco er absolut også værd at prøve.

KISS

Keep It Simple, Sweetie! Uanset om du er ung eller gammel, så er det vigtigste at være vedholdende, indtil din basishudpleje er blevet til en vane, og du absolut ikke kan leve uden. Det er bare ikke godt nok at rense af et par gange om ugen. Og nej, lidt vand i hovedet om aftenen kan ikke gøre det. Det svarer til, at du gik i bad og gjorde håret vådt, men ikke brugte shampoo. Hvis du virkelig vil se resultater og forebygge såvel urenheder som for tidlig ældning, så skal du være vedholdende og pleje din hud HVER DAG ÅRET RUNDT!!

Hold tungen lige i munden, og hold din hudpleje simpel. Start med rens, creme og evt. peeling/skrubbemaske, og glem alt om masker og serum, før du er blevet gode venner med din basispleje.

Nogle starter op med at spørge deres veninde/ven med den pæne hud, hvilke produkter de bruger, og så køber de det samme. Problemet er bare, at vi sjældent har samme hudtype som vores venner, så brug pengene på en god ansigtsbehandling og grundig vejledning. Hvis du har fundet en serie, du synes lyder spændende, så find en kosmetolog, der arbejder med dét mærke, og se det som en fornuftig investering at starte med en ansigtsbehandling. Så får du både den rigtige vejledning og en chance for at mærke produkterne på din hud.

Har du skabet fuld af hudplejeprodukter købt, før du faldt over den naturlige del af branchen? Stil det til side, gem det, giv det væk. Bare gør et eller andet – med undtagelse af at føle, at du skal bruge det op. Det svarer til, at du føler dig tvunget til at spise den pakke dårlige chokolader, Tante Bodil gav dig til jul.
Prøv noget nyt og smid det ud i stedet, vis ansvarlighed for din hud og dig selv og stå ved, at du er bedre værd. Ja, pengene er brugt, men du får dem jo ikke igen ved at bruge din hud som ufrivillig laboratorierotte. Og du er da imod dyreforsøg, ikk?

Forrige artikelKokoswok – lækkert og super hurtigt

Næste artikelDen bedste start for et barn

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.