Hvor tæt er vi på at løse depressionens gåde?

Af: Kristine Bindslev / Foto: iStock

Antidepressiv medicin og samtaleterapi er ikke de eneste behandlinger af depression. Antiinflammatorisk medicin synes også at kunne reducere depressive symptomer hos nogen. Men hvordan ved vi, hvem de ”nogen” er? Og hvad er egentlig mekanismen bag depressioner?

En tung, sort sky hænger over millioner af menneskers hoveder verden over, og alene i Danmark er tallet over 500.000. Det drejer sig om depression, der er en folkesygdom, men alligevel lidt af en gåde, når vi skal forstå, hvorfor nogen får en depression, mens andre ikke gør. Og gåden gør, at lægerne endnu ikke præcist ved, hvem der har mest glæde af forskellige former for behandlinger med f.eks. antidepressiv medicin eller samtaleterapi. Psykoterapeutiske og medicinske behandlinger hjælper ca. 60-70 pct. af de mennesker, der døjer med en depression, mens 30-40 pct. ikke har nogen glæde af de behandlinger.

Så længe vi ikke kender årsagen til den enkelte patients depression, behandler vi så i blinde?

Vi har talt med læge og forsker Marie Kim Wium-Andersen, der har lavet en Ph.d. om inflammation og psykisk sygdom. Hun mener, at vi er godt på sporet af at løse depressionens gåde.

– Årsagerne til depression er mange. Vi ved, at depression er en forstyrrelse i hjernen. Men i modsætning til mange andre sygdomme ved vi ikke nøjagtig, hvad der skaber problemet. Vi ved, at depression ofte er forbundet med, at nogle neurotransmittere, f.eks. noradrenalin og serotonin, er ude af balance i hjernen hos de mennesker, der får en depression. Desuden har nyere forskning vist, at inflammatoriske tilstande kan øge risikoen for depression, siger Marie Kim Wium-Andersen.

Hun er særlig interesseret i den biokemiske-medicinske del af psykiatrien og forsker pt. på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed på Glostrup Hospital i depression og somatiske sygdomme.

Marie Kim Wium-Andersen mener ikke, at det er utænkeligt, at vi i vores levetid vil kunne skelne mellem forskellige årsager til depressioner og således kunne behandle specifikt på forskellige varianter af sygdommen.

 

Sammenhæng mellem inflammation og depression

Forskningen arbejder for at forstå årsagen til depression hos forskellige patienter samt muligvis at finde frem til markører for, hvem der har glæde af hvilken behandlingsform.

– På den måde vil man måske på et tidspunkt udelukkende kunne give antidepressiv medicin til mennesker, hvor det rent faktisk virker. Men depression er som alle psykiatriske lidelser uhyre kompleks, forklarer Marie Kim Wium-Andersen.

I depressionens komplekse billede ved vi, at der er en del risikofaktorer i spil, når man prøver at forstå, hvorfor nogle får en depression. En af dem er tidlige barndomstraumer som skilsmisse, dødsfald, overgreb etc. En anden er defekte serotonin-receptorer eller lave serotonin-niveauer, da signalstoffet serotonin er med til at skabe psykisk balance og godt humør. Og har man en kronisk inflammation i kroppen som gigt eller astma, har man øjensynlig også en forøget risiko for at få en depression. Studier viser nemlig en sammenhæng mellem øget inflammation i kroppen og depressioner. Det betyder bare ikke, at alle personer med depression har forhøjet inflammation.

– Der er studier, som tyder på, at øget inflammation spiller en rolle hos op til en tredjedel af patienter med depression. Hos denne gruppe af patienter er det muligt, at antiinflammatorisk medicin vil kunne have en effekt på de depressive symptomer. Men hvor vidt man udvikler en depression på grund af en kronisk inflammation skal stadig afklares. Det er nemlig også muligt, at depression i sig selv bidrager til øget inflammation i kroppen. Og vi ser også, at det at have en forhøjet inflammationsgrad slet ikke er nok til altid at udløse en depression. At have en autoimmun sygdom og lignende inflammatorisk tilstand er altså ikke nok i sig selv til at give en øget risiko for depression, siger Marie Kim Wium-Andersen, der til daglig er læge på Psykiatrisk Afdeling på Frederiksberg.

 

Usund livsstil øger måske risiko

Teorien om, at depression er et symptom på inflammation, har luret i kulissen i mere end 100 år, men det er først i de seneste 25 år, at forskere har fundet sammenhængen mellem depression og biokemiske inflammationsmarkører.

– Hvis man skal diagnosticeres med en depression, kræver det en række forskellige symptomer – både at man føler sig trist, træt, initiativløs, har søvnproblemer, appetitløshed eller spiser for meget, har selvbebrejdelser og tanker om selvmord. Det nyeste er, at det nok ikke er alle symptomerne, der er associeret med forøget inflammation. Det er formentlig kun nogle af dem.

Marie Kim Wium-Andersen fortæller, at begrebet ”Sickness Behavior” egentlig er det, der startede hele tanken om sammenhængen mellem inflammation og depression. Når man er syg med f.eks. influenza, så er man træt, man har ikke lyst til mad, og man sover måske dårligt. Alt sammen symptomer, som ligner nogle af de symptomer, man får, hvis man har depression. Kroppen lukker ned, fordi den skal bruge energi på at helbrede sig selv.

– Sickness behavior-tanken har givet næring til ideen om, at inflammation på en eller anden måde er med til udløse depression. Når man er syg, har man forhøjede inflammationsmarkører. Det er dog vigtigt at understrege, at forhøjet inflammation ikke kun ses hos klinisk syge personer. Vi ser også, at overvægtige, inaktive eller storrygende mennesker har et højt niveau af inflammationsmarkører. Om dette i sig selv er nok til at udløse en depression, er endnu ikke afklaret, siger Marie Kim Wium-Andersen.

 

Gigtpræparater mod depression?

Marie Kim Wium-Andersen var en del af det team, der lavede en stor befolkningsundersøgelse af 73.000 danskeres liv i 2012. Forskerne kortlagde, hvor mange deltagere, der havde haft en skjult betændelsestilstand, dvs. forhøjet inflammation i kroppen, ved hjælp af blodprøver.

Via blodprøverne målte man deltagernes niveauer af inflammationsmarkøren C-reaktivt protein bedre kendt som CRP helt tilbage til 1991. Efterfølgende sammenholdt forskerne, hvem der havde haft betændelse, mod hvem der var ramt af depression. Sammenfaldet var tydeligt. Befolkningsundersøgelsens resultat og lignende studier har medført, at man i dag er interesseret i at teste, om antiinflammatorisk medicin kan bedre depressive symptomer hos nogle af dem, der er behandlingsresistente.

– Det er korrekt, at nogle studier har vist, at depressive patienter kan få det markant bedre efter behandling med antiinflammatorisk medicin, men det er dog fortsat ikke påvist i længerevarende studier, og det er også stadig uvist, hvilke former for antiinflammatorisk medicin, som har bedst effekt. Derfor er det vigtigt at forske mere i, hvilke mekanismer, der ligger bag sammenhængen mellem immunsystemet og depression. Vi er kun så småt begyndt at forstå de bagvedliggende mekanismer, siger Marie Kim Wium-Andersen.

Hun synes, det er vigtigt at få formidlet, at rigtig mange mennesker med depressioner og lignende psykiske lidelser som angst og bipolar sygdom kan få hjælp. De fleste depressioner kan behandles, og ingen behøver at lide.

– Hvilken form for behandling, der er den bedste for den enkelte patient, det ved vi ikke præcist endnu. Men vi arbejder på f.eks. at finde markører for, hvad der kan hjælpe den enkelte. Livsstil har også betydning for inflammationsniveauet i kroppen. At dyrke sport, hvor man får pulsen op tre-fire gange om ugen, kan nedsætte inflammationsniveauet. Kombinerer man dette med en sund og alsidig kost, synes det at have en endnu bedre effekt.

– Fiskeolie, ved vi, er antiinflammatorisk, og da der ikke er nogen bivirkninger, ser jeg ikke nogen grund til, at man ikke skulle forsøge at tage den. Det er dog vigtigt, at teorien om, at depressioner opstår som følge af forhøjet inflammation, hverken afviser eller overflødiggør behandling med antidepressiv medicin eller samtaleterapi. Men det gør forståelsen af årsager til depression endnu større. Der er i dag en del patienter med depression, som ikke har effekt af hverken de vanlige antidepressive midler eller samtaleterapi. Det er muligt, at en del af disse personer måske vil have glæde af antiinflammatorisk medicin i stedet.