Hvordan beskytter jeg mod stress?

Jeg ved godt, at stress er et fænomen, der strøes om med. Men jeg føler mig stresset pga. stramme deadlines og store arbejdsmængder.

Det er en overgang, der vil være pres på, men hvordan passer jeg bedst på mig selv?

Det vil nok stå på en tre måneder.

Er der nogen behandling, du vil foreslå mig?

Den forsigtige

 


 

Ja, du har ret. Begrebet stress betød engang, at man havde travlt. Nu tror jeg, det bruges i flæng om det, der før blev kaldt udbrændthed/sammenbrud osv.

Men det gør jo ikke sagen mindre alvorlig.

Når man som dig kan se en ende på en travl og stresset periode, er det langt lettere, end hvis det viser sig at være ‘the never ending story’. Så det er meget vigtigt at være opmærksom på. Om travlheden fortsætter, og om man f.eks. flere gange har tænkt ”det bliver bedre fra næste måned” uden at det blev det. Så er det på tide at stoppe op.

Det er så godt, at du vil prioritere at få noget behandling sideløbende i denne periode. Det er netop ofte det, der ikke levnes tid til. Men du er blevet klog af skade, og det er virkelig godt.

Der er rigtig mange behandlingsformer, der vil kunne hjælpe dig.

Akupunktur er meget afslappende, der findes mange gode, beroligende punkter.

Zoneterapi er godt, hvis du føler, du mister jordforbindelsen, og måske bevirker din travlhed, at du hele tiden er ”oppe i dit hoved”.

Yoga er dejligt, især yinyoga er meget roligt og fordybende.

Kranio sakral terapi er fantastisk. Der findes en biodynamisk del og en biomekanisk del. Den biodynamiske del er særligt afstressende.

Prøv at søge på nettet på disse former for behandling og se, hvad din mavefornemmelse siger, at du skal.

Mange hilsner

Catrine Marcussen, akupunktør og bevægelsespædagog

2 kommentarer

  • Anna siger:

    Jeg kan varmt anbefale Bachs blomstermedicin. Måske kan du finde en zoneterapeut eller kraniosakralterapeut
    der også tester for hvilke dråber der støtter dig bedst. Men du kan roligt starte ud med Bachs nødhjælpsdråber
    (har brugt dem med stor succes, også til mange eksamensstressede studerende !)
    Jeg har sprayudgaven liggende v sengen, hvis jeg vågner op midt om natten. Så er det nemt at spraye, uden at skulle tænde lys.
    Tankefeltterapi er iøvrigt også rigtigt godt, nemt at lære, der er videoer om det på youtube.

  • Catrine siger:

    Ja du har ret. Bachs dråber er geniale.

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *