Insekter kan redde os fra mange problemer i fremtiden

Græshopper, myrer og fårekyllinger er ikke noget, vi umiddelbart forbinder med appetitligt. Faktisk har insekter altid været rimelig ildeset i forbindelse med mad i vores del af verden. Men den holdning burde vi måske tage til revision, for insekters popularitet i madlavningen stiger – og så er der en masse positive følgevirkninger ved brug af insekter som fødevarer.

Insekter kan muligvis blive løsningen på en lang række problemer, vi står overfor globalt. Krybene er sprængfyldte med proteiner og vitaminer, det sviner ikke miljøet, når vi forarbejder dem, og der er nok til at mætte hele jordens 7 milliarder mennesker.

Insekter er proteinbomber

Hvis du prøver at leve grønt og skære ned på dit kødforbrug, så kunne insekter muligvis være noget for dig. De små dyr er en bedre kilde til protein end de plantebaserede proteiner, og så får man oven i købet også en række vitaminer og mineraler såsom jern, zink og B12-vitamin.

Græshopper og fårekyllinger er det oplagte valg, hvis du går efter mest muligt protein i forhold til fedt, for jo mere skelet insekterne har, jo mere protein har de. Til dem, som har mod på at bage proteinrige boller, bliver fårekyllingemel anbefalet.

Ernæringsmæssigt kan insekterne erstatte kød 1:1, forklarer Nanna Roos, der forsker i insekterne som en næringskilde i udviklingslande.

Vi mangler mad på verdensplan

To milliarder mennesker har allerede insekter som en del af deres kostplan, men i vores del af verden er de seksbenede stadig fremmed spise og forbundet med væmmelse for mange.

Til gengæld står vi står en kæmpe udfordring.  For alt tyder på, at vi bliver otte-ti milliarder mennesker i 2050. Det kræver, at man producerer mindst 70 procent flere fødevarer.

Og der vil blive en mangel på føde, hvis vi ikke begynder at tænke insekter ind i vore kost. Ifølge en rapport fra FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation fra 2013 kan insekter være med til at nedbringe hungersnøden.

Blandt andet derfor har Teknologisk Institut sammen med Innovationsfonden søsat et projekt for 28 millioner kroner, så man kan styrke produktionen af insekter. De skal spises af både mennesker og dyr.

Flere butikker er også begyndt at sælge insekter på frost og som mel, og de første danske insektfarme har set dagens lys. Også flere eventyrlystne gourmetrestauranter forsøger sig med alt fra myreæg til bænkebidere.

Insekter skal skabe jobs

Innovationsfonden har også støttet med en halv million kroner til udvikling af en danskproduceret ”fårekyllingejuice”. En juice, der kan skabe jobs i fremtiden.

Støtten til udvikling af insektjuicen er ikke et enkeltstående eksempel. Innovationsfonden har også givet 19 millioner kroner i støtte til et andet insektprojekt. Her er planen at anvende organiske rester og spildprodukter til at opdrætte insekter.

Projektet har som mål at skabe 100 til 200 arbejdspladser på enten insektfabrikker eller i relation til hele insekt-produktionen.

I og med, at insekter er en helt ny fødekæde, der skal inkorporeres i vores mainstreamkøkkener, kræver det meget forarbejdning, innovation og forståelse hos forbrugerne – og det er blandt andet med til at skabe nye jobs.

Klimavenlige kryb

At spise insekter handler dog ikke kun om at få mest mulig næring, protein eller smag af umami. Det handler også om klimaet, om at få en mere bæredygtig produktion af fødevarer.

Vi bruger nemlig utroligt mange ressourcer på at producere kød. Et eksempel kunne være, at det koster 22.000 liter vand at frembringe et enkelt kilo oksekød, men for blot en brøkdel kan man producere samme mængde græshopper. Ydermere medfører produktion af et kilo oksekød 100 gange mere CO2-udledning end en tilsvarende mængde melorme.

Insekter er derfor et godt alternativ til kød. De fylder mindre, bruger mindre vand og omsætter føde effektivt, så de ikke udleder så meget CO2, som for eksempel køer og svin gør.

 

 

 

 

1 kommentar

  • Niels Christensen siger:

    I dag produceres mad nok til over 12 milliarder mennesker, så mad til ca. 5 milliarder mennesker går til spilde. Den enorme overproduktion betyder f.eks. at frugt og grønt, der er lidt for stort eller småt kasseres, selvom det ellers er fejlfrit. Der er ingen grundt til producere 70% mere mad i 2050. Vi skal bare anvende lidt mere af det vi producerer i forvejen.

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *