Opskrifter

Jaws-rugbrød

25. september 2009

Rugbrød med lidt af det hele

Når du ikke kan vælge mellem kornsorter

En portion giver ca. 3 stk.

Surdejen laves kun første gang, man bager brødet. Derefter tages dej fra ved hver bagning (2½ dl). Kan opbevares i køleskab i 3 uger. I fryseren 3 mdr.

1. dag: Surdej, vand, hørfrø, knuste rugkerner, Jaws og grahamsmel røres sammen, dækkes med folie og stilles et lunt sted i 24 timer.

2. dag: De øvrige ingredienser tilsættes. Der tages surdej fra til næste bagning. Dejen kommes i smurte forme og hæver i 2 timer. Derefter bages det ved 200 grader, ligeledes i 2 timer. Brødene kan evt. dækkes med folie den sidste time.

Surdej: Bland ingredienserne og ælt dem sammen til en fast dej, stil dejen tildækket, lunt, men ikke for varmt i 3-5 dage. Står den for varmt, kommer der mug på. Man kan også købe surdej færdig , f.eks Aurions.

Surdejshævet:

(letfordøjeligt for sarte maver)

2½ dl surdej

1,4 l lunkent vand

200 g øko hørfrø

450 g øko kn. rugkerner

450 g øko Jaws-grødblanding

eller Jaws-mel,

150 g øko grahamsmel

½ l vand

1 kg øko rugmel

Surdej:

2 dl kærnemælk, øko

1½ tsk limahavsalt

150 g øko rugmel

Prøvebagt af Dansk Øko-Køkken Opskrift.

Forrige artikel6 skønhedsmasker

Næste artikelJaws-brød

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.