Julie Berthelsen: “Mine hormoner gik amok”

Af: Lotte Dalgaard, Foto: Lars H. Laursen

Julie Berthelsen tog 25 kilo på under sin graviditet, og det var svært at komme af med dem bagefter. Hun vil gerne være gravid igen, og hun håber, det bliver nemmere at styre maden næste gang. Lige nu er hun aktuel med en bog, hvor hun fortæller om sin egen kamp mod kiloene og med 40 nemme opskrifter, der ikke feder.

Da Julie Berthelsen i 2011 blev gravid, mærkede hun store forandringer i sin krop. Hun havde altid skullet passe på, hvad hun spiste, men under graviditeten var hun konstant sulten, og da hun havde født, havde hun taget 25 kilo på.

– Jeg var så heldig at slippe for kvalme, til gengæld gik mine hormoner helt agurk de første tre måneder. Jeg havde en ubehagelig summen i kroppen, og jeg var enormt træt. Jeg blev en kat og sov nærmest 20 timer i døgnet. Men jeg kunne spise en stor brunch, som jeg ellers ville have kunnet køre på indtil aftensmaden, og en time efter havde jeg en mave, der rumlede af sult. Men det er jo klart. Hele den der skabelsesproces, hvor man går fra at udvikle en celle til et foster, er enormt krævende for ens krop. Sådan var det i hvert fald for mig.

Efter tre måneder havde hun taget fem-seks kilo på, og så gik der for alvor gravid i den, som hun siger.

– Jeg smed hæmningerne og spiste løs. Jeg fik desværre en utrolig smag for kage, chokolade og ananas, men i situationen syntes jeg selv, mit madforbrug var på et fornuftigt niveau.

Julie Berthelsen siger, det ikke kunne være anderledes, hun var ikke i stand til at gå på diæt under sin graviditet, og hun føler sig ikke sikker på, om hun kan kontrollere det, hvis hun bliver gravid igen.

– Næste gang vil jeg prøve at styre det lidt. Hvis jeg kan, og jeg understreger hvis! Men jeg har jo en dreng i forvejen, jeg skal tage mig af, og jeg har prøvet det før, så jeg håber, begge dele hjælper på det.

Vokset op med naturmedicin

I Julie Berthelsens barndomshjem var det moren, som primært stod for madlavningen, og den var overvejende sund.

– Hun brugte altid grønlandske råvarer, og det var sundt, friskt og ultra økologisk. Min mor har altid været meget opmærksom på sundhed, mens min far var helt modsat. Han havde en maddag ind i mellem, og så lavede han wienergryde, sådan en med cocktailpølser og fløde, eller risengrød. Han tog os også med på grillbar ind i mellem og købte chokoladepålæg. Så med far stod den på hygge og snacks, og ellers levede vi sundt. Så der var balance i det. Dengang var der ikke det der hysteri omkring kulhydrater, men vi fik alligevel vilde ris. Min mor var sportsudøver, så ad den vej lærte hun nok noget om kost, siger Julie, der selv var konkurrenceskiløber, fra hun var fem til 20 år.

– På et tidspunkt havde min mor svære celleforandringer – det har jeg også haft –, men dengang fik man ikke keglesnit, så hun har måttet spise sig rask.

Julie Berthelsens mor er stor fan af naturmedicin, og Julie er vokset op med at få Dr. A. Vogels naturprodukter, når hun var syg. Hun læste selv medicin en overgang, og i dag kombinerer hun det bedste fra den alternative og den videnskabelige verden.

– Jeg synes, det er et privilegium, at vi i denne del af verden har muligheden for det, og at vi godt må.

Julies søster ejer fire spisesteder, så interessen for mad ligger i generne hos kvinderne i familien.

– Min mor og søster er på hver deres måde utroligt inspirerende. Min søster og jeg taler tit om mad over gode middage, hvor vi spiser meget, og det er jo sundt og godt for sjælen. Men man skal huske balancen, hvis man ikke vil tage på, f.eks. ved at dyrke sport. Jeg dyrker stadig sport, selv om det i perioder er mindre end i andre, og nu er min søster også begyndt. Så nu kan vi også tale om det fysiologiske og det at passe på sig selv.

Julie har tidligere sagt, at hun godt kunne tænke sig en vinplantage, en olivenlund eller et lille spisested sydpå, men det bliver nok ved drømmen.

– Det er hårdt at være selvstændig erhvervsdrivende med personale og lange arbejdsdage, men i den romantiske drøm kunne det være hyggeligt med en lille biks.

Positiv forandring

I sin bog skriver Julie Berthelsen, at hun kiggede sig selv i spejlet under graviditeten og syntes, hun var smuk, trods de ekstra kilo.

– Jeg dyrkede min graviditet og fulgte med i, hvad der skete uge for uge, jeg kunne virkelig mærke ham og var tæt forbundet til det, der skete i mig. Og det er jo til det bedste at få et barn. Fysisk er det ikke til det bedre, man får løsere hud, og brysterne forandrer sig, din krop bliver aldrig den samme. Men det, der sker på det menneskelige og følelsesmæssige plan, er positivt. Derfor skal vi ikke spilde tiden med at være lede over for os selv i forhold til noget så naturligt som at være gravid.

Julie Berthelsen siger, hun har måttet lære sin krop at kende på ny efter sin graviditet, og det er en af de ting, hun skriver om i bogen.

– Hvis man er en type som mig, der nemt tager på, især under graviditet, så kæmper man også med tanken om, at det simpelthen er så uretfærdigt og hårdt. Men hvis man en tredjedel af sin tid går og er utilfreds, så må man gøre noget ved det. Det er ikke meningen, vi skal gå og være kede af det. Jeg har prøvet mange kure og kostomlægninger af ren og skær interesse, men også af nødvendighed. Det, jeg har lært, er, at det skal gå langsomt. Og det bliver min næste hurdle, for jeg er så utålmodig! Men hvis ikke det går langsomt, holder det ikke for mig. Man kan godt have brug for en kickstarter, for eksempel hvis man skal til et arrangement, men det er det lange, seje træk, der virker.

I 15 år dyrkede Julie Berthelsen langrend på konkurrenceplan, de seneste 15 år har det med sport ikke været sat så meget i system, for det er hendes liv ikke til. Men hun har fået noget med sig fra årene som sportsdyrker.

– Måske er det der igennem, jeg har fået en god kontakt til og fornemmelse for min krop, jeg tænkte ikke over det før, men efter jeg blev gravid, blev jeg tvunget til det.

Pinligt nemt

Julie Berthelsen er i gang med at skrive numre til sit sjette album, og det næste stykke tid går med at promovere sig som forfatter, en uvant rolle, selv om en bogkontrakt har mange ligheder med en pladekontrakt, som Julie siger. Den største forskel er, at bogen er så personlig.

– Nogle folk fra forlaget kontaktede mig, fordi de havde set mig i Master Chef-finalen, set min kærlighed til mad og læst i medierne, hvordan jeg havde gjort for at komme til mig selv igen efter fødslen. De ville lave en slankebog, men jeg havde ikke lyst til at lave Julie-kuren. En decideret slankekur må de professionelle på det område lave. Men jeg ville gerne skrive om mit forløb, skrive min private beretning, som forhåbentlig kan være til inspiration for andre. Så vi mødtes på halvvejen, den første halvdel af bogen er min historie, den anden halvdel er opskrifter, man ikke tager på af.

– Det fedeste var, da jeg skulle stå og lave al den mad, der skulle fotograferes, siger hun og griner.

Bogen indeholder 40 opskrifter og forslag til, hvordan man trapper ud af sin overspisning og hvordan, ens dag kan se ud rent madmæssigt, og det er gjort pinligt nemt, som Julie siger.

– Som jeg sagde, det skal gå langsomt for at virke på den lange bane, så jeg har bygget det op som en tilvænningsperiode til nye vaner. Og jeg kan love, der sker en masse ting ret hurtigt, hvis man følger rådene i bogen.

Travle perioder gør det svært

Julie Berthelsen kender udmærket godt selv de perioder, hvor alle intentionerne om at leve sundt og tabe sig er der, men det går galt alligevel.

– Jeg havde så travlt mellem november og februar, jeg havde kun en fridag om ugen, og så var der alligevel noget papirarbejde, der skulle gøres. Plus jeg jo også har min søn og hans far… Men jeg sagde: ”Skide være med det, jeg tager fat i det på den anden side!” Vi skal ikke dunke os selv oven i hovedet. Jeg er flyvsk, utålmodig og nysgerrig, så jeg kan ikke holde mig selv til noget bestemt i længere tid ad gangen. Jeg kan heller ikke holde mig helt fra bestemte fødevarer. Sådan er det bare, og hele den erkendelsesproces har været interessant.

– Jeg ved, hvornår der er balance og hvornår, jeg har det bedst. Men det går op og ned. Så længe, man kan hive sig selv op igen efter en nede-periode, går det nok. Og den enkelte bliver nødt til at finde ud af, hvad hun er til.

– Mad fylder meget i især kvinders bevidsthed, men jeg tror ikke, vi kan undgå det. Det ligger i tiden lige nu – den store fokus på, hvad vi spiser. Og det påvirker os kvinder, vi skal jo nærmest have dårlig samvittighed, når vi spiser en skive brød. Men jeg har et par veninder, der på ingen måde lader sig diktere af det, de siger bare ”ja, ja,” når der kommer nye trends inden for sundhed, og det tager jeg sgu hatten af for! Når alt kommer til alt; for at holde den balance, jeg hele tiden leder efter, tror jeg, svaret er: Alt med måde.

 

Mere om Julie Ivalo Broberg Berthelsen

Født den 7. juni 1979 i Århus, grønlandsk mor og dansk far. Da Julie var få måneder gammel, blev forældrene skilt, og Julie flyttede sammen med sin søster og moderen til Nuuk i Grønland, hvor moderen mødte den grønlandske musiker og senere politiker, Per Berthelsen. I 1994 begyndte hun at synge kor i sin stedfars band Sume.

I 1998 dannede hun sit eget band Nuna, samme år flyttede hun til Norge, hvor hun gik på Folkehøjskole på musik- og teaterlinjen. Året efter rejste hun hjem til fødebyen Århus for at studere medicin.

I 2002 deltog hun i TV 2s talentkonkurrence Popstars, hvor hun fik en andenplads.

Udgav i 2003 debutalbummet ”Home,” der solgte 90.000 eksemplarer.

Modtog tre priser ved Danish Music Awards 2004, som ”Årets danske sangerinde,” ”Årets nye danske navn,” og ”Årets danske popudgivelse.”

Korleder i ”AllStars” på TV2 i 2010, hvor hun havde samlet et kor fra Nuuk. Julie vandt konkurrencen og præmien på 250.000 kroner, der gik til den grønlandske hjælpeorganisation Nanu Børn, som arbejder for at forbedre forholdende for grønlandske børn.

Lever sammen med håndboldspiller i GOG Minik Dahl Høegh, sammen har de sønnen Casper Nanoq.

Aktuel med bogen ”Sund balance – lynkur for livsnydere”, der udkom den 16. april.