Kan man begrænse en teenagers grimme sprog?

Jeg skriver til dig, fordi jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre med min teenagedatter. Hun taler rigtig grimt til mig! Og jeg synes, at jeg har prøvet alt. Jeg har slået hårdt ned og påtalt det, ignoreret det, grint og grædt. Ja, det meste – men intet hjælper. Mest af alt forsøger jeg selv at tale pænt og ordentligt og være en god rollemodel, men det har til tider ingen indflydelse. Værst af alt, kalder hun mig alt muligt grimt: fed, doven, grim – ja, hvad, hun nu mener, kan såre allermest i situationen. Ofte ganske umotiveret. Og jeg bliver faktisk oprigtig ked af det nogle gange, fordi det bare bliver for meget.

Jeg ved godt, at der er hormoner og identitetsudvikling inde over – men hvad kan jeg gøre? Overfor andre er hun ganske sød og vellidt i skolen m.m.

Har du et godt råd?

 


 

Den forpinte

Tak for dit interessante – og svære – spørgsmål. Det er givetvis ikke altid let at komme overens med et ungt menneske ”under ombygning”.

Overordnet er du først og fremmest nødt til at sikre, at du selv er fulgt med tiden – møder du din datter med regler og rammer, der afspejler hendes alder og udvikling, så du som minimum undgår de unødige konflikter?

Erkend, at konflikterne kan være et ’magtspil’ – hvor din datter vil have mere indflydelse på sit eget liv og status som ’mere voksen’ end tidligere. Måske (?) kan du faktisk godt give lidt fra dig, give lidt slip, så hun ikke behøver kæmpe så hårdt for at manifestere sig selv (og finde ud af, hvem hun er, nu).

Mht. det grimme sprog, som du bliver mødt med, kan det være meget sårende, fordi det er nemt at tage personligt, når det nu kommer fra ens egen lille øjesten … Men kunsten er IKKE at tage det personligt og bevare roen. Overvej nøje, hvad din datters vrede eller frustration handler om? Har hun reelt problemer med venner, skole, kæreste etc., som hun lukker ud over for dig?

Det kan være svært at få et brugbart svar, hvis du vil høre, hvad der sker i hendes liv, men du kan altid komme hende i møde med holdningen ”kan godt huske, at det kan være stressende at være ung og finde ud af det hele”, så hun ved, at du vil lytte, hvis hun vil tale. Det vil hun måske fnyse af, men hold fast i dig selv – når du sørger for at være en ordentlig forælder, må du overlade det til hende at lære at være en ordentlig – halvvoksen – datter.

I forhold til sproget kan du vælge at køre ”strammer”-stilen med direkte konsekvens (straf), men det vil bare skabe en afstand, der ikke kommer meget ud af. At svare igen af samme aggressive skuffe på den ene eller anden måde, betyder bare, at du (også!) mister fodfæste.

Når det spidser til, kan du kun gøre én ting, nemlig blive på din egen banehalvdel: ”Når du siger sådan, bliver jeg rigtig ked af det – og jeg mister ærligt talt lysten til at hjælpe dig/give dig lov/osv.” – og ligesom et spil tennis kan trække ud i timer, vil du skulle gentage dette igen og igen, i forskellige variationer.

Hvis din datter skal lære at agere som voksen, må hun opleve, hvordan en voksen reagerer på en anden voksen, når denne opfører sig grimt: Siger, hvad man selv føler/mener, og hvis tingene kører i ring, holder man sig væk og undgår kontakt … i hvert fald et godt stykke tid. Teenager rimer på Tålmodighed!

Venligste hilsner

Birgitte Aagaard, coach

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*