Kan mundsvamp smitte?

Smitter svampeinfektion i munden?

Den bekymrede

 


 

Svampeinfektion i munden er hvide belægninger af gærsvampen Candida Albicans især på tungen, ganen og det indvendige af kinderne.

Candida Albicans er en naturlig del af mundens mikroflora, men hos nogle vokser den for meget. Det kan ske hvis immunforsvaret er nedsat, hvis man tager medicin, der påvirker mikrofloraen som f.eks. astmaspray og antibiotika, hvis der er hormonelle ubalancer, eller hvis en baby er smittet ved fødslen, hvis moderen har skedesvamp.

Mundsvamp kan brede til spiserøret og ned gennem fordøjelsen.

Hvis et barn bliver ammet, kan svampen også overføres til moderens bryster, så ja – mundsvamp kan godt smitte. Moderen kan også smitte barnet tilbage.

Svamp hos babyer kaldes trøske og fjernes ved at dyppe en bomuldsklud i danskvand og skrabe de hvide belægninger af tungen.

Hvis det ikke kan holde trøsken nede, så kan der blive behov for et svampedræbende middel.

Husk, at svampe elsker sukker, så skær sukker, juice, tørret frugt og mælk ud af kosten, mens du bliver behandlet for svamp.

Tag gerne tilskud af mælkesyrebakterier for at styrke kroppens naturlige og sunde mikroflora, som også er med til at holde svampen i skak.

De bedste hilsner

Anette Straadt, sundhedsplejerske

 

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*