Kan vi erstatte næring fra mælk?

Vi vil gerne prøve mælkefri kost til vores søn på snart 20 måneder, der har problemer med væske på ørerne, og som har fået lagt dræn 4 gange.

Men hvad så med kalken? Og de gode næringsstoffer, der er i mælk?

Kan det skade min søn at undvære mælkeprodukter?

Er det nok at give kalk som kosttilskud og forsøge at give mad med calcium så meget som muligt?

Jeg har dårlig samvittighed ved at tage mælken væk, men har det endnu værre ved tanken om, at jeg måske kunne have hjulpet min søn med hans øreproblemer og ikke gjorde det.

Vh

M

 


 

Det er rigtig godt, at du vælger at spørge ind til, hvordan du sikrer din søns næringsstofindtag. Det er nemlig rigtigt vigtigt, at kroppen får alt det, den har brug for – især mens den vokser.

Samtidig skal vi også huske, at der ikke findes en enkelt fødevare, som er uundværlig i vores kost. Så ville vi være alt for sårbare som menneskerace. Tænk bare hvis nu alle køer blev syge af et eller andet.

Mange steder i verden lever man jo også i bedste velgående uden komælk. Så du skal på ingen måde have dårlig samvittighed!

Komælk kan godt hænge sammen med øreproblemer. Det kan virke inflammatorisk og slimdannende i kroppen. Og det kan påvirke immunforsvaret. Så det kan være en god ide at prøve en mejeri-fri periode. Gerne mindst 8 uger. Og husk at være 100 pct. konsekvent for at få den fulde effekt. Det vil sige også mælkepulver i maden.

Husk også at tanke ham godt op med en god kvalitets multivitamin, mælkesyrebakterier og gerne en god fiskeolie.

For at dække ham ind med kalk, vil jeg anbefale et kalk/magnesium-tilskud. De to skal altid tages sammen, da magnesium er den cement, der binder kalken i knoglerne. D-vitamin er også vigtigt. Det hele kan f.eks. fås samlet i Calcium Kids Tyggetabletter. De er også delvist lavet af letoptageligt kalk, som er bedre end den form for kalk (Calcium Carbonat) som f.eks. bliver brugt i Unikalk.

Derudover er det bestemt en god ide at tænke på generelt at give ham en kost rig på næring – altså vitaminer, mineraler mm. inkl. kalk. Grønne grøntsager og sesamfrø er gode bud. Tahin er sesamsmør, som er nemt at bruge til små børn.

Hvis du synes, det er udfordrende at finde alternativer til mælke-fri mad og evt. mangler ideer, så vil jeg anbefale dig at fine et godt netværk af familier, som støtter hinanden i at styrke deres børns sundhed via kost og livsstil. Du er velkommen til at kigge ind i Klub Æblebørn.

De bedste hilsner 

Anette Straadt, sundhedsplejerske

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*