Kisel i stedet for mineraler?

Jeg har taget calcium i mange år sammen med magnesium, D-vitamin og enkelte gange også med K2-vitamin og B6-vitamin. Men da jeg synes, man kan købe sig fattig på alle de kosttilskud, der bliver anbefalet, tænkte jeg, om jeg kunne nøjes med spisekiesel, i stedet for det foran nævnte, men plus D vitamin?

Jeg har læst på din hjemmeside, at spisekiesel også var meget vigtigt. Jeg tager også Omnimin og fiskeolie, C- og E-vitamin.

Det undrer mig at vitaminpillerne også indeholder mineraler, da du har skrevet, at man f.eks. ikke skal tage zink og selen samtidig med vitaminpillen. Det kan man jo ikke undgå, hvis den er blandet.

Iøvrigt tak for alle gode brevkassesvar, som jeg gerne læser.

Med venlig hilsen

Tove

 


 

Tak for mailen. Det er vigtigt, at man sammen med calcium også får magnesium, D3-vitamin og K2-vitamin, for ellers risikerer man, at kalken havner i pulsårerne i stedet for i knoglerne.

Det nye kosttilskud OsteoRemin Forte indeholder både let optageligt calcium og magnesium, 100 mikrogram K2-vitamin og 20 mikrogram D3-vitamin.

Man bør supplere med ekstra D3-vitamin, så man kommer op på mindst 100 mikrogam D3-vitamin i døgnet. Fra maj til og med august kan man dog nøjes med at få sol på kroppen for at danne nok D3-vitamin.

Det er korrekt, at kisel også er godt, men de fleste får nok af det i grønsager. I Vitamin-mineralpiller eller kapsler er forholdet mellem zink, selen, kobber og evt. jern afbalanceret. Det er i øvrigt bedst at tage mineraler om aftenen, da de så optages bedre.

Mange gode hilsener

Carsten Vagn-Hansen

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*