Nyheder

Klimaforsker overrasket: Endnu en varmerekord i 2016

23. januar 2017

For tredje år i træk har kloden opnået en varmerekord. Resultatet overrasker klimaforsker.

I 2014 havde vi det varmeste år i 134 år. Det samme lød det i 2015. Nu viser flere uafhængige klimaanalyser, at 2016 blev endnu et rekordår med en stigning på 1,1 grad siden de første målinger i slutningen af 1800-tallet. Et resultat som overrasker klimaforsker Eigil Kaas. Han fortæller til Videnskab.dk, at han nytårsaften havde væddet på, at jordkloden umuligt kunne slå endnu en varmerekord i 2016.

– Vi havde allerede slået en pæn varmerekord i 2015. Jeg ville ikke have troet, at det blev så meget varmere end normalt i år 2016. Men det blev det, siger Eigil Kaas, som er professor i Klima- og Geofysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

De største temperaturstigninger ses i Arktisk og Grønland. Det skyldes den store mængde is og sne.

– Overordnet set er det, fordi man har is og sne i Arktis. Og når man så fjerner isen, fordi den smelter, så vil overfladen blive mørkere. Det betyder, at der pludselig vil blive optaget mere sollys på jordoverfladen, fordi sollyset ikke bliver reflekteret af isen. Så der er tale om en selvforstærkende mekanisme, hvor varmen betyder, at isen smelter, og når det sker, får den mørkere overflade temperaturen til at stige endnu mere, siger Eigil Kaas.

Selvom han tog fejl for 2016, tror han ikke, at vi vil slå endnu en varmerekord i 2017.

 
Kilder: Videnskab.dk 

 

Forrige artikelKan du – måske alligevel – tåle parfume?

Næste artikelKlimavenlig livsstil og trivsel går hånd i hånd

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.