Nyheder

Kommentar: Sær argumentation for kød

1. maj 2017

Interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer var i sidste uge ude med forsvar for kød på tallerkenen. Vi skal ikke lytte til skræmmekampagnerne, siger direktør Karen Hækkerup.

Både klimadiskussionerne og kræftforskningen har de senere år puffet til danskernes kødindtag. Vi bør spise mindre af især det røde kød (og her tænkes på kødets farve i fersk tilstand – ikke tilberedningstiden), for kød fra de firbenede dyr øger risikoen for tyktarmskræft. Vi bør også spise mindre af det røde kød, hvis vi selv vil bidrage mindre til CO2-udledningen.

Alternativerne er mange, og kødfrie dage må skønnes at vinde indpas i flere og flere husholdninger.

Bare spis løs af kødet

Men det er der ikke nogen grund til, hvis man vælger at tro direktøren i Landbrug og Fødevarer. I et debatindlæg i bl.a. Politiken slår hun på tromme for, at dansk kød giver os vigtige proteiner, vitaminer og mineraler. Hun påpeger også, at dansk kødproduktion hører til blandt de mest klimavenlige i verden.

Argumentationen undervejs i indlægget halter dog en del. F.eks. påpeger Karen Hækkerup, at der skal 1400 gram grønne bønner til at opnå de samme proteiner som 125 gram svinekotelet. Det er sikkert korrekt. Men det er også korrekt, at både rejer, torskerogn, røde og brune linser, peanuts, hørfrø og ost har samme proteinindhold som svinekød. Kikærter, brune og hvide bønner er også tæt på samme niveau. Så mon ikke vi ret enkelt kan sammensætte et måltid med de samme proteiner uden at købe grisekød? Hvorfor mon hun sammenligner med de mest proteinfattige bønner? Det er da sært, ikke?

Videnskab at spise mindre kød

Karen Hækkerup nævner også de vigtige aminosyrer som argument for at spise kød. Men du finder også aminosyrer i gulerødder, kål, rosenkål, nødder, grønkål, ærter, kartofler, bananer, bønner, sesamfrø, squash, solsikkefrø, majs, søde kartofler, tomater, og agurker. Så mon ikke veganere relativt nemt får deres aminosyrer?

Hun skriver videre: ”Det kræver stor viden om fødevarer og omhu at erstatte kød med andre fødevarer for at få optimal ernæring og den rigtige sammensætning af en lødig kost med meget lidt eller ingen animalske kilder. Bidraget fra kød kan godt erstattes af andre næringskilder, men det kræver ændrede vaner, større fokus på korrekt sammensætning af maden, større fokus på planlægning af indkøb, indkøb af større mængder og formentlig et større tidsforbrug på tilberedning.”

Det er altså en større videnskab at skære ned for kødindtaget eller helt fravælge det, må man forstå.

De fleste har dog nok fundet ud af, at helbredet ikke tager skade af mindre – eller slet intet – kød. Hvis man fravælger alt animalsk og bliver fuldblodsveganer, skal man sammensætte kosten, så de rette mængder proteiner, mineraler og vitaminer indtages. Men debatindlægget er næppe skrevet til fuldblodsveganerne; indlægget er skrevet til alle danskere, der har skruet ned for kødforbruget ved at indføre grøddage eller kødfrie dage i løbet af ugen. Og de kommer næppe til at mangle hverken aminosyrer eller proteiner, hvis de spiser varieret og mættende.

Kilde: Politiken.dk

Forrige artikelHavet er mental sundhed

Næste artikelMineralvand kan også skade tænder

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.