Kroppen elsker rytmer!

Af: Catrine Marcussen, Akupunktør og bevægelses- pædagog

Foto: Scanpix/Iris

Hele vores liv er fyldt med rytmer – fra livets rytme til naturens, vores rytme inden i og så dem, vi mærker udenpå.

 

Langt de fleste af os kan vældig godt lide en fast, daglig rytme. De fleste af os trives godt med at stå op på det samme tidspunkt alle hverdage, morgenrutinen foregår i samme rækkefølge og vi sætter os ved aftensmaden nogenlunde samme tidspunkt, som vi gjorde i går. Rytmen gør, at vi trygt kan læne os tilbage og ikke behøver at have vores overlevelseshjerne slået til hele tiden.

At have en rytme og kunne læne sig tilbage og køre på rutinen er ikke kun behageligt, det er også sundt for os at følge døgnets og årets rytme – så vi f.eks. sover, når det er mørkt. Det kan man f.eks. se i statistikker, der desværre viser, at folk med skifteholdsarbejde lever kortere end folk med faste arbejdstider.

Mange, der er kloge på børnetrivsel, anbefaler, at børn har en fast rytme, fast sengetid og spisetid, en fast tid, hvor de skal i bad, have læst historie osv. Dette gavner deres trivsel, fordi de så trygt kan stole på, hvad hverdagen vil bringe og kan bruge deres energi på at lege og lære og udvikle sig.

Krop og sind elsker altså vaner og faste rytmer. Langt hen ad vejen.

 

Mozart-effekten

Rytmer finder vi også i musik, og her foretrækker vi også en nogenlunde fast rytme. Popmusik (som egentlig dækker over udtrykket ‘populær musik’) i vores kultur befinder sig typisk i en 4/4-rytme, som let går ind i krop og hjerne og bliver til ørehængere. Færre tilhængere har f.eks. eksperimental jazz, hvor tonerne går ”på tværs”, og tempoet varierer meget. Måske fordi disse skift i rytme virker forvirrende og stressende på mange?

Udover at fungere som stemnings- og ballerystende igangsætter kan musik også bruges terapeutisk. F.eks. har man lavet forsøg med den såkaldte ”Mozart-effekt”.

I 1993 blev der lavet et forsøg, der viser, hvordan musik kan stimulere vores hjerne og forbedre vores intelligens.

En gruppe forsøgspersoner skulle løse tre opgaver hver. Inden den første opgave lyttede de til en Mozartsymfoni. Inden den anden opgave lyttede de til afspændingsmusik, og inden den sidste opgave sad de i stilhed. Den opgave, hvor de havde lyttet til Mozart var den, hvor de klarede sig bedst.

Forsøget er også lavet med rotter. Efter, at rotterne havde lyttet til Mozart, kunne de langt lettere finde vej gennem en labyrint.

Måske fordi deres hjerne var afslappet og ustresset?

 

Symfonier til vores hjerne

Der er studier, der viser, at Mozart-effekten styrker børns intellektuelle og kreative udvikling, og at de er modtagelige overfor disse input, selv mens de ligger i livmoderen.

Symfonier stimulerer især højre hjernehalvdel og er på den måde sunde for hjernen, uanset hvilken alder vi har. Så at bruge Mozart som baggrundsmusik, mens man udfører kreative opgaver, eller inden man skal løse svære opgaver, kan være en fordel og gøre hjernen mere klar og vågen.

Et andet interessant studie viser via EEG-målinger, at spiller man Mozart-symfonier for et menneske under et epileptisk anfald, bliver anfaldet langt mildere. Og ved jævnligt at lytte til Mozart, kan epilepsi-patienter få færre anfald i det hele taget.

Alt dette er jo særdeles interessant. Man har selvfølgelig interesseret sig gevaldigt for, hvad det er der sker rent fysisk i hjernen, siden der kan opnås så positive resultater. Og det handler om frekvenser, om vibrationer.

Musik med langvarige og regelmæssige frekvenser er dem, der giver speciel genklang i hjernen, så den bliver mere rolig og lettere danner sig et overblik.

Der findes flere udgivelser, hvor man har samlet de Mozart-symfonier, der virker bedst.

 

Musik, der heler os

Niels Eje har komponeret en række cd’er – alle under titlen ‘Musicure’. Den musik bruges bl.a. med positive resultater som lydtapet, mens folk vågner op efter operationer. Den bruges også til folk med stress og angst samt i mange andre terapeutiske sammenhænge.

Ideen blev til i et samarbejde mellem Professor på Rigshospitalet i København, Lars Heslet og Oboist/komponist Niels Eje.

Musikken bruges som sagt på mange forskellige slags patienter, men kan bestemt også bruges af raske. Musikkens formål er at afstresse, berolige og at stimulere fantasien, lede tankerne hen på noget smukt og optimistisk.

Musikkens grundrytme følger en rolig hjerterytme og har en klassisk bundklang med en del naturlyde integreret. Selv beskriver Niels Eje det som ”genreløse og universelle lydlandskaber”.

Musicure forhandles af apoteker og på nettet.

 

Vores rytme indeni

Flere filosofier og overbevisninger tager også højde for, at vi har en rytme i kroppen, som det kan betale sig at kende og tage højde for.

For eksempel fortæller Østens filosofi om de syv energihjul i vores krop. De befinder sig på forsiden af rygsøjlen fra bækken til toppen af hovedet. Hvert energihjul har kontakt til en energibane/meridian og til et organ. Hvis disse syv energicentre drejer i samme, indbyrdes rytme, er kroppens selvhelbredende kræfter bedst stillet. Kører det ene energihjul derimod med for lav eller høj hastighed, lider det pågældende organ, som dette chakra har kontakt til.

En effektiv måde, til at få de syv energicentre til at dreje i takt, er at snurre rundt.

Hvis du kender til de fem tibetanere, så er det den første øvelse. Desuden er disse fem kraftfulde yogaøvelser særdeles gode til at stimulere og balancere dine indre energihjul.

 

Massage med lyd

Rytmer og vibrationer kan også strømme gennem vores kroppe og opløse de spændinger, der er. Her er klangmassage en fantastisk form.

Massage er et lidt misvisende ord, for det er ikke berøring, der er redskabet her, men der er dog tale om massage af kroppen.

Den klangskål, man bruger til klangmassage, ligner en syngeskål. Men hvor syngeskålens lyd går opad, så går klangskålens lyd nedad. Når terapeuten sætter en anslået klangskål på din krop, sendes vibrationen således ned i kroppen og ind i dine celler.

Skålens vibration forplanter sig som ringe i vand og de små rytmiske svingninger ”borer” sig blidt igennem myoser og låste led.

Klangskålene får også de selvhelbredende kræfter i gang, og ligesom i mange andre behandlingsformer, handler det om at få flow i kroppen og at få gennemstrømningen til at flyde frit.

 

Dans og glade dage

Dans er rytme, og dans er liv og glade dage.

Der er de senere år kommet fokus på, hvor meget ældre og syge har glæde af at danse. Jeg har set de skønneste indslag fra plejecentre, hvor der danses regelmæssigt med de ældre, og fra danseskoler, der har hold særligt for demente og folk med Parkinsons og deres partnere. De fortæller, at den syge liver op og får et langt bedre funktionsniveau også til hverdagens gøremål.

Rytmerne taler til kroppen uden om hjernen. Så selvom det kniber med at huske, så kan kroppen sagtens huske dansetrinene. Det er da rigtig glædeligt.

Samtidig er dans en motionsform, der ikke kun udfordrer din krop og mange af musklerne på en gang, men også din hjerne, når du skal lære nye trin og serier.

For min egen regning vil jeg konkludere, at dans løfter humøret. Uanset, om du danser disco, folkedans, tango eller klassisk ballet. Så vil bevægelse og rytmer i forening danne lykkebobler og løfte energien.

Bevægelse og dans opløser en masse spændinger i kroppen, så blodet igen kan rulle frit i dine årer, og hvis humøret får en tur opad, så må man sige, at det er en cocktail, der er værd at gå efter.

Så din rytme i hverdagen kan med fordel involvere musik, klange, toner og bevægelse hertil.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*