Lær dig selv at kende på ny – og få ro på med hypnose

Hypnose er ikke bare underholdning, hvor du kan få følsomme sjæle til at sige som en kylling – tværtimod kan det være vejen til større selvindsigt og mere ro. Og du kan selv gøre det!

 

Meditation og mindfulness har gennem de seneste år taget danskerne med storm, med rette – og vi bliver stadig mere nysgerrige på, hvordan vi kan øge vores velvære, forebygge stress og håndtere hverdagens store og små problemer. Inden for dette felt har hypnoterapi og selvhypnose været lidt usynlige – ganske uretmæssigt, fordi disse værktøjer rummer utallige muligheder til løsning af konkrete udfordringer.

Manden med den sorte kappe

I mit virke som både coach og hypnoterapeut har jeg ofte oplevet, hvordan ordet “hypnose” kan få folk til at stivne og kigge enten skeptisk eller skræmt på én. I værste tilfælde kigger de ned, for tænk hvis nu der dukkede et par sort/hvide spiraler op i øjnene på mig…

Billedet af “hypnotisøren” – typisk som en mand med et stift blik, til tider med en sort kappe og i hvert fald en “magisk” udstråling – lever i bedste velgående.

Det betyder, at hypnoterapi og selvhypnose ofte bliver slået i hartkorn med “scenehypnosen”, der udelukkende har til formål at underholde. Med den forholdsvis sensationshungrende mediedækning kan man let få det indtryk, at alt, der har med hypnose at gøre, handler om at miste sin egen vilje og blive forført til at gøre ting, der er unormale for personen. (Og selv dette er en illusion, fordi scenehypnose heller ikke kan lade sig gøre, medmindre personen er åben for at blive hypnotiseret).

Den hypnotiske tilstand

Den terapeutiske brug af hypnose har en anden tilgang end scenehypnosen. De to former benytter grundlæggede de samme metoder til at fremkalde den mentale tilstand af afslapning og koncentration, dvs. trancen på scenen og induktionen i terapien – derefter slipper lighederne op.

I hypnoterapien benyttes den hypnotiske tilstand til at afdække omdrejnings- eller udgangspunktet for et uønsket adfærds- eller tankemønster og erstatte dette mønster med mere hensigtsmæssige tanker og handlinger. Det kan f.eks. dreje sig om: angst og fobier, uønskede vaner og generelt fastgroede opfattelser af sig selv og omverdenen.

Du kender hypnose allerede

Egentlig er den hypnotiske tilstand kendt for os alle. Det kan være, at du har arbejdet med meditation og bøn, og her vil du efter et stykke tid befinde dig i en lignende tilstand af afslapning og koncentration på samme tid. I det daglige bevæger vi os ofte på kanten af hypnosen – f.eks. når vi dagdrømmer, falder i staver og oplever en fri tankestrøm (f.eks. under transport).

Kendetegnene er, at tid og sted bliver frigjort fra den logiske tankegang, du kan springe fra et sted til et andet i løbet af mikrosekunder. Den logiske fatteevne udvides, så du kan kombinere billeder, følelser og minder på nye måder og opnå ny indsigt i dig selv – akkurat som hvis du har haft en klar og sigende drøm.

Hypnose er en håndsrækning

Hypnoterapeutens rolle er at guide klienten til henholdsvis at indkredse problemet og i kraft af hypnoterapeutens forslag forestille sig henholdsvis følelser, fornemmelser og handlinger, der kan opløse problemet og ændre dets betydning. Processen foregår gradvis og afhænger hele tiden af klientens accept af de forslag, som terapeuten kommer med – dvs. at giver forslagene ikke mening, kasseres de automatisk. Hypnosetilstanden fungerer her som en håndsrækning til klienten, så effekten er mere “direkte”, hurtigere og kraftigere end i almindelig, bevidst tilstand – hvor personens logik, kritiske og analytiske evner hele tiden kommer ind over. Den hypnotiske tilstand gør det ganske enkelt nemmere for personen at finde frem til kernen af problemet og til at hele sig selv – for det er nemlig klienten selv, der udfører “helingsarbejdet” i kraft af sin egen forestillingsevne.

Selvhypnose som redskab

Netop fordi det er personens egen indre viden og forestillingsevne, der er grundlaget for den hypnotiske terapi, er det oplagt at foreslå brug af såkaldt selvhypnose til forebyggelse af uønskede mønstre og tanker og underbygning af et hypnoterapeutisk forløb.

Som selvstændigt redskab er det meget enkelt at bruge og for mange nemmere at gå til end traditionel meditation, da målet ikke er at “tømme” hovedet, men at fylde det med det, vi gerne vil have mere af (og dermed stille og roligt skubbe det andet ud). Det betyder, at der er noget at arbejde med og fokusere på, hvilket for mange er lettere at have med at gøre. Det fede er, at du gerne må eksperimentere med selvhypnosen – gør det, der virker for dig. Du er den, der bedst ved, hvad det er.

 


 

SELVHYPNOSE med “ønskesituation”

Forberedelse:

Definer og forestil dig din ønskesituation – dvs. hvordan du ønsker, at den tidligere svære situation skal foregå fremover (f.eks. en situation, hvor du bliver bange/nervøs/usikker). Når du beskriver ønskesituationen for dig selv, så tag ALT med – stedets detaljer, lys, temperatur, kroppens følelse. Forestil dig også, hvordan du vil se ud udefra, hvad du siger og hvad du gør. Skriv evt. ned – det kan øge dit fokus. Det gælder om at have så mange indtryk at tage af som muligt.

Øvelsen:

1) Sæt eller læg dig behageligt. Luk øjnene og begynd at lægge mærke til din vejrtrækning.

2) Følg vejrtrækningen. Når dine tanker flyver, så vend roligt tilbage til vejrtrækningen – igen og igen.

3) Begynd at vende blikket indad og synke ind i dig selv.

Husk, at det handler ikke om at gøre dette på en bestemt måde. Du kan til enhver tid justere kroppen, hoste osv. Du vender blot tilbage til vejrtrækningen. Det har ingen betydning.

4) Når din vejrtrækning er lang og rolig, kan du forestille dig, at dine hænder og fødder bliver meget tunge. Forestil dig, hvordan sådanne tunge fødder og hænder mærkes.

5) Læg mærke til kroppen – gå en tur gennem kroppen og send signaler ud til de enkelte dele, at de nu gerne må slappe helt af.

6) Inviter nu din ønskesituation. Fornemmelsen i kroppen, dit ansigtsudtryk, stedet – sådan som du har forestillet dig den under forberedelsen. Bevæg dig rundt i denne situation, og forstærk den med hver vejrtrækning. Flyt dit fokus, hvis der er noget, der keder dig eller er utydeligt – du kan f.eks. veksle mellem kroppen, følelsen inde i og det du siger/gør. Udforsk situationen, bliv ved de ting, der siger dig noget og får den ønskede følelse frem.

7) Når du har fornemmet/været i situationen, så længe du vil, orker, har tid til – går du “baglæns ud”: Du begynder at lægge mærke til kroppen, sender signaler til de enkelte dele om at vågne, lægger mærke til din vejtrækning igen, lydene omkring dig og begynder stille og roligt at vende tilbage og åbne øjnene.

Vigtige tip:

– Hvis du vil, kan du efter nogle forsøg med øvelsen også tilføje en “kernesætning”, som repræsenterer den følelse eller tanke, du gerne vil have i situationen, f.eks. “Intet kan røre mig, og jeg tager en ting ad gangen” (hvis du vil være mindre nervøs) eller “Jeg kan beslutte mig for at slappe af når som helst og nyder denne hvile hvert eneste sekund” (hvis du har svært ved at slappe af, hvile, falde i søvn).

– Du kan vælge at “tælle dig nedad”, når du går ind i øvelsen (pkt. 3) – fra 1 til 5. Og tilsvarende kan du tælle dig op fra 5 til 1, når du vender tilbage. For nogle er det en hjælp at have tallene at støtte sig til.

– Du kan i det hele taget frit justere din proces – udforsk, hvad der virker for dig. Og husk, at alt tæller, uanset om du udfører øvelsen 2 minutter på toilettet, 10 minutter før sengetid eller 5 minutter i en stille stund. Det handler om at GØRE det, og dermed fylde dig selv, dine tanker med det, du vil have mere af.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*