Annonce

Anne Herdorf: “Sundhed er et vidt begreb”

11 juni 2014

Sundhed er meget mere end kost og motion for Anne Herdorf. Siden hun gik ned med stress og depression, har hun passet bedre på sig selv i alle henseender. Og hun synes, antidepressiv medicin og alternative behandlinger går fint sammen.

Siden smukke Anne Herdorf for 27 år siden vandt det danske Melodi Grand Prix, har hun haft et image som den pæne, søde, smilende pige. Og det er hun også. Men hun er også så meget andet. Bag den pæne facade gemmer sig en kvinde, der har kæmpet med overvægt, stress og depression, været igennem skilsmisse og mange år som alenemor, og som har måttet indse, at hun ikke havde klaret sig igennem sin livskrise uden antidepressiv medicin, trods et hjerte, der banker for den alternative verden.

– Sundhed er ikke bare et spørgsmål om at spise 300 gram grøntsager og 120 gram kød eller fisk om dagen. Og skyr. Det er ikke sundhed for mig. Ikke udelukkende. Men tingene hænger selvfølgelig sammen. Jeg gik Caminoen i sommeren 2011. Det var så skønt for mit hoved, min krop, mit sind, siger Anne Herdorf, der gik fra Léon til Santiago de Compostilla – en tur på 300 km, som udløste et pilgrimspas – og et vægttab på otte kilo.

Gennem årene har Anne været på diverse kure og dyrket forskellige former for motion. Nu går hun og hendes kæreste fast til fitness et par gange om ugen, for som hun siger:

– Min overvægt og min sang – det er en svær kombi… Jeg kan mærke en stor forskel, når jeg har været til fitness to gange om ugen op til et spillejob, og selv om jeg snart bliver 50, vil jeg stadig kunne synge røven ud af bukserne. Tina Turner er jo et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre.

Alternativt og konventionelt uddannet

Anne Herdorf er uddannet zoneterapeut, massør, og i 2009 blev hun også sygeplejerske. På den måde mødes den alternative og den konventionelle tilgang til kroppen og dens tilstande i Annes uddannelser. Lige som i hendes personlige liv.

– Jeg synes, det er spændende at læse anatomi og fysiologi. At lære om alle de processer, der foregår i kroppen og hvor skrøbelige, vi er. Jeg kan få det helt dårligt over, når vi tager det som en selvfølge, at vi kan det, vi kan. Jeg tænker meget over, at jeg ikke vil rammes af de gængse livsstilssygdomme, diabetes og hjertekarsygdomme, som er almindelige i min alder med overvægt og manglende motion. Jeg har ikke fået nogen advarsler endnu, men jeg har en idé om, at det ikke kan fortsætte med at være sådan. Og jo, jeg har da lidt ondt i ryggen…

Selv om Anne ved, det er vigtigt at motionere, synes hun også, det kan tage overhånd for nogle.

– Jeg spiser, når jeg er ked af det, og jeg har det godt, når jeg kommer ned og motionerer. Jeg skal have en balance i alt, hvad jeg gør… Lidt men godt. Vi har haft hele det her motionstrip, nu kommer der et skift. Fordi så mange går ned med stress og depressioner, er vi nødt til at tænke i helhed. Nu bliver lægerne nødt til at tage alvorligt, at vi lever i en tidsånd med holistisk tankegang. Det er utroligt, vi skulle nå frem til 2014, før lægerne så småt begyndter at arbejde, som den alternative verden har gjort i mange år.

– Jeg ved f.eks., min overvægt hænger sammen med min mentale tilstand. For selv om jeg er glad nu, har jeg stadig stunder, hvor jeg falder tilbage og bliver trist – og spiser for meget. Heldigvis får jeg kærlighed fra min kæreste, der synes, jeg er dejlig, selv om jeg har til gården og gaden – og lidt til.

– Vi er alle i samme båd og den er fyldt op med mennesker, der spiser, drikker, spiller og shopper. Vi har en hel generation af unge, der bruger mange penge og ikke har fået et fornuftigt forhold til penge, fordi der dels er et for stort udbud af lån, og dels fordi de unge måske shopper pga. frustration over alle de krav, der bliver stillet til dem konstant. Det bliver et stort problem for sundhedsvæsenet, for de unge mennesker bliver kede af det og stressede som teenagere i jagten på bonuspoint. Presset over at skulle vælge den rigtige uddannelse, da bordet fanger og fordi de allerede skal lære at læse i børnehaven osv. Der er ikke tid til leg og refleksion. Vi ligger under for så mange ting, og samfundet udøver symptombehandling og kratter kun i overfladen. Der er ikke noget at sige til, at folk bliver kede af det. Og syge på den lange bane.

Knækkede efter fyring

Da Anne blev færdig som sygeplejerske, blev hun ansat på akutafdelingen på Gentofte Hospital, hvor hun var i to år.

– Jeg blev fyret den 17. maj klokken 12 på Norges nationaldag, fortæller hun.

– Min veninde kom og tog dialogen med min arbejdsgiver og fagforeningen. Jeg sad bare og stirrede på en legetøjsbrandbil, der holdt i vinduet. Dér knækkede jeg, og jeg har ikke praktiseret som sygeplejerske siden. Jeg har aldrig prøvet at blive fyret før, det er stort set ikke noget, vi praktiserer i dansk showbizz.

Jobbet gav Anne angst. Hun turde nærmest ikke at behandle patienterne, hun var bange for at komme til at lave fejl, og hun følte det store ansvar som en tung byrde.

– De nyuddannede sygeplejersker, der farer rundt på afdelingen og også lige har bagt boller hjemmefra, svarer til de 19-årige, der går ind i Melodi Grand Prix på bare tæer og fyrer den af. Hvordan tør de? Men det turde jeg jo også i den alder… Jeg var bare ved at skide i bukserne, da jeg arbejdede på hospital, for det kan gå så grueligt galt. Min force var helt klart kommunikation Jeg kunne bruge, den jeg er, som indgangsvinkel til at få en snak, og jeg er god til at snakke med mennesker, der er kede af det. Jeg skulle måske være blevet psykolog…

– Det er noget andet at være på en arbejdsplads, hvor der hovedsagligt er kvinder. Jeg er vant til at være sammen med mænd i bands og i garderoben. Frokoststuen på et hospital er… anderledes. Skal vi sige det sådan?

Farvel til drømmene

Arbejdet på akutafdelingen og fyringen satte sine spor og gør det for så vidt stadigvæk.

– Jeg kan slet ikke være i et fast job. Jeg skal passe på mig selv, ikke presse mig selv og nå ud over kanten, hvor filmen knækker. Jeg kunne ikke selv se, hvad der skete, selv om jeg sov på min sofa i døgndrift og kun lige kunne slæbe mig op og lave aftensmad og være lidt sammen med mine børn. Min kloge kæreste siger: Du havde om nogen kørt i et højt tempo, siden du var 19 år, og det er jo rigtigt, når man ser sådan på det. Jeg blev kendt overnight, da jeg vandt Melodi Grand Prix’et, og siden er det bare kørt derudaf.

Anne fortæller, at hun mange gange siden har tænkt med taknemlighed på den oversygeplejerske, der fyrede hende, fordi hun kunne se, at Anne havde det dårligt. Noget Anne selv først opdagede, da hun blev fyret.

– Jeg var meget træt, sov hele tiden og havde ikke lyst til at tage med mine veninder i sommerhus i Rørvig, som vi altid har gjort. Jeg var sygemeldt længe, og selv om jeg havde det skidt, kunne jeg mærke, jeg fik det godt på et andet niveau. Folk siger: ”Hvorfor stopper man ikke op i tide, når man mærker stressen?”. Jeg betragter mig selv som et meget reflekterende menneske, men der kom jeg til kort. Jeg var så ked af det.

– Når man er ung, har man visioner og drømme, man går benhårdt efter. Det havde jeg også, men dem blev der spændt ben for. Da jeg blev syg, havde jeg slet ikke overskud til drømme og visioner, så nu tager jeg, hvad der kommer og forholder mig til det. Jeg har sagt farvel til den indadvendte, hemmelige guitarist Anne Herdorf og er begyndt at finde ud af, at jeg nok ikke kommer derhen.

Nyt liv – nyt overskud

Det, der kom til Anne, var jobbet som medvært på Top Charlie og til Dansk Top fest i Parken den 12. og 13. maj sammen med Keld Heick.

– Jeg bevæger mig i en ufarlig musikalsk sfære. Et positivt miljø med minder om en glad tid med platter, ternede duge og kolonihavestemning. Væk fra alt det lort i radio og tv og folk, der springer over i køen. Der er i øvrigt ikke noget bedre end at købe ind, når man har god tid og kan være et godt menneske og sige: ”Spring du bare over”.

I dag er Anne glad, hun har et velafbalanceret arbejdsliv, hendes ældste datter læser medicin og hendes yngste datter går i gymnasiet. Hun har fundet kærligheden igen, og alt tegner lyst. Men derfor kan humøret godt dykke og de gamle mønstre tage lidt over ind i mellem. Så medicinen tager hun stadig, doserne bliver der justeret på, og på sigt vil hun gerne være medicinfri. Men ikke lige nu.

- Jeg kan ikke længere bare spise en kage og tage en tur i ballongyngen, det er ikke nok. Den kemiske proces i min hjerne var ikke blevet stabiliseret uden medicin. Det første, jeg gjorde, da jeg blev syg, var at finde information om alternativ behandling mod depression. Jeg har f.eks. haft stor glæde af akupunktur og af Body SDS, som er uundværligt for mig. Og ja, jeg tager mine vitaminer, og ja, jeg er i gang med en mental oprydning.

– Jeg har altid haft en idé om at være ren indeni, ikke spise piller, og jeg ser vores hjerne som et kæmpe lager, hvor der står bokse og kasser – og der er sgu blevet ryddet godt op på mit lager, men jeg havde været lost, hvis ikke jeg havde haft ufatteligt dygtige læger og psykiatere, som har talt med mig i timer, og som giver mig medicin. Uden den var det ikke gået. Så kan folk komme med deres riskure. Det hjælper ikke, jeg er ked af at sige det. Hvis du har et brækket ben, får du heller ikke at vide, at du bare skal spise utroligt mange stikkelsbær, så skal det nok gå over… Men når det er sagt, så kunne medicinen nok være undgået, hvis min sygdom var blevet taget i opløbet.

Sendt iPhone på pension

Anne tog konsekvensen af sin stress og depression og solgte sin ejerlejlighed og lejede en lille lejlighed i Vanløse ved København.

– Jeg skal ikke have guld og grønne skove. Jeg skal have et godt måltid mad, og jeg skal kunne fungere uden noget fancy, så jeg ikke når derud igen. Jeg synes, det er svært at fungere mentalt i det samfund og miljø, jeg er i. Det er en udfordring. Og nu ryger min iPhone, jeg har købt en Nokia, så jeg ikke hele tiden har adgang til mails og Facebook osv. Jeg har følt en form for frihed, når min iPhone har været på værksted, så nu har jeg taget konsekvensen. Jeg synes ikke, folk er særlig søde i det åbne rum. Mange er egoistiske og har ikke meget omsorg for hinanden.

Anne Herdorf spiller revy hver sommer, denne sommer på Ganløse Kro, og her har hun kunnet bruge sin nedtur til noget konstruktivt.

– Jeg er ikke så bange for at miste længere. Jeg har altid været den pæne pige, nu er jeg blevet mere fandenivoldsk. Jeg kan bruge det skæve, det skøre og det farlige. For det er det, når hjernen spiller en et puds. Det er ikke for børn!

Anne arbejder desuden på foredragsforestillingen ”Pige træd varsomt”, der netop handler om, hvad der sker, når vi rammes af stress og depression. Når alting bliver sort, og vi ikke kan se meningen med livet.

– Jeg vil vise det, så folk kan mærke det. Jeg vil oplyse de, der ikke ved, hvordan det er at have det sådan, og jeg vil omfavne de, der ved det og være deres talerør. Folk står alene med det, fordi omverdenen ikke forstår, hvad vi går igennem, siger Anne, der håber at komme rundt i hele landet med forestillingen.

 

 

Anne Cathrine Herdorf – et lille udpluk

Født den 10. juli 1967 i Norge.

Debuterede på Bakkens Friluftsscene i 1975.

Blev folkeeje i 1987, da hun vandt det danske Melodi Grand Prix med sangen ”En lille Melodi.”

Hovedroller på teatret i bl.a. “The Sound of Music”, “Frk. Nitouche”, “Annie Get Your Gun” og “Over The Rainbow”.

En del af den humoristiske sanggruppe ‘Venter På Far’ sammen med blandt andre Anne Dorte Michelsen.

Har døtrene Sofie, 16 og Julie, 20, med sin eksmand, kapelmester Jens Krøyer.

 

 

 

Annonce

Skriv din mening

Skriv et svar

*

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.